Selvom det ikke har skortet på demokratiske kandidater til 2020-valget, valgte tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg for nyligt også at stille op til posten som verdens mægtigste mand. Michael Bloomberg er også en af verdens rigeste mænd. Men snart finder han ud af, at det amerikanske præsidentskab ikke kan købes for penge.
Lidt over en million amerikanske dollars. Eller for at være helt præcis: 1,113,124 dollars. Så mange penge har Michael Bloomberg i skrivende stund smidt efter Facebook-annoncer.
Da Bloomberg sent i november annoncerede sit kandidatur til 2020-valget, lød det da også, at rigmanden havde tænkt sig at poste over en million dollars i anti-Trump Facebook-annoncer i forsøget på at blive demokraternes nominerede – og ikke mindst slå Trump af pinden.
På en gang er det et spændende sats fra Bloomberg, der tilmed både har hyret Facebooks tidligere marketingschef, Gary Briggs til sin kampagne, men som også har kastet oceaner af penge efter tv-reklamer. Samtidigt vil det næppe give ham et forspring. Bloomberg vinder næppe nomineringen.
Trump vinder online krig
Lad os først kigge på Facebook.
Her ”fører” Trump suverænt på Faceook-annoncer. I skrivende stund har præsidenten brugt over 23 millioner dollars på Facebook-annoncer siden maj sidste år. Og det er altså alene på Facebook.
For nok har Trump nok om ørerne for tiden med både dårlige meningsmålinger og ikke mindst rigsret-høringerne, men på Facebook kan han noget, som ingen af de øvrige kandidater når ham tilnærmelsesvis til sokkeholderne på. Han kan mobilisere og skabe samhørighed.
Ikke alene har Trump smidt flest penge efter Facebook-annoncer sammenlignet med demokratiske kandidater, han har også den fordel, at hans kampagne stort set har været i gang, siden han vandt valget i 2016.
På den måde har han kunnet køre små annoncer ud, som han bruger til at teste teknikker af, researche på vælgergrupper, drive donationer og ikke mindst høste data på potentielle vælgere.
En anden vigtig pointe er, at penge som bekendt ikke kan købe alt.
I 2016 brugte Donald Trump rent faktisk færre penge på sin kampagne end Hillary Clinton. Trump blev som bekendt valgt.
Foruden gode, politiske annoncer, der kan høste data om vælgerne, er en af hovedingredienserne i et præsidentvalg nemlig også at kunne mobilisere sine kernevælgere og ikke mindst fastholde dem hele vejen til stemmeurnerne åbner på valgdagen.
Vi så det med Obama i 2008, fra det øjeblik han annoncerede sit kandidatur, og vi oplevede noget tilsvarende i 2016, hvor Trump formåede at samle store grupper af tilhængere til sine rallies.
Penge kan blive akilleshæl
Bloomberg har altså stadig lang vej, når det kommer til at mobilisere og skabe entusiasme hos vælgerne på samme måde, som vi allerede har set det hos f.eks. Trump.
Og måske kan Bloombergs forsøg på at skabe lidt samhørighed ved at launche en lang række anti-Trump annoncer ligefrem også gå hen og blive hans akilleshæl.
Flere af de øvrige demokratiske kandidater har i hvert fald allerede været ude at kritisere Bloomberg for at smide om sig med penge i forsøget på at blive USA’s næste præsident.
Blandt andre Bernie Sanders og Elisabeth Warren har sagt, at penge ikke kan købe et valg.
Hvis Bloomberg rent faktisk skulle gå hen og kvalificere sig til den næste demokratiske debat, vil de øvrige demokratiske kandidater højst sandsynligt derfor også forsøge at gå til Bloomberg her.
Indtil videre er det dog ikke Bloombergs plan at møde sine rivaler i manegen. I stedet satser han på at gå all in til Super Tuesday.
For at kvalificere sig til debatterne, skal kandidaterne nemlig nå et bestemt donor-kriterium, men Bloomberg har ifølge flere amerikanske medier ingen planer om at indsamle donationer.
I stedet planlægger Bloomberg at bruge af sin formue til at drive sin kampagne. Og så må vi se, hvor langt pengene rækker.
