Politisk reklame skal ikke afhænge af, hvem der har flest penge, lyder det fra det sociale medie. Det lyder meget nobelt, men i virkeligheden får det nok ikke den store effekt. Samtidigt er det en lille hentydning til Facebook.
Det er slut med politisk annoncering på Twitter. Det har det sociale medies grundlægger, Jack Dorsey, proklameret på sin egen profil på platformen.
Twitter er en platform, hvor indhold bliver spredt organisk enten gennem retweets eller likes, hvis man altså ikke selv vælger at kaste penge efter indholdet, så det kan nå længere ud.
Jo flere penge, jo flere brugere kan du nå. Men fremadrettet skal politikeres rækkevidde altså ikke afhænge af, hvor mange penge de har til rådighed, lyder det.
De vil dog stadig kunne få deres budskaber ud organisk – altså, uden at betale for bedre rækkevidde.
En stikpille til Facebook
Twitters nyeste påfund kommer dog ikke ud af det blå.
Facebook er længe blevet kritiseret for at lade politikere annoncere på platformen – endda med budskaber, der ikke altid holder helt vand. Facebook har kategorisk udelukket at fakta-tjekke disse.
Bl.a. har præsidentkandidat Elizabeth Warren for nyligt kørt en annonce med et falsk budskab om, at Facebooks stifter, Mark Zuckerbeg, støtter præsident Trump i 2020 – udelukkende for at vise, hvor hykleriske Facebooks regler er ifølge hende.
Samtidigt raser debatten i USA lige nu om, hvorvidt tech-giganterne skal reguleres, og Warren og andre politikere står parate til at trykke på alle knappe, når den mindste mulighed viser sig. Der er derfor ingen tvivl om, at Twitters nye forbud ryger lige ned i godteposen hos folk som Warren.
Twitters forbud sætter derfor også større pres på Facebook. Om ikke andet, så blev nyheden fra Twitter lanceret lige midt i, at Facebook lancerede sit seneste regnskab. Og her går det godt.
Af samme grund vil Facebook derfor nok også blive ved med kategorisk at afvise at ændre på annonce-mulighederne, for det er netop her, det sociale medie tjener sine penge. Samtidigt er den organiske rækkevidde på platformen i dag så dårlig, at mange af Facebooks brugere er afhængige af Facebooks annonce-muligheder for at kunne nå deres slutbrugere. Har de ikke den mulighed, vil de finde andre veje, og så mister Facebook brugere og dermed yderligere indtjening.
Hillary Clinton: ”Hvad siger I til det her, Facebook?”
Twitters beslutning bliver dog næppe den tunge vægt, der tipper skalaen. Platformen spiller i sidste ende en mikroskopisk rolle på netop det marked, der virkelig domineres af Facebook. For slet ikke at nævne Google, som i alt dette går lige så stille under radaren.
Om ikke andet var nyheden fra Twitter da også et perfekt PR-stunt. Selv Hillary Clinton samlede den op og re-tweetede Jack Dorseys tweet med ordene: ”Hvad siger I til det her, Facebook?”
Twitter slipper dog næppe selv for kritik fremadrettet til trods for det her mindre PR-stunt. Sideløbende kører nemlig debatten om, hvorvidt Donald Trump skal forbydes på platformen, fordi han tweeter racistisk og truende – noget, der strider mod platformens retningslinjer. Den lader Twitter dog flyve.
Trump skal dog også næppe føle sig truet af Twitters seneste beslutning. Præsidentens tweets lever om nogen organisk i bedste stil. Han forstår om nogen at være konstant tilstede på platformen og dermed være trendende og få brugerne til at retweete ham – helt uden annoncekroner.
Der, hvor det ville gøre rigtig ondt på sådan en som Trump, ville være ovre på Facebook, hvor han er den amerikanske politiker, der indtil videre har brugt flest annonce-dollars. I skrivende stund har præsidenten her fyret over 21 millioner dollars af på annoncer. Det sker dog næppe foreløbigt, at Facebook siger nej til den indtjening.
I det store hele bliver Twitters beslutning derfor næppe den store vægt på skalaen i det samlede spil om betalt politisk indflydelse på de sociale medier, men det er uden tvivl et fantastisk PR-stunt for platformen, og nu ligger bolden – endnu engang – hos Facebook.
