Ud over store politistyrker har man også valgt at indsætte den amerikanske National Guard for at dæmpe sammenstødene i kølvandet på George Flloyds død. Ligeledes taler præsident Trump nu om at sende aktivt tjenestegørende militære enheder mod hovedstaden. Imens taler forsvarsminister Mark Esper om behovet for at ”dominate the battlespace”, når han taler om militærets deltagelse mod optøjerne, og der er nedsat et føderalt styringsråd med forsvarsministeren, justitsministeren og forsvarschefen. Krigens retorik og styring er rykket ind.
Vi har allerede set den amerikanske National Guard blive sat ind for at være med til at håndtere demonstrationerne og optøjerne, som i de seneste dage har hærget talrige byer rundt om i USA. I en tale til nationen i går aftes talte præsident Trump så om indsættelsen af regulære militære enheder for at genetablere ro og orden i landets byer.
Enhederne fra National Guard er en reservestyrke ved siden af de aktive militære enheder, og kan indkaldes med kort varsel til at håndtere en række krisesituationer. Der er omkring 17.000 medlemmer af National Guard, som er blevet mobiliseret i 23 delstater og District of Columbia for at hjælpe de lokale politistyrker. På kort tid har disse enheder skiftet deres rolle fra at hjælpe med at håndtere Corona-epidemien til nu at skulle håndtere optøjer på gaderne mange steder i USA.
Samtidig kunne amerikanske journalister i går fortælle, at 200-250 militærpolitibetjente var sendt fra Fort Bragg i North Carolina til hovedstaden. Disse soldater havde mandag aften endnu ikke fået en konkret opgave, da aktive militære enheder i henhold til Posse Comitatus Act ikke må anvendes til ordenshåndhævelse på amerikansk jord. For at dette kan lade sig gøre, skal præsidenten aktivere den såkaldte Insurrection Act, som giver ham lov til at anvende militære enheder for at genetablere ro og orden, hvis ikke myndighederne i de enkelte delstater kan håndtere situationen. Det lod meget til at være dette, som præsident Trump refererede til i sin tale fra Det Hvide Hus, hvor han sagde, at hvis ikke guvernørerne fik situationen under kontrol snart, så ville han sende militæret ind.
Dette var ifølge andre journalister under overvejelser i Det Hvide Hus mandag aften for at supplere ordenshåndhævelsen foran Det Hvide Hus. I sin tale fra Rosenhaven ved Det Hvide Hus sagde præsident Trump også, at han havde tilkaldt “tusinder og tusinder af tungt bevæbnede militære styrker” til Washington D.C. for at genetablere ro og orden.
Sidst man så en aktivering af Insurrection Act var i 1992 under optøjerne efter Rodney Kings overfald.
Alene ved tilstedeværelsen af National Guard og nu muligvis enheder fra
hæren kunne man tale om en militarisering af responsen på optøjerne.
Men præsident Trump har også nedsat et styringsråd, som skal koordinere den føderale indsats på tværs af delstaterne bestående af forsvarsminister Mark Esper, justitsminister William Barr og forsvarschef, general Mark Milley. Netop Mark Milley kom til at spille en central rolle i et ophidset opkald mellem præsident Trump og en række guvernører. I opkaldet opfordrede præsident Trump ifølge CNBC guvernørerne til “You’ve got to arrest people, you have to track people, you have to put them in jail for 10 years and you’ll never see this stuff again.” Men ud over denne opfordring udtalte præsident Trump også, “General Milley is here who’s head of Joint Chiefs of Staff, a fighter, a warrior, and a lot of victories and no losses. And he hates to see the way it’s being handled in the various states. And I’ve just put him in charge.” Flere medier prøvede efterfølgende at få uddybet, hvad Milleys rolle skulle være, men det ville Det Hvide Hus’ pressesekretær ikke uddybe for ikke ”at foregribe situationen.”
Men militariseringen går videre, og har også nået den måde, som folk i administrationen taler om situationen.
I opkaldet med guvernørerne har forsvarsminister Mark Esper ifølge flere amerikanske medier udtalt, “I think the sooner that you … dominate the battle space, the quicker this dissipates and we can get back to the right normal.” Det er en meget markant betegnelse at sige ”battle space” om amerikanske byer og demonstranter. I andre medier er general Milley citeret for at sige, at man skal ”dominere” med National Guard enheder rundt om i byerne. Retorikken minder om indledningen på en regulær bykamp, som vi har set det i andre dele af verden.
Hvorfor er dette interessant? Jo, for som centerleder for Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, Henrik Breitenbauch, for nyligt skrev i en kronik i Berlingske Tidende om brugens krigsretorik i forbindelse med Corona-krisen, ”Krigens metafor er ofte brugt i kriser […] Men metaforens dramatik gør den til et politisk instrument, der retfærdiggør radikale virkemidler uafhængigt af deres objektive rationale.” Dette er nemlig en interessant måde at se anvendelsen af denne retorik i forlængelse af præsident Trumps talrige tweets om situationen, hvor han bl.a. truede med at erklære ANTIFA for en terrororganisation – noget han ikke har bemyndigelse til, og der findes ikke nogen juridisk hjemmel for at gøre det. Men overfor præsidentens vælgere præsenteres dette som en kamp mod den radikaliserede venstrefløj, og her passer krigens retorik med begreber som ”battle space” og en general som taler om at ”dominate” perfekt ind i billedet.
