En ny tendens breder sig i den amerikanske populærkultur. Det er blevet legitimt at stille spørgsmål ved den amerikanske drøm. Især har successerien Mad Men og hovedpersonen Don Draper været med til at så tvivl om styrken og virkeligheden af drømmen
Af Anders Agner Pedersen og Jens Aagaard
Tv-serien ’Mad Men’ har taget verden med storm. Fortællingen om Don Draper og livet på reklamebureauet Sterling Cooper i 1960’ernes New York er gået rent hjem hos seerne også her i Danmark, hvor de første fire sæsoner er blevet revet ned af hylderne. Men bag det glamourøse look, som kendetegner serien, indeholder serien en kritik af det amerikanske samfund, som er bemærkelsesværdig. For selv om serien tager sit afsæt i tiden omkring John F. Kennedy, Marilyn Monroe og Elvis Presley, så er den samtidig en skildring af det amerikanske samfund anno 2012. Og det er ikke udelt positivt. Snarere tværtimod, fortæller Iben Albinus, der er forfatter til bogen ’Mad Men Mania’ og foredragsholder om amerikanske tv-serier:
”Mad Men tegner et portræt af en brydningstid og bestræber sig på at være et præcist tidsbillede af perioden i starten af 1960’erne. Men samtidig tegner serien et billede af vores tid i dag. Mad Mens hovedpersoner er utroligt optagede af at skabe den perfekte selviscenesættelse, og det har vi til fælles. Mad Men handler om nogle af konsekvenserne af, at vi som mennesker i senmoderniteten ikke længere finder identitet i de store fortællinger, så som religioner eller ideologier. I stedet er det overladt til os selv at fortælle historien om, hvem vi er. Mad Men viser så, hvordan vi i det moderne overflodssamfund med reklamebranchens hjælp bruger storytelling til at fortælle, hvem vi er og dermed, hvordan vi prøver at skabe mening med livet.”
Hvem er Don Draper og hvem er jeg?
Skaberen af serien, Matthew Weiner, har ved flere lejligheder givet udtryk for, at det altoverskyggende tema i ’Mad Men’ er identitet. Netop på den baggrund bliver serien højaktuel i forhold til nutidens samfund, forklarer Iben Albinus:
”Mad Men handler om noget ret subtilt, nemlig identitet. Dens hovedspørgsmål er: ’Hvem er Don Draper?’ Og gennem ham opfordres seeren til at spørge sig selv: ’Hvem er jeg?’ Alt ved og omkring Don Draper er stilbevidst, lækkert og attraktivt, men det giver ham ikke nogen reel tilfredsstillelse. Han kommer fra en fattig baggrund, men skaber sin identitet ved at stjæle en anden mands identitet. Han er et billede på, hvordan vi – også i dag – kreerer vores identitet, så vi tager os attraktivt ud i både egne og andres øjne. For eksempel ved at køre en bestemt bil og sværge til bestemte mærker, vi gerne vil identificeres med,” siger Iben Albinus og uddyber:
”Karaktererne i Mad Men skaber via selviscenesættelse en identitet, som ikke stemmer over ens med det liv, de rent faktisk lever. Havde det været i 1980’erne, ville man sige, at de lever et dobbeltliv. Men de pynter på deres selvbillede ud ad til. Det handler om at blive så attraktiv i andres øjne, at man også bliver det i sine egne øjne. Don Draper er utrolig attraktiv ud ad til. Mændene vil være ham, og kvinderne vil have ham. Men hans problem er, at han ikke kan være i det selv. Han bliver lidt en Faust-agtig karakter. Han har solgt sin sjæl for succes. Men han er ikke lykkelig.”
Klar kritik af den amerikanske drøm
Netop det store fokus på identitet og klare kritik af et overfladisk samfund, hvor det handler om at tage sig godt ud, er ifølge Iben Albinus repræsentant for en ny tendens inden for den amerikanske populærkultur. Det er blevet legitimt at beklikke den amerikanske drøm og i det hele taget stille spørgsmål ved en af grundpillerne i det amerikanske samfund, nemlig at enhver er sin egen lykkes smed. Der er ingen tvivl om, at denne kritik hænger sammen med den nuværende krise i det amerikanske samfund, vurderer Iben Albinus:
”I serien ligger der en kritik af den amerikanske drøm. I hvert fald i den del der handler om, at enhver er sin egen lykkes smed. For ja, Draper har denne her karakter som er magtfuld og repræsenterer den perfekte selviscenesættelse, men han kan alligevel ikke finde sig til rette i den tilværelse, han lever. På et tidspunkt forsøger en af de ansatte på reklamebureauet at afsløre Don Draper og hans hemmeligheder over for chefen. Hvortil chefen bare svarer noget lignende: ’Du ville blive overrasket, hvis du vidste, hvor mange magtfulde amerikanere, der kommer uærligt til tops…’ Det er den samme tendens, vi ser i flere film i disse år, blandt andre American Gangster med Denzel Washington, hvor det antydes, at man ikke kan blive en succes og en magtfaktor i USA på ærlig vis. I hvert fald ikke hvis man er sort eller fattig. Det er det, der er budskabet. Ikke mindst i Mad Men. Og det er jo et angreb på den amerikanske drøm, må man sige. Man stiller spørgsmålstegn ved den i hvert fald. Det er ikke et nyt tema i populærkulturen, men det er ekstremt højlydt i tv-serier og film for tiden.”
Klar kritisk tendens
Det er altså langt fra kun ’Mad Men’, der langer ud efter den amerikanske drøm. Flere nye film og tv-serier gør det samme. Det er ifølge Iben Albinus en tendens, som næppe forsvinder lige med det samme:
”Det er en tankevækkende tendens, at man angriber den amerikanske drøm og kritiserer den. Det har virkelig fået fat i de seneste år, det er der mange eksempler på. Både i serier og i film. Og det er jo klart, at det hænger sammen med krisen. Jeg har lige set en række nye film på filmfestivalen i Venedig, som klart bekræfter tendensen. Blandt andet en ny lejemorderfilm med Brad Pitt i hovedrollen, der hedder ’Killing Them Softly’.
Tendensen startede allerede for nogle år siden. Det interessante bliver at se, om det vil eskalere og blive endnu mere, end det er nu. Men den nye Brad Pitt film er i den grad kritisk over for den amerikanske drøm om, at alle har lige muligheder. Det ville man ikke have set på samme måde for bare få år siden,” siger Iben Albinus og tilføjer afslutningsvis, at der generelt i skuespillermiljøet er et stadig stigende ønske om at sætte kritisk fokus på det amerikanske samfund, hvilket også er grunden til, at der med stor sikkerhed vil komme mere kritik i stil med blandt andet ’Mad Men’:
”Der er en generel tendens til, at vestlige kunstnere begynder at se med kritiske øjne på vores kulturelle værdier. Måske er vi alligevel ikke verdensmestre i livsstil, synes de at spørge.”
You must be logged in to post a comment Login