TikTok er verdens hurtigst voksende sociale medie, men den populære app er også havnet som midtpunkt i en diplomatisk strid mellem USA og Kina, ført an af Donald Trump. I sidste uge udstedte han et dekret, der forlanger et salg af TikTok inden d. 20. september, ellers bliver app’en forbudt. Dermed er der ingen vej tilbage – heller ikke for Trump.
TikTok havde aldrig planer om at være politisk, og alligevel er den populære app endt som midtpunkt i eskalerende spændinger mellem Kina og USA.
Men lad os først lige spole tiden lidt tilbage. TikTok er en fusion mellem kinesiske Bytedance, som opkøbte amerikanske Music.ly i 2016. I 2018 blev de to så lanceret som TikTok, og i dag har det sociale medie ca. 800 millioner brugere på verdensplan – godt og vel 100 af dem sidder i USA.
Mange af disse brugere er særligt unge mellem 10-29 år, og hver dag uploader de millioner af korte videoer, der indeholder alt fra dans, musik, memes, challenges og ikke mindst politiske kampagner.
TikTok havde således nok aldrig planer om at blive politisk. Det sociale medie er skabt til at kreere egne historier på – oftest med udgangspunkt i musik eller memes.
Det lyder også relativt ufarligt, men alligevel har særligt to ting fået Trumps og de amerikanske myndigheders opmærksomhed, og derfor har Trump nu bebudet via et præsidentielt dekret, at hvis TikTok ikke afhænder sin amerikanske del af virksomheden inden 20. september, så vil det sociale medie blive forbudt i USA.
TikToks data-høst
Den ene ting, der særligt har interesseret Trump og de amerikanske myndigheder – og i øvrigt også demokratiske politikere – er det faktum, at TikTok af mange sikkerhedseksperter bliver kaldt ”decideret farlig”, når det kommer til virksomhedens tilgang til brugernes data.
Det er nemlig kommet frem, at så snart du som bruger har downloadet app’en til din telefon – også selvom du slet ikke bruger app’en – så følger den bl.a. med i alt fra de beskeder, du skriver – også dem, du aldrig får sendt – dine kontakter, dine gps-lokationer, og måden du swiper og trykker på dit tastatur på.
Sidstnævnte kan ifølge flere eksperter fortælle noget om, om du er mand eller kvinde, og sammensættes alle data med øvrig data, kan det være dyrebar viden for virksomheder og regeringer.
Fordi mange kinesiske virksomheder er rygtet til at skulle afrapportere til Kinas regering, er de amerikanske myndigheder altså bange for, at TikTok også vil sende deres hav af data på de amerikanske brugere videre til Beijing.
I 2020 kan det på den måde være mere effektivt at skrabe data fra 100 millioner amerikanske brugere via en lille app end at placere en kinesisk agent på landjorden i Washington D.C., mener de amerikanske myndigheder.
Har ikke meldt opkøb til myndighederne
Den anden ting, der har fået myndighedernes opmærksomhed, er det faktum, at TikTok er opstået gennem kinesiske Bytedances opkøb af amerikanske Music.ly i 2016.
I USA foreskriver the Committee of Foreign Investment in the United States (CFIUS), at amerikanske virksomheder, der på denne måde bliver opkøbt eller på anden måde fusionerer med udenlandske virksomheder, frivilligt skal rapportere dette til CFIUS.
CFIUS skal derefter vurdere, om det udenlandske opkøb udgør en sikkerhedspolitisk risiko for USA.
TikTok meldte aldrig ind til CFIUS, og derfor har de amerikanske myndigheder længe haft app’en under luppen – også længe før Trump begyndte at tale offentligt om det sociale medie – og CFIUS forventes at aflægge en rapport om deres undersøgelser af TikTok når som helst.
Tidligere lignende sager
I mellemtiden er Donald Trump dog altså kommet på banen.
Nogle gisner om, at præsidenten først er begyndt at interessere sig for det sociale medie, efter unge brugere på platformen brugte det til at lade sig mobilisere til at købe falske billetter til præsidentens store comeback-rally i Tulsa, Oklahoma og dermed sabotere det ved ikke at dukke op på selve dagen.
Det kan dog også – og det virker mere sandsynligt – hænge sammen med, at CFIUS som myndighed rent faktisk kan anbefale præsidenten, at TikTok skal afhænde sine amerikanske aktiver, og derfor ser vi formentlig nu den øgede interesse fra præsidenten, der også har haft andre kinesiske virksomheder i USA i søgelyset.
Det er således ikke første gang, CFIUS på den måde er på banen. De anbefalede ligeledes Trump i 2019, at den populære app for homoseksuelle mænd, Grindr, som ligeledes er på kinesiske hænder, skulle afhænde deres amerikanske aktiver.
Microsoft er interesseret i at købe TikTok
Men tilbage til TikTok, for hvem vil ikke gerne have noget at gøre med verdens hurtigst voksende sociale medie?
Eller måske er der faktisk ikke så mange, der drømmer om netop dette.
Indtil videre er det kun Microsoft, der rigtigt har været på tale til at opkøbe de amerikanske aktiver i den populære app – og som angiveligt også er blevet godkendt hertil af de amerikanske myndigheder.
Salget til Microsoft er dog interessant. For det første netop på grund af TikToks vokseværk.
Silicon Valley og tech-virksomheder som Facebook, Google og Twitter har længe nydt godt af den tech-dominans deres mange brugere har givet dem, men bare i 1. kvartal af 2020 oplevede TikTok to milliarder downloads på verdensbasis – 165 millioner alene i USA – og der er derfor ingen tvivl om, at TikTok efterhånden ånder Silicon Valley-virksomhederne i nakken.
Et salg til Microsoft vil derfor både sikre, at noget af den tech-dominans fortsat bliver på amerikanske hænder, ligesom Microsoft med et opkøb af TikTok i USA vil kunne udvide deres portefølje og kunne konkurrere med det dominerende Facebook-selskab.
Samtidigt er Microsoft kendt for at opkøbe bl.a Github, LinkedIn og Minecraft – og så ellers ikke røre synderligt ved indholdet heraf. Det samme kunne tænkes med TikTok, der altså allerede er enormt populær.
Microsoft vil dog – også fordi firmaet nu som potentiel køber mere eller mindre sidder som en lus mellem to negle på Trump – formentlig forsøge af adskille sig så meget som muligt fra Kina og de kinesiske ejere.
Derfor kan et potentielt opkøb også føre til en helt ny situation for selskabet TikTok.
Microsoft vil formentlig således sætte sig på Nordamerika, mens kinesiske Bytedance, der også ejer Douyin-klonet i Kina, hvor TikTok rent faktisk er forbudt, vil sætte sig på Østasien og resten af verden.
Således kan TikTok som vi kender det i dag altså nærmest ende med at blive konkurrent med sig selv, og det vil give en helt ny social medie-struktur i verden.
Kan Trump overhovedet forbyde TikTok?
Men vent, der er mere.
Præsident Trump har påbudt et salg af TikToks amerikanske aktiver inden d. 20. juni – og ikke nok med det, han har også foreslået, at en del af salget skal gå til statskassen.
Det har han sin præsidentielle magt til at kræve via netop CFIUS – altså, lige måske med undtagelse af det med et overskud af salget til den amerikanske stat, det grænser sig mere til en form for afpresning.
Sælger TikTok således ikke deres amerikanske aktiver, så bliver app’en forbudt i USA, har Donald Trump slået fast.
Men faktum er faktisk, at Trump slet ikke har præsidentiel magt til at forbyde TikTok på amerikansk jord.
På grund af første tilføjelse i den amerikanske forfatning – retten til at ytre sig – har en amerikansk præsident faktisk slet ikke egenhændigt lov til at forbyde et socialt medie eller et website i USA.
Hvorfor taler vi så om det faktum, at Trump vil forbyde TikTok?
Det gør vi, fordi Trump er en mester til at frame sine egne virkeligheder, så de passer som hånd-i-handske med det præsidentskab, han besidder, og så han taler direkte til sin vælgerbase.
For det første har vi de senere måneder set en præsident Trump, der er gået hårdt mod netop de sociale medier og tech-firmaerne i USA.
Debatten om tech-firmaernes magt i USA har raset længe – og også været en del af den nuværende valgkamp for mange håbefulde kandidater – og efter sociale medier som f.eks. Twitter de seneste måneder har sat foden ned mod Trumps delinger af misinformationer på yndlingsmediet Twitter, har Trump svaret igen, bl.a. med en et andet præsidentielt dekret, der har til opgave at mindske f.eks. Twitters ret til at faktatjekke ham.
De her præsidentielle dekreter, Trump udsteder mod de sociale medier, er således Trump, der spiller med musklerne og viser, at han er en handlekraftig præsident, der går til kamp mod ”fake news” og medie-eliten (hvor de sociale medier og tech-firmaerne ifølge ham hører under). Noget, der passer lige ned i fortællingen om en stærk præsident hos Trumps vælgere.
For det andet er hele TikTok-affæren kommet i stand på ægte Trump’sk manér.
Således lagde Trump rent faktisk ud med at kræve et forbud mod TikTok i USA. Senere fik piben dog en anden lyd, og et decideret forbud blev til et ”medmindre TikTok frasælger deres amerikanske aktiver inden”. Nogen i administrationen må altså have hvisket til Trump, at han reelt ikke har magten til at forbyde TikTok.
Men skulle det ikke ende med et salg af TikTok i USA, så har præsidenten dog stadig magten til at gøre det meget svært for brugerne at tilgå det sociale medie på den ene eller anden.
Men et egentligt forbud kan han ikke give. Trump har bare endnu engang været god til at frame sin egen historie.
Trump sidder på politisk landmine
Dermed synes Trump faktisk også at have sat sig på lidt af en politisk landmine.
Med sit seneste dekret har Microsoft – og andre potentielle købere – således 45 dage til at udarbejde et eventuelt salg, men det er ikke ensbetydende med, at det rent faktisk kommer til at ske.
Skulle det ikke ende med et salg af den amerikanske del af TikTok, skal Trump således tage stilling til, hvad han skal gøre med app’en, og hans bedste bud, der skal holde sin historie om en handlekraftig præsident over for vælgerbasen, er således at gøre det svært for brugerne i USA at tilgå app’en.
Spørgsmålet er blot, om det nu også er et klogt træk her få måneder før det amerikanske præsidentvalg?
Den største brugergruppe på TikTok i USA er generation Z og Millennials. Disse unge brugere udgør tilsammen også præsidentvalgets potentielt største vælgergruppe på hele 37,5 %. Mange er førstegangsvælgere og skal dermed for første gang sætte deres kryds ved valget d. 3. november.
Samme gruppe er dog også notorisk dårlige til rent faktisk at gå ned og stemme, når det gælder, men de seneste år har vi alligevel set, hvordan disse unge vælgere alligevel har ladet sig mobilisere, gerne takket være netop de sociale medier.
Ikke alene brugte de altså TikTok til at sabotere Trumps rally i Tulsa, Oklahoma. Til midtvejsvalget i 2018 kunne de også tage æren for ”den blå bølge”, som sikrede, at demokraterne igen kunne overtage Repræsentanternes Hus.
Der blev det år ligefrem talt om ”Taylor Swift-effekten”, da den populære sangerinde på de sociale medier mindede netop de unge om, at de skulle huske at registrere sig og stemme til midtvejsvalget.
Dagen efter sangerindens post på Instagram, kunne vote.org rapportere om, hvordan 160.000 amerikanere havde registreret sig på bare et døgn.
Der er altså ingen tvivl om, at de unge vælgere kan lade sig mobilisere via netop de sociale medier, og de senere år har vi også set, at de netop lader sig mobilisere på værdipolitiske baggrunde.
Om truslen om et præsidentielt forbud af TikTok i USA er nok til at få de her unge op af sofaen og ned at stemme d. 3. november, vil kun tiden vise. Men uanset har Trump næppe råd til at pisse netop denne vælgergruppe af så kort tid før præsidentvalget.
