I de seneste uger er militæret og veteraner igen blevet centrale i den igangværende valgkamp. Det giver store udfordringer for militæret, som ønsker at holde sig apolitisk. Samtidig er en valgkamp også sæson for at pensionerede generaler og admiraler udtaler sig til støtte for bestemte kandidater. Der går til tider konkurrence i at få støtte fra flest pensionerede officerer. Men disse politiske tilkendegivelser er et voldsomt problem for militærets apolitiske natur, mener tidligere forsvarschef, Martin Dempsey.
I de seneste uger er der kommet meget opmærksomhed på militæret og dets politiske overbevisninger. Traditionelt er militæret en ærkerepublikansk højborg, men en meningsmåling fra mediet Military Times har vist, at på trods af de republikanske tendenser, så vil et flertal af militærfolk stemme på Joe Biden til november. Men det passer dårligt for militæret på denne måde at komme i fokus for politiske spørgsmål. Generelt søger institutionen at holde sig apolitisk. Det var det klare budskab fra forsvarschef, general Mark Milley, efter han i forbindelse med sammenstød foran Det Hvide Hus endte med at optræde i baggrunden af billeder, som blev brugt i en politisk sammenhæng af præsident Trump og hans kampagne. Dette undskyldte forsvarschefen, og understregede den apolitiske karakter, som militæret skal fastholde.
Vi har senest set dette efter demokraternes konvent, hvor to soldater fra National Guard optrådte i uniform i en video på konventet. Disse to soldater er nu under efterforskning med henblik på retsforfølgelse for ikke at have fulgt ordrer og retningslinjer for ansatte i militæret.
Mens imens at militæret har travlt med at holde sig apolitisk, så er en amerikansk valgkamp også højsæson for pensionerede generaler og admiraler til at give deres besyv med og udtrykke støtte til den ene eller anden kandidat. Og netop disse støtteerklæringer er noget som kandidaterne sætter stor pris på, og derfor ofte fremhæver, når de får en kendt pensioneret officer til at udtrykke støtte.
Kritik af politisk støtte fra militærfolk
Men den tidligere forsvarschef, general Martin Dempsey er modstander af at pensionerede officerer udtaler støtte til politiske kandidater. For han mener netop, at disse officerer iklæder sig og benytter sig af den store tillid, som der er i befolkningen til militæret, netop pga. dets apolitiske karakter, til at udtrykke en klar politisk holdning.
I Gallups meningsmålinger om tillid til institutioner i USA udtrykker 72% af de adspurgte ”stor” eller ”rimelig meget” tillid til militæret. Til sammenligning ligger tallet på 40% for Højesteret, 13% for Kongressen og 39% for præsidenten. Meget af denne tillid ligger ifølge forskere i netop den apolitiske karakter af militæret.
Så når en pensioneret officer stiller sig op og udtrykker støtte til en politisk kandidat får det mere vægt, netop fordi der her står en repræsentant for en institution som nyder stor tillid i befolkningen, men som Dempsey siger i sin kritik, så misbruges denne tillid altså til et politisk formål.
Det kan potentielt skade
tilliden til militæret, hvis officerer ses som politiske aktører. De tydeligste
eksempler fra 2016-valgkampen var generalløjtnant Michael Flynn, som holdt en
af de mest opsigtsvækkende taler ved republikanernes konvent, hvor råbene ”lock
her up!” lød fra talerstolen og salen. Ligeledes talte tidligere chef for
NATO’s mission i Afghanistan, general John Allen ved demokraternes konvent.
I tidligere tider så man fra Clinton-administrationens side forsvarschef,
general Colin Powell som en potentiel politisk modstander ved 1996 valgkampen
og deres syn på generalen var meget præget af denne frygt. Senere så
Obama-administrationen en politisk trussel i general David Petraeus, hvis
stjerne i den amerikanske befolkning var tårnhøj efter hans lederskab af krigene
i Irak og Afghanistan. Petraeus blev også af republikanerne set som en oplagt
modkandidat til præsident Obama ved valget i 2012.
Men har det en effekt?
Og netop eksemplerne med Powell og Petraeus er interessante, for en undersøgelse foretaget af blandt andre ekspert i civil-militære relationer, Peter Feaver stiller spørgsmålstegn ved effekten af støtteerklæringer fra pensionerede militærfolk.
Man undersøgte nemlig, hvor mange pensionerede militærfolk som folk reelt kendte, og som man dermed må forvente, kunne have en politisk effekt ved en støtteerklæring. Undersøgelsens resultat viste, at flertallet af de adspurgte reelt kun kunne genkende to pensionerede officerer: Colin Powell og David Petraeus.
Denne undersøgelse
stiller altså spørgsmålstegn ved effekten af politiske tilkendegivelser fra
pensionerede officerer, men kritikken fra Martin Dempsey er stadig interessant
i lyset af de seneste års udvikling. For selvom folk ikke nødvendigvis kan
genkende officererne, så kan associationen være farlig for tilliden, som
militæret har bygget møjsommeligt op over flere årtier efter nederlaget i
Vietnam-krigen.
Præsident Trump har flere gange talt om ”sine generaler”, og søgt at bruge
militæret som et politisk redskab ved fejringen af 4.juli i 2019, billederne
taget efter rydningen af Lafayette Park foran Det Hvide Hus, og ved andre
lejligheder. Samtidig søger begge politiske partier at skubbe pensionerede
officerer og andre veteraner foran sig i angreb på modkandidaten, som det især
er set i de seneste uger. På denne måde risikerer militæret at blive en
politisk brik, og trække på den store tillid som ellers generelt nydes af
militæret blandt befolkningen.
