Når Mike Bloomberg indtager debatscenen onsdag aften amerikansk tid, bliver det første gang i hans præsidentkampagne, at den demokratiske kandidat er med i en national debat mod de øvrige kandidater. Og det kan både have sine fordele og ulemper.
DNC – The Democratic National Committee – har i dette valgår indført særlige regler for, hvornår en kandidat kan kvalificere sig til de nationale debatter.
Disse er Bloomberg, der både har en helt særlig Super Tuesday strategi, og som har betalt det meste af sin kampagne selv, hidtil faldet under. Han har således ikke været at finde til de nationale debatter med øvrige kandidater som Biden, Sanders, Warren, Buttigieg m.fl.
Og det kan han måske takke Facebook for.
Efter en måling fra NPR/CBS tirsdag viste 19 % støtte til Bloomberg, har kandidaten dog nu sikret sig en plads på debatscenen onsdag aften.
Det bliver nok svært at lede en direkte sammenhæng mellem Facebook og Bloombergs popularitet, men noget kunne tyde på, at kandidatens særlige strategi på særligt de sociale medier har båret frugt.
Har brugt over 400 millioner dollars
Bloomberg satser således benhårdt på en såkaldt Super Tuesday strategi, hvor han altså endnu ikke har været på stemmesedlerne i de tidlige staters primærvalg.
I stedet har han satset alle sine penge på de stater, der ryger under Super Tuesday d. 3. marts. Særligt Californien er her interessant for Bloomberg, da staten vil kunne give ham flest af de nødvendige delegerede.
Så mens alle de andre kandidater har haft travlt med at føre kampagne og debattere mod hinanden på diverse nationale debatscener forud for de øvrige primærvalg, har Bloomberg, som kastede sig forholdsvist sent ind i ræset, fokuseret sin kampagne – og sine mange dertilhørende penge – på at varme vælgerne op til at stemme på ham d. 3. marts.
I alt har kandidaten ifølge amerikanske medier brugt over 400 millioner dollars – af sin egen formue vel at mærke – på at føre kampagne og hertil en særlig anti-Trump kampagne.
På Facebook alene har Bloomberg dags dato fyret over 45 millioner dollars af på annoncer. I den seneste uge alene har han brugt over 8 millioner dollars på annoncer på platformen.
Det – og hans mange tv-reklamer m.m. – har sikret Bloomberg, at han er her, der og alle vegne.
Når jeg selv taler med familie og venner fra USA – både på Vestkysten og på Østkysten og lige der midt i mellem – fortæller de mig, at Bloomberg er alle vegne i deres Facebook-feeds.
I sidste uge fortalte flere amerikanske medier ligeledes, hvordan mangemilliardæren også har indgået samarbejder med nogle af USAs mest populære Instagram-konti om en meme-kampagne.
Bloomberg er sågar at finde i reklamer på Snapchat, og hvis den ældre amerikaner ikke ved, hvad Snapchat er, så kan han eller hun være sikker på, at hans eller hendes barnebarn kan forklare det – og også fortælle ham eller hende, hvem Bloomberg er – for barnebarnet vil unægteligt have fået en af reklamerne i sit feed imellem sine Snapchat Stories.
Kan lave niche-kampagner på SoMe
Facebook er således bare en brøkdel af kampagnen. De øvrige kandidater bruger også her heftige summer på annoncer – dog oftest summer, de har indhentet gennem donationer, som annoncerne så netop skal indhente på ny.
Til dags dato har Donald Trump brugt over 32 millioner dollars på platformen, Warren har købt annoncer for 8 millioner dollars, Buttigieg for over 7 millioner dollars og Biden for lidt over 4 millioner dollars.
Bloomberg betaler annoncerne ud af egen lomme.
Og netop fordi Bloomberg kan betale sin kampagne ud af egen lomme – og i øvrigt har proklameret, at han vil blive ved, så længe det er nødvendigt (her skal vi lige huske, at kandidaten allerede har brugt 400 millioner dollars, og vi er kun i februar måned!), så giver det også baghjul til de andre kandidater, der må se sig selv satse på en ting frem for dem alle.
Er du f.eks. Elizabeth Warren, virker det mere sikkert at satse på en ren Facebook-kampagne, hvor du ved, der vil være et muligt og positivt afkast, fordi du kan ramme både bredt og snævert på samme tid, end at kaste penge efter en decideret meme-kampagne på Instagram, som for de fleste kandidater vil virke som en meget snæver kampagne, og som du i realiteten ikke ved vil virke, for ingen har gjort det før dig.
Det kan Bloomberg, for ressourcerne er uendelige. Og dermed kan han også ramme nogle af de mange millennial- og generation Z-vælgere, som er så svære at ramme, og som kan blive en vigtig vælgergruppe til valget i november.
Samtidigt virker sådan en meme-strategi på Instagram selvforstærkende.
For mens Bloomberg har pengene til at ramme en snæver målgruppe på et, i den her sammenhæng niche-medie, så har de amerikanske medier også rapporteret om det i stor stil, og således er Bloombergs navn også nået længere ud og til øvrige målgrupper.
Kan gemme sig bag kampagnen
Således er vi endt her.
Bloomberg er lige så stille og roligt kravlet længere og længere op i de nationale polls.
Den seneste fra FiveThirtyEight viser således, at Bloomberg ligger på 16,3 procent. Altså på niveau med Biden. Han er dog stadig 9 points bag Sanders.
Det giver dog god mening, for Bloomberg har ikke skullet kæmpe om opmærksomheden med de andre kandidater. Han har ikke haft et dårligt primærvalg i en af de tidlige stater, som dermed har blakket hans ry og omdømme hos vælgerne ved de kommende valg i de efterfølgende stater (husk hvordan Biden kom ret hurtigt videre til New Hampshire, da det viste sig, at Iowa ikke gav ham det supervalg, han havde håbet på).
Og måske vigtigst af alt: han har ikke stået ansigt til ansigt med de øvrige kandidater på en national debatscene.
Så i stedet for at svare på kritiske spørgsmål eller personlige angreb fra de øvrige kandidater, har Bloomberg i stedet kunnet fokusere på at udvide sin kampagne og vækste sin vælgerskare – både via de sociale medier, men også blandt alle dem, der skal stemme på ham til Super Tuesday.
Vi har således heller ikke hørt meget om, hvad Bloomberg egentlig står for som kandidat, eller hvad han vil udrette som præsident. Medierne har primært haft fokus på hans kampagne og de mange penge, der er fyret af på den.
Og kigger vi på f.eks. nogle af hans mange annoncer på Facebook, handler disse, modsat annoncerne fra mange af de øvrige kandidater i demokraternes felt, heller ikke om egne politiske mærkesager. De fungerer i stedet som en direkte højre mod Trump, og de kører således konstant på budskabet om, at Bloomberg er kandidaten, der kan stoppe Trump.
Og sådan er det hele vejen rundt i de mange annoncer og reklamer, kandidaten indtil nu har sendt afsted i sin kampagne.
Muligheder for personlige angreb mod Bloomberg synes der dog at være nok af. De seneste uger er flere og flere dårlige sager dukket op for Mike Bloomberg.
Sagerne går bl.a. tilbage til hans tid som borgmester i NYC, hvor det såkaldte “frisk and search”-program blev kørt under hans administration. Programmet, der bundede i racial profiling, blev senere dømt forfatnings-ulovligt.
Ligeledes er flere sager om Bloombergs – ifølge mange kvinder især – lidt anti-feministiske tilgang til kvinder i hans firma, dukket op.
Men fordi Bloomberg ikke endnu er stillet op til mange pressekonferencer, interviews eller debatter, men udelukkende har haft fokus på at bygge sin kampagne op, og særligt på de sociale medier, har han heller ikke endnu forholdt sig til sagerne, ligesom de ikke synes – endnu – at have fået en reel effekt på ham som kandidat.
Det bliver derfor spændende at følge debatten onsdag aften amerikansk tid.
De øvrige kandidater står unægteligt lige nu og tripper for at levere en lige højre, der vil bringe ham ud af fatning og ikke mindst ud af ræset.
