Efter et kaotisk caucus i Iowa venter det første primærvalg i morgen, når vælgerne i New Hampshire går til stemmeboksene. Den lille delstat i det nordøstlige USA fylder normalt ikke meget i den amerikanske bevidsthed, men bliver hvert fjerde år verdens centrum for en stund.
Ligesom Iowa er New Hampshire en delstat, der fylder meget lidt i den almindelige amerikaners liv, hvis de da ikke lige er fra New England-området. Den lille delstat på grænsen til Canada med sloganet ”Lev frit eller dø” er kun USA’s 41. største stat, og har en befolkning svarende til Storkøbenhavn, og staten fylder derfor ikke meget i det store amerikanske billede.
Alligevel så har New Hampshire en stor rolle hvert fjerde år, når de to store partiers præsidentkandidater skal findes. Siden 1920 har New Hampshire prydet sig med titlen ”nationens første,” og New Hampshire var første stop på primærvalgskalenderen frem til 1972, hvor Iowa med baggrund i delstatens komplekse valgregler flyttede vælgermøderne frem på kalenderen. New Hampshire har siden holdt fast i titlen med henvisning til, at New Hampshire stadigt afholder det første primærvalg, da Iowa holder vælgermøder.
New Hampshire har siden 1950’erne spillet en enorm vigtig rolle enten som startskud eller snubletråd for præsidentdrømme. Hos Republikanerne har New Hampshire spillet en vigtig rolle i at overbevise partiet om kandidaters appel, mens ”the granite state,” som staten også kaldes, har knust Demokratiske præsidenter som Harry S. Truman og Lyndon B. Johnsons genvalgsdrømme.
En af de sidste liberale bastioner
New Hampshires politiske liv fylder som sagt ikke meget i amerikansk politik. Og statens måske største politiske navn er egentligt den fiktive præsident, Josiah Bartlet fra kultserien West Wing. Kigger man nærmere på New Hampshire er statens politiske liv dog noget mere dynamisk end først antaget.
New Hampshire er en af blot en god håndfuld stater, hvor der er flere vælgere, der betegner sig selv som liberale end der er konservative vælgere. Og liberale og Demokratiske politikere dominerer i øjeblikket det politiske liv, statens to senatorer og statens to medlemmer af Repræsentanternes Hus er alle Demokrater. Delstatsparlamentets to kamre, hvor underhuset med sine 400 medlemmer er en af de største lovgivende forsamlinger i den engelsktalende verden, er også begge kontrolleret af Demokraterne.
Der er dog flere registrerede Republikanske vælgere end Demokratiske i staten, og den nuværende guvernør er Republikaneren, Chris Sununu, der er en søn af den tidligere guvernør og stabschef for George H. W. Bush, John Sununu, Sr. og bror til forhenværende kongresmedlem og senator, John Sununu, Jr. Ligesom resten af familien er Chris Sununu en moderat, grænsende til liberal Republikaner, og New Hampshire er en af de sidste stater, hvor liberale Republikanere har gode betingelser, sådan som det var i hele New England i gamle dage.
De Republikanske muligheder er heller ikke blevet dårligere af, at Libertarianere i gennem en årrække har forsøgt at gøre New Hampshire til deres hjemstat. Derfor kan Demokratiske kandidater ikke tage staten for givet, Hillary Clinton var under et halvt procentpoint fra at tabe delstaten til Donald Trump i 2016, og Al Gore tabte i 2000 staten til George Bush. Demokratiske kandidater skal derfor ikke kun føre kampagne i New Hampshire for at vinde delegerede, men også for at holde New Hampshire i folden frem mod valget i November.
New Hampshires valgmetode
Når vælgerne går til stemmeurnerne i New Hampshire er processen noget mere ligefrem end i Iowa. Demokratiske og uafhængige vælgere kan stemme i det Demokratiske primærvalg ved deres lokale valgsted. Her kan vælgerne stemme på en af de opstillede kandidater eller skrive deres egen favorit på stemmesedlen. Sidstnævnte metode førte til Republikaneren, Henry Cabot Lodge, Jr’s sejr i 1964.
I alt skal 24 delegerede vælges ved primærvalget i New Hampshire, 8 delegerede vælges i hver af statens to kongresdistrikter, mens 5 delegerede sammen med 3 lokale partiledere tildeles kandidaterne på baggrund af hele statens resultat. For at få delegerede skal en kandidat have mindst 15% af stemmerne i enten et kongresdistrikt eller i hele staten, og alle de delegerede fordeles proportionelt.
Udover de 24 delegerede kommer New Hampshires delegation til det nationale Demokratiske konvent til at bestå af partiets 2 senatorer og 2 kongresmedlemmer samt 5 DNC medlemmer, således at den samlede delegation bliver på 33 delegerede.
Sanders er favorit, men Buttigieg haler ind
Efter hans solide præstation i Iowa, er Bernie Sanders favorit til at vinde valget i hans nabostat. Sanders vandt også New Hampshire i 2016, hvor han havde særligt godt fat i vælgerne i New Hampshires 2. kongresdistrikt i den vestlige halvdel af delstaten på grænsen til Vermont. Sanders skal vinde staten for at holde sit momentum og opbygge et forspring inden valgene i sydstaterne i South Carolina og på Super Tirsdag, hvor han står dårligere i meningsmålingerne.
Overraskelsen fra Iowa, Pete Buttigieg har fået et kæmpe skub opad i meningsmålingerne og er ifølge disse førsteudfordrer til Bernie Sanders i New Hampshire. Sammen med de andre udfordrere skal Buttigieg formentligt sætte sin lid til New Hampshires 1. kongresdistrikt, der er et af de tætteste valgdistrikter i landet, og hvor moderate Demokrater derfor må spås bedre chancer. Netop derfor kan 1. kongresdistrikt også ende med at levere dødsstødet til en eller flere kandidater, da der bliver tæt kamp om få delegerede i det lille distrikt.
Det ligner umiddelbart en sejr til Bernie Sanders, men meningsmålingerne spåede små chancer til Buttigieg i Iowa, så man skal ikke afvise, at New Hampshire kan levere endnu en overraskelse fra Buttigieg eller en helt tredje kandidat. Netop derfor er New Hampshire stadig så vigtig en delstat, og ”the Granite State” kommer endnu engang til at spille en vigtig rolle for, hvem der bliver Demokraternes præsidentkandidat.
