USA har de seneste to uger været præget af store demonstrationer og voldsomme protester i kølvandet på George Floyds død. Udover debatten om systemisk racisme i politiet og politiets metoder, har George Floyds død og Black Lives Matter sat gang i endnu en runde af diskussionerne om monumenter, der hylder Konføderationen og dens ledere. Monumenter, der for mange amerikanere hænger uløseligt sammen med slaveriet og sydens fortid med racisme. Spørgsmålet er nu om momentet fører til forandringer eller om sydstatssymbolerne stadig får lov at blive.
Debatten om monumenter for Konføderationens ledere og sydstatsflaget er ikke ny i Amerika. Debatten er i de senere år blusset op af flere omgange både efter, kirkeskyderiet i Charleston i 2015, hvor en ung, hvid mand motiveret af racehad skød ni sorte kirkegængere og igen efter demonstrationerne i Charlottesville i 2017, hvor en kvindelig moddemonstrant blev dræbt i opgøret mellem hvide nationalister og moddemonstranter.
Begge episoder førte til en diskussion om, hvorvidt symboler som sydstatsflaget, hvis betydning stadig er et omdiskuteret emne, har en plads i det offentlige rum. Og mange steder i USA førte det til udbredte krav om at fjerne monumenter, der hylder Konføderationens generaler, ændre navne på veje, skoler, broer etc. opkaldt efter sydstaternes ledere og krav om at fjerne sydstatsflaget fra offentlige bygninger.
Disse krav førte i 2015 til, at South Carolina fjernede sydstatsflaget fra delstatens parlamentsbygning. Ligeledes er en del statuer af sydstatsgeneraler og af konføderationens præsident, Jefferson Davis blevet fjernet i stater over hele USA i kølvandet på de to episoder.
Det ændrer dog ikke ved, at Amerika og særligt sydstaterne stadig er fyldt med symboler fra den amerikanske borgerkrig. Og tusindvis af veje, broer, skoler, militærbaser og så videre stadig er opkaldt efter sydstaternes generaler, og sydstatsflaget bliver stadig brugt i det offentlige rum, mest markant i delstaten Mississippi, hvor det er en del af delstatens officielle flag.
Et eksempel der fortæller, hvor indgroet borgerkrigen er i sydstaternes kultur, kommer fra Alabama. Her var tusindvis af mennesker på gaderne 3. juni for at demonstrere for Black Lives Matter på en officiel fridag i delstaten i anledning af sydstaternes præsident Jefferson Davis’ fødselsdag, en mand der dedikerede sit liv til at bevare slaveriet.
Sydstaterne er stadig omdiskuteret grund
Eksemplet fra Alabama kan virke absurd, men selvom der blandt historikere generelt er nået en konsensus om, at den Amerikanske Borgerkrig, der fandt sted fra 1861-65 blev udkæmpet om slaveri og at andre grundlag for krigen generelt kan føres tilbage til spørgsmålet om slaveri, så er denne forståelse ikke bredt etableret i den brede befolkning i særligt sydstaterne.
Adskillige undersøgelser har vist, at flertallet af amerikanere ikke ser slaveriet som den primære årsag til borgerkrigens udbrud. For mange af disse amerikanere er sydstatsflaget et symbol på en særlig sydstatskultur og særlig kulturarv eller modstand mod national indblanding i delstatspolitik.
For mange amerikanere heriblandt særligt afroamerikanere er sydstatsflaget dog symbolet på en stat, der kæmpede for at bevare slaveriet og for en raceopdeling. Denne opfattelse støttes af det faktum både af at den overvejende del af sydstaternes ledere var motiveret af et forsvar af slaveriet baseret på en ideologi om hvidt overherredømme.
Skønt slaveriet ikke blev nævnt meget i forbindelse med opførelse af monumenter til ære for sydstaterne, så var raceadskillelse og hvidt overherredømme flere steder helt åbent en del af motivationen bag opførelsen, og opførelsen af monumenter falder sammen med stigninger i hvid nationalisme i sydstaterne og USA som helhed. Først i 1890, hvor Washington D.C. var begyndt at slippe grebet om de erobrede sydstater, i 1920’erne samtidig med at et stort fokus på indvandring optog amerikanerne, og igen i 1940-1960’erne, hvor borgerrettighedsbevægelsen satte fokus på raceulighed i sydstaterne. Sydstatsflaget blev særligt under borgerrettighedsbevægelsens tid brugt som et udtryk for modstand mod afroamerikaneres borgerrettigheder og modstand mod national raceintegrationslovgivning.
Den nye debat om sydstatsflaget og monumenter i kølvandet på George Floyds død har allerede ført til resultater flere steder, men samtidig kan debatten stadig risikere at løbe ind i samme modvilje, der stadig hersker hos mange amerikanere, mod at tage et gennemgående opgør med sydstaternes historie og dens skyggesider.
Bubba Wallace, Jr. har skabt debat i Nascar
Et af de steder, hvor debatten allerede har ført til forandringer er hos den amerikanske motorsports organisation, Nascar. Nascar, der er enormt populært i særligt sydstaterne, har længe oplevet fans, der medbringer sydstatsflag til løb, og Nascar organisationen har hidtil tilladt fans at medbringe disse flag.
Darrell ”Bubba” Wallace, Jr., der i øjeblikket er Nascars eneste afroamerikanske kører og den første afroamerikanske fuldtidskører siden 1971, har sat gang i debatten om sydstatsflaget. Han gjorde sig bemærket ved at bære en trøje med påskriften ”I Can’t Breathe” (et af slogansene fra demonstrationerne) til løb og har præsenteret planer om at få malet sin bil helt sort med Black Lives Matter påmalet.
Wallace gik samtidig til angreb på Nascars politik om at tillade sydstatsflag, som Wallace beskrev som værende en konstant påmindelse om ikke at være velkommen i sporten. Onsdag d. 10. juni fik Wallaces kritik og det massive pres fra de landsdækkende demonstrationer så Nascar organisation til at melde ud, at sydstatsflaget fremadrettet var bandlyst ved løb, hvilket markerer et markant resultat for Black Lives Matter-organisationen.
Kort efter Nascars udmelding meldte køreren Ray Ciccarelli sig ind i debatten på twitter. Her annoncerede han sin pension fra sporten ovenpå regelændringen. Ciccarelli understregede i den forbindelse, at han ikke selv havde stærke følelser for sydstatsflaget. Han var dog imod, hvad han betragtede som diskrimination af en gruppe for at afhjælpe diskrimination af en anden gruppe. Ciccarelli kan meget vel blive et tegn på den modstand, der kan opstå blandt Nascars fans, og spørgsmålet er om Nascar organisationen kan modstå presset fra potentielle vrede fans.
Under weekendens løb på Talladega Superspeedway i delstaten Alabama, blussede racespørgsmålet op på ny i Nascar-regi. Her fandt Bubba Wallaces pitmandskab nemlig et reb hængt op i en løkke i Wallaces pitgarage. Fundet gav øjeblikkelig grund til spekulation om, hvorvidt der var tale om en trussel mod Wallace’s liv. En spekulation, der i høj grad underbygges af Alabamas kedelig historie, som en af de delstater, hvor flest afroamerikanere gennem tiden er blevet lynchet.
Nascar og Wallaces kollegaer reagerede prompte, og i en symbolsk aktion skubbede kørerne og pitmandskaberne i samlet flok Wallaces bil over målstregen. Nascar bad ligeledes FBI indlede en undersøgelse af episoden.
FBI meldte tirsdag ud, at man havde fundet frem til, at den omtalte løkke har hængt i garagen siden efteråret, og derfor ikke har været rettet mod Wallace. Selvom episoden heldigvis viste sig at være mindre ondsindet end hidtil antaget, så har sagen vist, hvor anspændt racerelationerne er i USA i øjeblikket, og at Nascar står overfor store udfordringer i forhold til at skabe en inkluderende atmosfære.
Fornyet debat om delstatsflaget i Mississippi
Et andet sted, hvor debatten om sydstatsflaget har fået nyt liv er i delstaten Mississippi. Her har sydstatsflaget siden 1894 været inkorporeret i delstatens officielle flag, og på den måde vajer sydstatsflaget stadig på offentlige bygninger i delstaten.
Mississippi, der er en de af stater, der historisk har haft størst problemer med raceopdeling og racisme, er den eneste delstat, der har holdt fast i sydstatsflaget som en del af statens officielle flag. Det er dog ikke den eneste sydstat, hvor delstatsflag har hentet inspiration fra sydstatsflaget, og hvor spor af sydstatsflaget kan ses i delstatsflagenes designs.
Der har længe været debat om delstatsflaget, der for delstatens over en million afroamerikanske borgere er et konstant minde om delstatens fortid. I 2001 forsøgte delstatens daværende guvernør, Ronnie Musgrave at slippe af med flaget ved en folkeafstemning. Her stemte knapt 2/3-dele for at beholde flaget.
Siden kirkeskyderiet i 2015 har der været fornyet fokus på at få det omdiskuterede flag fjernet i dele af Mississippis politiske liv. Og flere steder er delstatsflaget taget ned. Flaget vajer således ikke ved et eneste af delstatens større universiteter. Forsøgene har fået nyt liv efter George Floyds død og de omfattende protester, og en gruppe af politikere i delstatens parlament arbejder på at erstatte flaget med det såkaldte Stennis-flag.
Det seneste forsøg står dog overfor en række udfordringer. Først og fremmest skal flaget igennem Mississippis delstatsparlament og forbi delstatens republikanske guvernør. Tidligere forsøg er døde undervejs i arbejdsprocesserne i delstatsparlamentets komitéer.
Stennis-flagets design og historiske kontekst er heller ikke helt uden problemer. Flaget er tegnet af den mangeårige senator, John C. Stennis’ barnebarn, der gerne vil gøre op med familiens og statens fortid. John Stennis var en af borgerrettighedsbevægelsens mest indædte modstandere og en fortaler for raceopdeling. Og det kan nemt blive John Stennis’ og ikke Lauren Stennis’ historie, der klistrer til flaget.
Hærens baser
En tredje debat, der raser efter George Floyds død, handler om navnene på en række amerikanske militærbaser. Flere prominente militærbaser i USA herunder bl.a. Fort Benning i Georgia og Fort Hood i Texas er opkaldt efter militære ledere fra sydstatshæren. Begge disse er opkaldt efter sydstatsgeneraler, hvis tro på hvidt overherredømme er veletableret.
Præsident Trump meldte onsdag ud på Twitter, at han havde i sinde at blokere forsøg på at omdøbe baser som Fort Benning, Fort Hood og Fort Bragg i North Carolina. Præsidenten fastholdt, at basernes navne var veletablerede i amerikansk militærhistorie, og at man derfor ikke bare kan ændre navnene, da det ville ændre basernes kulturelle arv.
Trumps udmelding har dog allerede mødt modstand i Kongressen, hvor forsvarsudvalgene i både Repræsentanternes Hus og Senatet har besluttet at skrive et krav om omdøbning af baser opkaldt efter sydstatsgeneraler ind i et nyt forsvarsforlig. Spørgsmålet er så nu, hvor stærkt Kongressen vil stå fast på dette krav, når Trump formentlig kommer til at vetoe et sådant forsvarsforlig.
Debatten raser, men kan den flytte amerikanerne
Debatten om sydstatsflaget og monumenter for Konføderationens ledere raser lige nu på fuldt blus, og har som beskrevet ovenfor allerede forårsaget ændringer. Spørgsmålet forbliver dog, hvorvidt George Floyds død og de efterfølgende demonstrationer kan blive det, der for alvor igangsætter et skred i amerikanernes holdninger til sydstaternes symboler og Amerikas historie med raceopdeling og raceproblemer.
Skønt debatten tidligere har raset, har amerikanerne kun i begrænset omfang flyttet sig på spørgsmålet om sydstatsflaget og monumenter for Konføderationen i de seneste år. Amerikanerne er stadig meget ligeligt delt omkring sydstatsflagets betydning, mens der de seneste år har været et flertal for at bevare monumenter for Konføderationen.
Debatten om sydstatsflaget og Konføderationens monumenter er nemlig blevet en del af den større kulturkamp, USA oplever i disse år, og hvor fronterne er trukket hårdt op. Spørgsmålet bliver derfor om Black Lives Matters nyfundne momentum og størrelsen af demonstrationerne kan være med til at ryste fronterne i denne gamle og tilbagevendende diskussion.
