Det sociale medie TikTok emmer af amerikansk politik, og her er det de helt unge amerikaneres jævnaldrende og ikke kandidaterne selv, der kan være med til at overbevise om, hvor krydset skal sættes. Men platformen kan også være med til at plante misinformationer i hovedet på de mange amerikanske førstegangsvælgere, der er ivrige brugere af TikTok.
TikTok hvaffor’n nød, tænker du måske?
Har du teenagebørn, kan de fortælle dig det på 10 sekunder. Hvis ikke, så kommer her en hurtig opdatering.
TikTok er et socialt medie, hvor størstedelen af brugerne består af Generation Z. Altså, børn og unge, der er født et sted mellem 1996 og 2010.
På TikTok kan du skabe og dele små video-sekvenser med andre, og platformen har i dag over 500 millioner brugere på verdensplan. Platformen var således den mest downloadede app i 2019.
Og så tilbage til det politiske. For hvis app’en hovedsageligt bruges af børn og unge, hvad har platformen så med amerikansk politik at gøre?
Alligevel en del. Således bruger amerikanske teenagere i større og større grad nu TikTok til at bygge politiske koalitioner, advokere for deres foretrukne kandidater og ikke mindst til at fakta-tjekke dem.
Men det kan blive et problem, når en stor del af TikTok-brugerne i år skal sætte deres kryds i et amerikansk præsidentvalg for første gang i deres liv.
Det politiske TikTok er opbygget omkring koalitioner
TikTok er centreret omkring små video-sekvenser, der er udformet som f.eks. sketches, parodier eller lipsync-videoer.
Brugerne vil således f.eks. udføre en danse-challenge, der tager udgangspunkt i en bestemt sang, og sådan deles flere hundredevis af sketches eller dansevideoer med udgangspunkt i det samme meme eller den samme sang på platformen.
På TikTok findes disse slags videoer om alle former for emner, og der er altså nu også blevet opbygget et stort politisk indholdsnetværk omkring de forskellige præsidentkandidater og præsidentvalget d. 3. november.
På det politiske TikTok er indholdet opbygget omkring forskellige såkaldte ’hype homes – det er konti af forskellige samarbejdende influencers, der til sammen har flere tusinde følgere og millioner af views.
Således findes der konservative ’hype homes’ i form af @therepublicanhypehouse (de har i øvrigt over 217.000 følgere) eller liberale ’hype houses’ som f.eks. @liberalhypehouse.
TikTok er de unge vælgeres kampagne-tv
Uanset politisk overbevisning har de forskellige hype houses en ting til fælles: de skaber og deler alle indhold med udgangspunkt i det indhold, der i øvrigt skabes på TikTok. Altså, indhold der tager udgangspunkt i forskellige memes, danse og musik.
F.eks. danser TikTok-brugeren Kyndal sig igennem forskellige statistikker omkring Trumps racistiske fortid.
Det meste af indholdet på TikTok centrerer sig omkring to kandidater: Bernie Sanders og Donald Trump.
Og på den måde bliver indholdet også en slags ”kampagne-tv” til de brugere, der er for unge til at gide at se flow-TV og dermed også kandidaternes egne tv-reklamer.
Samtidigt bruger TikTok-brugerne også meget sjældent platforme som f.eks. Facebook og Twitter, hvor de forskellige præsidentkandidater selv advokerer for deres budskaber.
På den måde bliver det politiske TikTok i stedet et slags ”politisk TV” på de helt unge amerikaneres præmisser. Men indholet er skabt og kurateret af de unge brugere selv, og kandidaterne har altså ingen magt over, hvilke informationer, der bliver delt om dem. Heller ikke, hvis disse er falske.
Trækker tråde til mainstream-debatten
Selvom du er en ung kandidat, skal du dog ikke tro dig forskånet på TikTok.
Således er Pete Buttigiegs øgenavn ’Mayo Pete’ opstået på TikTok.
Buttigieg, der for nyligt trak sig som kandidat til den demokratiske nominering, har yndet selv at bruge betegnelsen ’Mayor Pete’ for at undgå vanskeligheder med at udtale hans efternavn og for at virke mere personlig.
Men selvom Mayor Pete var den yngste kandidat i feltet af håbefulde præsidentkandidater, har han stadig fået en ordentlig tur igennem det politiske TikTok, hvor de unge Generation Z-brugere gør grin med ham under hashtagget #MayoPete, der har over mere end 30.000 views.
Men ’Mayo Pete’-memet er ikke udelukkende endt på TikTok.
En hurtig Google-søgning på termet afslører, at store medier som New York Times, The Daily Beast, The Hill og The Daily Dot alle har skrevet om fænomenet.
Således får TikTok-brugerne og deres indhold også lov til at blande sig og ikke mindst influere i den politiske mainstream-debat.
Mange TikTok-brugere skal stemme for første gang
Netop muligheden for på den måde at gøre en forskel, er en af grundende til at være politisk på platformen, fortæller en 17-årig TikTok-bruger til New York Times.
Hun er ikke selv gammel nok til at stemme til præsidentvalget d. 3. november, men hun føler, fortæller hun, at hendes bidrag til det politiske indhold på platformen er med til at ”gøre en forskel”.
Men med det selvkuraterede og egenskabte indhold på platformen, opstår også samtidigt et problem i, at misinformationer kan spredes til de helt unge vælgere, der er vokset op i et postfaktuelt samfund, hvor sociale medier har gjort dem lettere at overbevise gennem følelser frem for fakta.
TikTok kæmper allerede en brav kamp med at undgå spredningen af falske videoer, der omhandler misinformationer om corona-virus, og der vil altså ikke skulle meget til, før også misinformationer om kandidater og valget også både kan blive spredt på platformen eller på øvrige sociale medier, hvortil TikTok-videoerne også ofte kopieres og deles.
Nogle af de politiske videoer på TikTok er allerede set af over en million brugere, og for mange af disse Generation Z-brugere gælder det altså også, at de for første gang skal til stemmeurnerne ved valget i november.
Endnu har ingen amerikanske præsidentkandidater dog set deres snit til at lave en decideret TikTok-kampagne.
