Den amerikanske interesse for Grønland er ikke ny, men har derimod eksisteret siden Anden Verdenskrig. Det er de samme punkter nu til dags som dengang der var vigtige – fra den strategiske position og til de mineraler der forefindes i jorden. Men amerikanerne kunne ikke været kommet til Grønland uden en dansker – den danske ambassadør til USA under Anden Verdenskrig, Henrik Louis Hans von Kauffmann.
Den amerikanske tilstedeværelse i dag på Grønland ville ikke se ud som den gør uden den indstilling som Henrik Kauffmann havde og de begivenheder han initierede. Grønland er utvivlsomt kun blevet mere interessant i nyere tid, men det skader ikke at se tilbage på de hændelser der har lagt grunden til hvor vi er i dag. Selvom det føles som om USA altid har haft en militær tilstedeværelse på Grønland, så kom deres første baser ikke til før Kauffmann kom på banen.
Inden vi ser på hvordan det egentlig gik til at amerikanerne fik baser på Grønland, er det godt at forstå hvorfor Grønland var strategisk vigtig for de allierede under krigen – for på det tidspunkt var der ingen farer for russiske interkontinentale ballistiske missiler. Den første, og måske på overfladen lidt kedelige grund, var at meteorologer havde vist at de med større sikkerhed kunne forudsige hvordan vejret i Vesteuropa ville blive, når de kunne observere vejret i og omkring Grønland. Ligesom man inden en stor havefest lige ser hvordan vejret ser ud de følgende dage, forholder det sig ikke anderledes inden militære operationer.
For det andet, så var flyenes rækkevidde ikke lang nok til at de på én opfyldning kunne krydse Atlanten. Derfor var Grønland som et led mellem Nordamerika og Europa, et utroligt vigtigt opfyldningssted for flyvere på vej til og fra fronterne. Grønlands position betød tillige at de også havde et stort hospital for sårede soldater på vej tilbage til USA. Endelig, og med størst strategiske værdi, var der påvist at Ivittuut på Grønland på dette tidspunkt var det eneste sted hvor kryolit kunne findes i undergrunden. Mineralet er forholdsvis sjældent forekommende og blev på den tid brugt i fremstillingen af aluminium. Det var derfor af stor strategisk værdi i konstruktionen af allierede jæger- og bombefly. Det var ikke små mængder der blev solgt af grønlænderne – i 1942 blev mere end 86,000 ton sendt til USA og Canada til aluminiumsproduktion. Salget af kryolit fortsatte til 1985 og havde så stor effekt at det var en af de største drivkræfter bag den økonomiske udvikling i Grønland efter krigen. Alle disse punkter gav rigelig grund til at de allierede gerne ville være til stede på øen – men intet af det ville været sket uden at en dansk repræsentant gik langt ud over sit mandat og tog affære i egen hånd. Man kommer ikke uden om Henrik Kauffmann når man taler USA og Grønland.
Kauffmann kom til USA som ambassadør, eller gesandt som det hed, for Danmark i 1939, kun få dage før den tyske invasion af Polen og starten på Anden Verdenskrig. Kun yderligere et år skulle der gå før Danmark også blev tromlet over ende af den tyske krigsmaskine. Med et fædreland nu domineret af den tyske overmagt, stod Kauffmann tilsyneladende i en prekær situation. Meget betænkningstid tog det dog ikke, da han kun én dag efter nyheden om invasionen af Danmark erklærede som det første danske gesandt, at han ikke ville kunne tage imod ordre fra den ufrie danske regering. På trods af dette anerkendte amerikanerne ham fortsat som den officielle danske repræsentant, hvilket den danske stat da også accepterede.
Efterfølgende var der relativ ro, indtil Kauffmann i 1941 på årsdagen for den tyske invasion sendte et telegram til den danske udenrigsminister der skabte en voldsom røre. Kauffmann meddelte at han ”i Kongens navn”, og med tilslutning fra landfogederne i Grønland, havde indgået en traktat med USA der tillod amerikanerne at bygge militærbaser på den daværende danske koloni, og stå for leverancen af forsyninger til det grønlandske folk. At landsfogederne ikke havde reel mulighed for at udøve nogen indflydelse over traktaten, valgte man at se bort fra. Grønlandstraktaten, der kom som et chok for den danske Stauning-Scavenius regering, skabte uden tvivl en masse international goodwill for Danmark der skulle komme til gode senere hen, men skabte ligeså en række problemer for den siddende regering. De skulle nu stå skoleret overfor besættelsesmagten, og så sig nødsaget til at anse traktaten for juridisk ugyldig og dertil med det samme at hjemkalde og afskedige Kauffmann.
Det kan nok ikke komme som nogen gevaldig overraskelse at Kauffmann så stort på dette og forblev i Washington. Som modsvar blev Kauffmann erklæret landsforræder af den danske stat, og de danske generalkonsuler som havde erklæret sig solidariske med ham blev også efterfølgende afskediget. Kauffmann fortsatte med at varetage de danske interesser under krigen, og var senere en stor fortaler for oprettelsen af FN og den fortsatte militære tilstedeværelse af USA på Grønland. Det skal nævnes at han selvfølgelig med det samme efter krigens slut blev frataget anklagen for landsforræderi. I 1946 tilbød amerikanerne at købe Grønland for 100 millioner USD. Det svarer til 1,4 milliarder USD i dag, eller små 9,7 milliarder i danske kroner. Den danske regering takkede pænt nej tak til dette tilbud, men gav i 1951 dog tilladelse til opførelsen af Thulebasen. På denne måde stod Henrik Kauffmann for startskuddet til det der skulle blive årtiers tilstedeværelse af amerikanerne på Grønland.
