Irak kan importere iransk elektricitet uden risiko for sanktioner i yderligere 30 dage. Søndag den 26. april gik det amerikanske udenrigsministerium ud og forlængende en sanktionsfritagelse, som betyder, at Irak fortsat kan få energiforsyning fra deres nabo, Iran. Dette sker, selvom mange ellers troede, at Trump denne gang ikke vil forlænge fritagelsen yderligere. Det understreger, at man i Washington godt er klar over, at Irak er fanget i midten i kampen mellem USA og Iran. Men den korte forlængelse er muligvis også bevidst for at lægge pres på den irakiske regering.
Af Thomas Matthies, Mellemøst-analytiker, Kongressen.com
Irak har sikret en række undtagelser for energiimport, siden USA genindførte sanktioner mod iransk energieksport i november 2018. Men de seneste to 30-dages undtagelser har været de korteste endnu, mens andre har været 45 til 120 dage.
Ifølge udenrigsminister Mike Pompeo, så valgte man denne korte forlængelse af undtagelsen for at give tid til dannelse af en troværdig regering i Irak. Og når denne regering er på plads, vil Pompeo revurdere, om sanktionsfritagelsen skal forlænges yderligere, og hvor længe.
Den irakiske præsident, Barham Salih, indsatte for nyligt den tredje person på under tre måneder, efterretningschef Mustafa al-Kadhimi, for at lede en regering midt i en vedvarende krise, der opstod sidste år med en række protester mod regeringen. Al-Kadhimi har været i hårde forhandlinger med politiske partier for at danne et kabinet, og har indtil den 9. maj til at fremlægge en opstilling for parlamentet til en tillidsafstemning.
Der var ellers tvivl om, hvorvidt Trump-administrationen ville forlænge sanktionsfritagelsen. Sanktionsfritagelsen giver nemlig Irak mulighed for fortsat at importere iransk gas og strøm. Fritagelsen er dermed vigtig for Iraks energiforsyning, hvor Irak ellers normalt er plaget af strømafbrydelser. Især nu, når behovet for energi stiger pga. sommervarmen.
Men fritagelsen er også særlig vigtig for det ellers anspændte forhold mellem Washington og Bagdad, som siden starten af 2020 har været i et voldsomt stormvejr efter mordet på iranske geneal Soleimani på irakisk jord. Derudover har Irak længe været plaget af mange problemer, det er nok også det, USA nu anerkender og derfor forlænger fristen.
Det understreger, at man i Washington er bevidst om, at man må være forsigtig i bestræbelserne på at presse Iran. Fordi selvom Trump gerne vil presse Iran, så har konflikten medført, at Irak længe har været fanget i krydsilden og været en kampplads for de to lande. Med denne håndsrækning i form af sanktionsfritagelse forsøger USA at imødekomme et presset Irak, som ellers også kunne blive endnu mere fjendtligt overfor USA, hvis USA fortsat tilsidesætter irakiske interesser i kampen mod Iran.
En lang økonomisk kamp mod Iran
Washington har længe presset på for at få Irak, som er OPECs næststørste olieproducent, til at blive selvforsynende i energisektoren, frem for fortsat at importere energi fra Iran. I de seneste måneder har man fra amerikansk side derfor gentagne gange opfordret Irak til at stoppe med at importere energi fra Iran, men irakerne har ignoreret USA’s anmodning.
Fra det amerikanske udenrigsministerium har man således påpeget, at uafhængighed fra Iransk energi vil ”styrke Iraks økonomi og udvikling og tilskynde til et samlet, demokratisk og velstående Irak, der er fri for ondartet iransk indflydelse”.
Tilbage i 2018, da man diskuterede sanktioner, påpegede Trump-administrationen også, at Irak ikke burde betale Iran i amerikanske dollars eller euro. Dengang ønskede Washington, at man skulle tilbagerulle iransk indflydelse i Mellemøsten, herunder i Irak, hvor Iran længe har haft stor indflydelse over politik og handel. Dette ønske er fortsat den amerikansk ambition i dag.
Men irakiske embedsmænd har dog gentagne gange understreget, at Irak ikke vil være en del af de amerikanske sanktioner mod Iran. Afkortning af fristen for sanktionsfritagelse har derfor også skabt vrede i Baghdad. Her ser man mere USA’s adfærd som en trussel eller som mobning. Irak har derimod brug for støtte, siger Iraks energiminister, Luay Al Khatteeb.
Irak importerer meget af sit energibehov, såsom elektricitet og gas, fra Iran. Og ifølge irakerne har Irak ikke kapaciteten til at være energiuafhængig endnu. Mange af Iraks faciliteter er fortsat afhængige af gas – og ikke olie – som Irak selv har meget af. Det vil derfor tage tid, før Irak kan omstille sig. Irak er derfor afhængig af energiimport fra Iran i form af gas.
Men trods dette er energi- og strømafbrydelser et problem i Irak. Disse strømafbrydelser er også med til at skabe stor vrede og frustrationer i den irakiske befolkning. Fordi selvom Irak er meget afhængige af Iran for at bevare sin strømforsyning, så forværres det irakiske energibehov af sommervarmen, som lægger et ekstra pres på energisektoren og energiefterspørgslen – en efterspørgsel, som vil være umuligt at leve op til uden den amerikanske sanktionsfritagelse. Men selvom Mike Pompeo har givet en ny forlængelse for at lade Irak importere strøm fra Iran, da indsatsen fortsætter med at danne en varig regering i Bagdad, så er perioden muligvis kortere for at presse den irakiske regering til større handling. Ifølge Pompeo ser man fra amerikansk side frem til at genoptage samarbejdet med den irakiske regering for at reducere Iraks afhængighed af ”upålidelig iransk energiimport”.
