Pentagon igen brik i præsident Trumps politiske teater

Efter sin pressekonference mandag aften gik præsident Trump på tværs af pladsen foran Det Hvide Hus for at besøge en kirke, som var blevet ramt af optøjerne. Bag præsidentens ses forsvarschef Mark Milley. Han optræder nu i hvad der reelt er en valgvideo for præsidenten. Det er dybt problematisk, hvis militæret kædes sammen med en bestemt politisk linje, og man frygter at militærets ellers høje troværdighed sættes over styr ved igen og igen at være brik i præsidentens politiske spil.

Hvert år gennemfører Gallup en undersøgelse af tiltroen til forskellige amerikanske institutioner. I mange år har det amerikanske militær været ubetinget den institution med størst tillid blandt befolkningen. Som det ses i oversigten nederst i artiklen, så var det også tilfældet i 2019, og endda med en hvis margin. FOX News’ sikkerhedspolitisk korrespondent, Jennifer Griffin kunne tirsdag berette, at der blandt mange af hendes kilder blandt aktivt tjenestegørende eller nyligt pensionerede militærfolk er en udbredt frygt for at militærets gode ry risikerer at blive sat over styr ved at blive brik i det politiske spil, som foregår i disse uger.

Mandag aften lader det til, at militæret igen er endt i det politiske spil. Efter sin tale fra Rosenhaven gik præsident Trump på tværs af pladsen foran Det Hvide Hus og til en kirke, som var blevet ramt i optøjerne. Det var et tydeligt mediestunt med formålet at få taget billeder af en resolut og stærk leder. Det er da også det billede, som præsenteres i det billedmateriale, som Det Hvide Hus har delt på de officielle Facebook og Twitter sider. Problemet opstår, ved at man bag præsidenten kan se forsvarschefen, general Mark Milley i camouflage uniform, som på den måde bliver del af det politiske budskab fra præsidenten. Det er ikke meningen. Forsvarschefen skal forholde sig apolitisk og kunne tjene civile ledere fra begge sider af det politiske spektrum.

pic.twitter.com/bKvTrqHomS

— The White House (@WhiteHouse) June 2, 2020

Det store spørgsmål som meldte sig efter det skete var, om general Milley bevidst var gået med præsidenten velvidende, at det kunne ende der hvor det er, eller om det var sket ved et tilfælde.

I løbet af tirsdagen lod det til, at forsvarschefen havde fået travlt med at forklare sig. Forskellige journalister havde i hvert fald gennem en række embedsmænd i Pentagon fået at vide, at forsvarschefen – og forsvarsministeren for den sags skyld også – ikke var klar over, hvad det var der skulle til at ske, men blot var fulgt efter præsidenten ud af Det Hvide Hus. Ifølge udtalelserne så kom det bag på både forsvarschefen og forsvarsministeren, da præsident Trump begyndte at krydse pladsen foran Det Hvide Hus.

Det er problematisk, når militæret på denne måde ender som brikker i et politisk skuespil. Det skader tilliden til landets militære styrker, som skal ud og forsvare borgerne og landets værdier rundt om i verden. Her viser de historiske erfaringer, at tillid fra befolkningen er uundværlig. Samtidig må det også siges at være problematisk, at landets forsvarschef og forsvarsminister tilsyneladende stadig læser præsidenten så dårligt, at de ikke ser det politiske teater de er ved at blive ledt ind i.

Det er også kommet frem, at præsident Trump også har brugt forsvarschefen som en brik i sine udtalelser i en samtale med guvernører i søndags. Som det blev refereret i flere amerikanske medier, og som vi skrev her på Kongressen.com, så fortalte præsidenten, at han havde sat general Milley i spidsen for den føderale indsats mod optøjerne rundt om i landet. Det er i dag blevet afvist af folk i administrationen overfor Fox News’ Jennifer Griffin. Man får mistanken om, at præsidenten sagde det for at få sin fremtoning til at virke mere resolut, at han nu havde sat forsvarschefen på sagen.
Ligeledes er det værd at bemærke, at præsidenten stadig ikke i skrivende stund (tirsdag aften) har aktiveret den såkaldte Insurrection Act, som kunne give ham lov til at sætte aktivt tjenestegørende militære enheder ind mod optøjerne. Endnu er det altså retorik og dundertale, men anvendelsen af denne type retorik åbner for muligheden og kan vænne folk til tanken om en sådan indsats, således at når eller hvis den kommer, så vil det ende med en reaktion som ”nå ja, det lovede han jo.”

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at præsidenten har brugt militæret som statister til at sende politiske signaler til sin vælgerbase.

I 2019 havde præsidentens nye militærparade i Washington D.C. premiere den 4.juli, hvor præsident Trump selv var centrum for en opvisning af militært isenkram, i hvad der ellers må betegnes som en fuser af en miltærparade.

I optakten til midtvejsvalget i november 2018 så vi også præsidenten deployere tusinder af amerikanske soldater til den amerikansk-mexicanske grænse for at vise styrke og afværge, hvad præsidenten fik til at lyde som en invasion af immigranter fra Sydamerika. Her løb man dog ind i problemet, at disse militærfolk reelt ikke måtte deltage i ordenshåndhævelsen ved grænsen, og derfor kunne kun udføre støtteopgaver eller blot erkende, at deres længere deployering i det sydlige USA var symbolsk. En af de måder som præsident Trump vil søge at mobilisere sin vælgerbase til valget i november vil være at spille på deres opfattelse af at deres verden er under angreb. Om det er fra illegale immigranter, globalisering eller fanatiske venstreorienterede grupper, så er det konservative USA under angreb – de er engageret i en kulturkrig. Og til enhver krig hører militære styrker, og her påtager præsident Trump sig igen og igen rollen som Commander-in-Chief for at signalere, at han kæmper sine vælgeres kamp, og at han sætter alle sine ressourcer ind for dem, herunder det mægtige amerikanske militær. Det skaber dog nogle voldsomme problemer for militæret og dets forhold til den amerikanske befolkning, og det bliver en af de vigtigste opgaver for general Milley at passe på fremadrettet.

Spørgsmål: Please tell me how much confidence you, yourself, have in each one — a great deal, quite a lot, some or very little?