Der bliver i disse dage delt store mængder videoer, billeder og meninger på de sociale medier, relateret til George Floyd-demonstrationerne i USA. Men også mange af disse historier er falske. Alligevel kan de være med til at splitte amerikanerne yderligere. Til sidst i analysen får du også fire gode råd til, hvordan du tjekker, om indhold, du finder på de sociale medier, er sandt eller falsk.
Med de sociale mediers opfindelse, samt den smartphone vi alle efterhånden render rundt med i lommen, er vi alle blevet en form for mini-broadcasters.
Vi kan optage en video, dele den på vores egne sociale medier med vores egne tanker til vores mange venner og uden at skulle stå til regnskab for, om indholdet nu også passer.
Den mulighed benytter en stor del af amerikanerne sig af i denne tid, hvor demonstrationer fylder flere byer landet over. Og de, der ikke selv har mulighed for at være ude til demonstrationerne, sidder måske trygt hjemme i deres stuer og bliver oprørte over, hvad de ser. Og så videredeler de indholdet med deres venner.
Som brugere på de sociale medier er vi nemlig tilbøjelige til at engagere os med indhold, som taler til vores følelser.
Det er indhold, der gør os glade, vrede, triste, oprørte. Altså, indhold, der vækker en følelse i os, og som giver os lyst til at videredele det med ordene ”det er fandme også for dårligt” eller måske i stedet ”jeg er helt enig!”.
Det er ofte indhold, som dermed passer ned i vores eget narrativ og verdensbillede af situationen, og til det er sociale medier, hvor vi altså kan dele indholdet ukritisk og med vores egne holdninger tilknyttet, som var vi vores eget medie, oplagte.
Problemet er bare, at det ikke er alt indhold, der i disse dage bliver delt, som også er faktuelt korrekt.
Flere falske historier florerer lige nu
Sociale medier som Facebook og Twitter har allerede haft deres hyr med at komme falsk indhold til livs under de seneste demonstrationer i USA.
Her et par eksempler på, hvilket indhold, der er tale om:
- Et billede af en mand i en ”Make America White Again” hat, mens manden står sammen med Donald Trump til et af hans rallies, har floreret på bl.a. Facebook, hvor det er engageret med tusindvis af gange. Flere opslag påstår, at det er den hvide politibetjent Derek Chauvin, der dræbte George Floyd, som også er på billedet. Men det passer ikke. Der er tale om en helt anden mand, der intet har med de seneste dages store debat i USA at gøre. Alligevel er billedet delt og engageret flere gange i den kontekst.
- I en artikel delt på bl.a. Twitter lyder det, at den hvide politibetjent Derek Chauvin, der dræbte George Floyd, nu har begået selvmord i fængslet. Det passer heller ikke. Artiklen er publiceret på hjemmesiden W24n.com. Det er en falsk hjemmeside, der ofte publicerer falsk indhold. De kørte f.eks. også en falsk historie om, hvordan Obama var blevet smittet med Corona-virus. Men selvom indholdet er falsk, florerer det længe på Twitter. Senere har Twitter blokeret for, at man kan dele linket, men søger man i dag på historien på det sociale medie, kan man se, hvordan nogle brugere blot skriver om den uden at linke til hjemmesiden. Men historien er altså faktuel forkert.
- En video af en lastbilschauffør, der med fuldt overlæg kører ind i en menneskemængde af demonstranter, bliver også til en historie i de danske medier – bl.a. på dr.dk. Men på Twitter bliver historien delt som en video med ordene om, at ”det var de ”fredelige demonstranter”, der overfaldt lastbilschaufføren”. Det passer ikke, dr.dk har den rigtige historie. Men kigger man under tweetet, kan man se flere pro-trump profiler, der skriver, at demonstranterne er nogle bøller, og at de skal have mere af den skuffe, der de seneste par dage er blevet åbnet op af det amerikanske politi.
Falsk indhold ændrer diskursen på vores samtale
Der er flere grunde til, at falsk indhold bliver delt.
Nogle spekulerer simpelthen i at dele falske historier, fordi de kan være med til at ændre f.eks. diskursen på en aktuel debat eller folks politiske holdninger. Det er f.eks. folk, der opsætter såkaldte ’bots’ (robotter) eller falske profiler, der deler indholdet.
Ofte er det dog helt almindelige mennesker, der derefter videredeler indholdet, netop fordi det falder ned i deres eget narrativ af situationen, eller de følelser, de har forbundet til debatten.
Dermed er det altså ofte Hr. og Fru USA – ofte de ældre amerikanere, viser flere undersøgelser – der ender med at sprede det falske indhold yderligere.
Foruden at indholdet således bringer følelserne op i os og passer på det narrativ af historien, vi selv ser, så falder vi som mennesker også ofte for det, der kaldes social proof-effekten.
Jo mere, noget er delt, jo mere rigtigt må det jo være.
Som mennesker ligger det nemlig dybt i os, at vi er flokdyr. Det har sikret vores overlevelse, lige siden vi boede i huler og levede i stammer, og det er en adfærd, der gør sig perfekt på sociale medier, hvor indhold altså, når vi agerer ud fra denne menneskelige adfærd, verificeres gennem andre brugeres engagement såsom likes, delinger og kommentarer.
Vi stoler på flertallet, og når 1.400 andre brugere har delt en video af en lastbilschauffør, der bliver overfaldet af vrede demonstranter, så må det jo passe.
Også selvom det jo faktisk viser sig, at videoen er sand, men delt med et falsk fortegn, der skal vække en særlig følelse hos de brugere, der får den i sit feed og dermed får lyst til at videredele den.
Falske historier splitter amerikanerne yderligere
Og det er netop problemet med det falske indhold, der i disse dage bliver delt på de sociale medier i relation til demonstrationerne.
Det er med til at vække yderligere, skarpe følelser hos mange, og det er dermed med til at splitte amerikanerne yderligere.
Demonstrationerne, som vi ser lige nu, er en direkte reaktion på politimordet på den sorte George Floyd, men det er i lige så høj grad en reaktion på de mange latente følelser, amerikanerne har båret rundt på siden politimordene på andre sorte medborgere som f.eks. Alton Sterling, Michael Brown og mange, mange flere.
I mange år har Facebook således turneret med, at de er et medie, der ”bringer folk tættere sammen”, men platformen – og andre sociale medier – er ikke ”the great equalizer” – tværtimod.
Fordi vi som sociale medie-brugere ofte finder netværk af folk, der ligner os selv og har de samme holdninger som os selv, så er det også det indhold, vi får serveret. Altså, indhold der passer ned i vores eget verdensbillede og politiske ideologier.
Det gør altså, at rigtig meget falsk indhold lige nu bliver delt på de sociale platforme i relation til demonstrationerne i USA, og i sidste ende er det med til at splitte amerikanerne yderligere.
Sådan fakta-tjekker du indhold på de sociale medier:
- Tjek profilen: Har profilen et (ægte) profilbillede? En profiltekst? Mange venner/følgere? Scroll igennem de seneste opslag. De fleste af os har haft profiler på sociale medier i mange år. Er profilen forholdsvis ny, men med mange tweets/opslag, få venner og et falsk profilbillede, så er det formentlig også en falsk profil. Et godt værktøj til at tjekke Twitter-profiler er app.thruthnest.com. Her kan du se en masse informationer om en profil, bl.a. hvilken type historier den ofte deler, og hvilke andre (måske falske?) profiler den ofte deler indhold med.
- Tjek billederne: Blot fordi et billede viser en aktuel sag, er det ikke sikkert det viser den kontekst, det er delt i. Download billedet til din computer, lav en ’image reverse’ af billedet og tjek, hvilken data, billedet indeholder. Her får du ofte oplysninger såsom dato, tidligere publicering, ophav osv. På den måde kan du også se, om billedet før har figureret andre steder end i den sammenhæng, du nu ser det i.
- Tjek citaterne: Ser du et citat eller en udmelding, kan du hurtigt selv Google dig til, om det nu også relaterer sig til den aktuelle historie, du sidder og kigger på. Et godt eksempel er et Will Smith-citat, der i disse dage bliver delt på de sociale medier: ”Racism isn’t getting worse, it is getting filmed”. Men Googler du det citat, vil du også se, at det faktisk ikke er et nyt citat. Det er et citat, Will Smith første gang sagde i 2016.
- Tjek historien: Falder du over en historie, der måske virker for god til at være sand, så findes der heldigvis en masse organisationer, der har dedikeret deres tid til at faktatjekke dem. Et af de helt store er Snopes.com. Søg på historien derinde eller brug siden til at holde dig løbende opdateret på falsk indhold, der er i omløb.
