Torsdag nat gav Trump sin afsluttede tale til det Republikanske konvent, RNC – og dermed er de to partiers konventer slut. Republikanernes konvent bød på taler fra store dele af Trump familien med lovprisning af Donald som både bedstefar og politiker. Angrebene på Biden udeblev ikke og nu følger lidt over 60 dages intens valgkamp mellem Trump og Biden. Men hvor godt står Republikanerne og hvad kan vi forvente os?
Skræmmebilledet af venstrefløjen i USA er ikke et nyt kommunikativt greb, tværtimod. Det trækker historiske tråde til 1940’ernes McCarthisme og kommunikativt er det lettere at tale ind i et allerede eksisterende agenda eller billede end at sætte en ny agenda.
Derfor var det heller ikke den store overraskelse, at både Vicepræsident Pence og Præsident Trump angreb Biden for at være en Trojansk hest for den yderligtgående venstrefløj. Omend Biden og Trump er politisk uenige, så er deres vælgerkommunikation skåret over samme læst: Frygt fremtiden.
At spille på frygt kender vi herhjemme fra de tidligere trafikkampagner: Se, hvor galt det kan gå. Det taler til vores følelser og en emotionel respons, men spørgsmålet er om de formår at fastholde/ændre vælgernes adfærd ved frygt?
Der er to udtryk, vi formentlig kommer til at hører igen og igen frem mod 3. november: An alley of the light og Trojan horse for the radical left. Man kan være uenig med Trump om meget, men hans angreb, øgenavne og aggressive kommunikation viste sig effektiv fore fire år siden mod Clinton. Elegant bliver det aldrig.
Der er et par og tres dage tilbage af valgkampen og der bliver sat ind i samtlige kommunikationskanaler med ovennævnte slagord og let fordøjelige politiske budskaber med løfter og slagord, der kan motivere og skabe det momentum, der ofte er afgørende ude i de respektive organisationer, der lige nu går fra dør til dør for at få amerikanerne til stemmeurnerne den 3. november.
Efter RNC blev det også tydeligt, at valgkampen bliver en kamp om den amerikanske drøm, fordi den er så essentiel for den amerikanske selvforståelse, men det kommer også til at handle om at definere USA’s tilstand, økonomisk såvel som kulturelt. Ingen af talerne på RNC anerkendte præmisserne i DNC konventets beskrivelse af, hvordan tingene står til og vice versa.
Det betyder, at massemediernes dækning får en betydning, især hvilke dagsordener, der slår kraftigst igennem. Kandidaterne har hver især styrkesider og indtil for nylig stod Trump fx stærkt på økonomi, mens han på raceproblemer og covid-19 håndtering står ret svagt.
Trumps to problemer
Udover den åbenlyse trussel mod Trumps fastholdelse af pladsen i Det Hvide Hus, nemlig Biden, så står konklusion tilbage, efter sidste uges republikanske konvent: Partiet fremstår splittet.
Biden må øjne muligheden for at samle flere midtersøgende republikanske vælgere op. Det vil højst sandsynligt afspejle sig i Bidens budskaber, ikke mindst under de kommende tre tv-debatter (den første finder sted den 29. september).
Hvordan ser vi, den republikanske base er rystet? RNC blev fire dages intens forsvarstale for Trump og konventet fokuserede på – tale for tale – at sikre basen af de republikanske vælgere. Een målgruppe ad gangen. Det underliggende budskab var, at et angreb på Trump er et angreb på den amerikanske drøm. Desuden var Trumps timelange tale og angreb på Joe Biden viser, at han er en presset mand.
Til gengæld må han taleskriver og kommunikationsteam have været lettede over, at Trump holdt sig til teleprompteren og de aftalte budskaber. De må bestemt være tilfredse med et vellykket konvent, der iscenesatte Trump som en relativt kontrolleret statsmand – med klapsalver, Star spangled banners galore og Det hvide Hus som bagtæppe, hvilket er helt usædvanligt for en præsidentkampagne. Men er det tilstrækkeligt?
Uanset udfaldet denne gang, bliver det interessant at se, hvordan GOP samler op efter Trump. Enten nu eller om fire år. Lige nu bør Republikanerne koncentrere sig om at finde metoden til at finde det afgørende gearskifte, som vi så Biden levere forrige uge.
