I samarbejde med Nationalmuseet, Vores Tid og Radio Loud præsenterer Kongressen.com en ny, spændende podcastserie om USA’s indflydelse på den danske historie.
USA er verdens mest magtfulde land. På tværs af Atlanten kan de begivenheder og udviklinger, der præger USA, afgørende ændre Danmark. I podcastserien ‘Made In America’ dykker vi ned i ti afgørende øjeblikke eller udviklinger i USA’s historie, som forandrede Danmark. De to faste gæster er chefredaktør på Kongressen.com, Anders Agner, og Peter Henningsen, historiker og museumschef på Frilandsmuseet. Vært er Lasse Charley Pedersen.
Blandt emnerne, du kan glæde dig til at høre om i serien er udvandringen, Marshall-planen, krigen mod terror og tegneserier.