Imens verden er optaget af kampen mod coronavirussen, er konflikten mellem USA og Iran eskaleret. Sidste uge ramte iranske missiler en amerikansk base i Irak. Amerikanske embedsmænd er nervøse for, hvad presset på Iran kommer til at betyde for den iranske beslutningsproces. Men det er usandsynligt konflikten stopper på grund af den nuværende sundhedskrise, fordi det iranske regime har bevist, at de er villige til at betale en høj pris for at opnå deres strategiske mål, og sundhedskrisen gør muligvis den iranske beslutningstagning farligere.
Af Thomas Matthies, Mellemøst-analytiker, Kongressen.com
I sidste uge ramte missiler ind i Camp Taji-flybase nord for den irakiske hovedstad, Bagdad. Angrebet dræbte to amerikanere og en brite, mens 14 andre blev såret. Dette udløste en hurtig amerikansk militær gengældelse med luftangreb mod Kataib Hizbollah, en iransk-støttet irakisk milits, som USA beskyldte for angrebet. Allerede igen lørdag formiddag kom der rapporter om et andet angreb på den samme base, der sårede yderligere tre amerikanere.
Så på trods af den skræmmende pandemi, der har overvældet hele byer i Iran og nu truer i USA, så ser det ikke ud til, at konflikten mellem de to lande sættes på pause. Men dette er paradoksalt, eftersom Iran netop er særligt hårdt ramt af covid-19.
Så man kan derfor godt spørge: Hvorfor sker dette angreb nu? Ét svar er, at den iranske ledelse er i kaos på grund af coronavirus, og derfor er shia-militserne i Irak ude af kontrol. Mange taler også om, at det iranske angreb sidste uge skete i anledning af den afdøde Solemanis fødselsdag, som er den 11. marts. Men den amerikanske forsvarschef general Mark Milley, siger dog, at der kunne være mange grunde til angrebet i sidste uge. Han anførte coronavirus, ukontrollerede shia-militsgrupper, Soleimanis fødselsdag, eller en masse andre ting.
Udsigterne er nu til en eskalering, mens resten af verden er fortæret af en global sundhedskrise. Denne eskalering af konflikten kunne altså ikke være kommet på et dårligere tidspunkt. En eskalation af konflikten mellem USA og iransk-støttede militser midt i en global folkesundhedskrise er mildt sagt overraskende. Fordi alle rapporter antyder, at Iran i øjeblikket er overvældet med covid-19-udbruddet, med hundreder døde, over titusinder inficerede, og virussen spredes blandt regimeliter og embedsmænd. Og det kan have betydning for den iranske beslutningsproces.
Massegrave og et svækket iranske regime
Tilbage i februar stod den iranske vicesundhedsminister, Iraj Harirchi, på tv og forsikrede iranerne om, at myndighederne havde situationen under kontrol. Men Harirchi var i virkelighed selv smittet. Situation er sidenhen forværret.
Den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, anmodede derfor i midten af marts Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om at hjælpe Iran med at bekæmpe coronavirussen og sagde, at Iran har behov for ansigtsmasker, ventilatorer og andre forsyninger. Og torsdag anmodede den iranske regering så Den Internationale Valutafond (IMF) om et lån til at bekæmpe smitten.
Hvis det lykkes, vil det være første gang siden starten af 1960’erne, at Iran modtager lån fra IMF. Men USA har reelt veto i forhold til, hvem valutafonden skal støtte. Den iranske udenrigsminister bad derfor på Twitter IMF om at “stå på den rigtige side af historien”. Og det giver da også USA muligheder, men den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, har dog været ude og sige, at USA vil hjælpe Iran med at bekæmpe coronavirussen.
Coronavirus-udbrud presser Irans regering. Det gør nogle amerikanske embedsmænd nervøse. Fordi efter måneders pres på Teheran ser USA pludseligt en uventet ny variabel – covid-19. Amerikanske embedsmænd er nu ved at vurdere, om dødsfaldene inden for regimet er udbredte nok til, at de kan ændre beslutningsprocessen i det iranske regime. Det giver også god mening, at sygdommen har været særlig hård mod Irans aldrende ledelse. Men hvor meget, det påvirker ledelsens evne til at træffe politiske beslutninger, er endnu svært at sige.
Helt særligt vil være, hvis pandemien på en eller anden måde når den øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, en 80-årig, hvis helbred længe har været genstand for spekulation. Sidste uge blev for eksempel Mohammad Mirmohammadi, et 71-årigt medlem af rådet, der rådgiver Irans øverste leder, en af de seneste tilfælde – den første højtstående embedsmand, der døde af coronavirus. Andre iranske embedsmænd har også fået sygdommen.
Amerikanske embedsmænd er derfor bekymrede for, at konflikten kan ende ud med at blive intensiveret, i takt med at presset på Iran øges af et stort udbrud af covid-19, et kollaps i prisen på oliepriser (pga. priskrigen mellem Saudi-Arabien og Rusland), der opretholder Irans økonomi, og fortsatte indenrigspolitiske vanskeligheder forårsaget af USA’s hårde økonomiske sanktioner.
Ifølge tal for sundhedsministeriet er mere end 10.000 iranere syge af virussen. Iran er på nuværende tidspunkt et af de lande, der er hårdest ramt af coronavirus. Iran har det tredje højeste antal rapporterede dødsfald som følge af coronavirus. Fredagsbøn er blevet aflyst for første gang siden revolutionen i 1979, og satellitbilleder af massegrave i byen Qom antyder, at Irans coronavirus-epidemi er endnu mere alvorlig, end hvad myndighederne indrømmer.
Men det er ikke nogen overraskelse, at det iranske regime prøver at skjule omfanget af sygdommen. Det er ofte sådan, at regimer med – lad os kalde det “god informationskontrol” – næppe har så få tilfælde, som de hævder. Især regimet i Iran har grunde til at forsøge at skjule omfanget. Længe inden nuværende krisen har det iranske regime nemlig haft en række uheldige sager, som har skabt et tillidsunderskud i befolkningen.
Statens hemmeligholdelse over drabet på hundreder af gadeprotestanter i november (ingen officielle tal er blevet offentliggjort) og nedskydningen af det civile ukrainske fly over Teheran i januar har kun gjort dette tillidsunderskud mere akut. En valgdeltagelse på kun 20% i sidste måneds parlamentsvalg i Teheran er tegn på en stor utilfredshed i Iran. Der er derfor mistanke om, at regeringen ikke afslørede omfanget af problemet i starten, fordi man var desperat for at øge valgdeltagelsen ved parlamentsvalget.
Regimet i Iran er derfor tydeligvis svækket, men hvorvidt det falder ud til USA’s fordel, er endnu uklart. Omvendt kan situationen måske være med til at gøre Iran farligere og mere utilregnelig.
Corona-smitten kan gøre Iran mere farlig
General Kenneth McKenzie, der er ansvarlig for amerikanske styrker i Mellemøsten, har da også givet udtryk for, at man i USA tror, omfanget er værre end hidtil antaget. Tidligere har McKenzie givet udtryk for, at sundhedskrisen gør det iranske regime “mere farlig”, da det pressede regimet sandsynligvis ville forsøge at forene folket mod et eksternt mål. Ifølge McKenzie skaber coronavirusen et yderligere pres på ledelsen, som sandsynligvis gør dem, hvad angår beslutningstagning, farligere snarere end mindre farlige.
Nuværende og tidligere amerikanske efterretningsfolk og eksperter har advaret i flere uger om, at coronavirus-udbruddet og nedgang i oliepriserne, der kommer ovenpå Trump-administrationens bestræbelser på at udøve “maksimalt pres” på Irans økonomi gennem sanktioner, kan forårsage, at såkaldt ”hard-liners” i Teheran får lov til at udstikke kursen.
Om ikke andet har sidste uges angreb bevist, at Irans regime hellere vil slå ud end at acceptere amerikanske krav. Det viser, at Iran er villig til at betale en høj pris for at nå sine strategiske mål og det understreger, at USA’s ’maksimale presse’-strategi muligvis kan give tilbageslag. Iran er ikke i stand til at reagere økonomisk eller diplomatisk. Den eneste måde, der er tilbage, er den militære vej. Iran kan opnå dette på to måder: Gennem deres militær eller gennem deres proxies – stedfortrædere. Fordi iransk ledelse er mest interesseret i regimeoverlevelse, vælger de typisk ikke at bruge deres eget militær, og iscenesætter i stedet angreb gennem stedfortrædere, hvor ansvaret ikke kan tilskrives Teheran, eller falder under tærsklen for en fuld ud krig med USA.
Risikoen er dog, at shia-militser i Irak eskalerer konflikten med USA, mens Teheran simpelthen er distraheret; der er derfor fare for, at USA og Iran foretager forkerte beregninger i denne anspændte situation. Der vil altid være opportunister, der sigter mod at udnytte kriser til deres fordel. Måske er det, det Iran forsøger på. Måske ikke. Det vil tiden vise. Men én ting er imidlertid klart: Coronavirus har sandsynligvis ikke forbedret beslutningstagningen i hverken Washington eller Teheran.
