Fredagens toldstigninger på europæiske fly og landbrugsprodukter bliver hurtigt læst ind i en fortælling om, at USA nu er ved at starte endnu en handelskrig. Men toldstigningerne bør tages for det de er: legitime toldstigninger, der følger Verdenshandelsorganisationens (WTO) retningslinjer. Til gengæld er der tegn på at den nye EU-Kommission er parat med nye og mere vidtrækkende tiltag, hvis det skulle blive nødvendigt i en fremtidig handelskrig med USA. I den forbindelse bør man holde øje med udviklingen i WTO.
Af Martin Olsen, Europa-analytiker, Kongressen.com
Donald Trump var ikke sen til at kalde det en ”nice victory”, da WTO for et par uger siden gav USA grønt lys til at indføre told på europæiske varer for ca. 50 mia. kroner (7,5 mia. dollar). Fredag d. 18. oktober trådte disse de nye toldsatser i kraft, hvilket bl.a. inkluderer 10% told på Airbus-fly og 25% på landbrugsprodukter.
WTO’s afgørelse er kulminationen på en årelang strid mellem USA og EU, hvor begge parter har beskyldt hinanden for at yde ulovlig statsstøtte til flyindustrien. I 2004 tog USA initiativ til en diskussion med EU, Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien om det man mente var ulovlig statsstøtte til den europæiske flyproducent Airbus. Da forhandlingerne kuldsejlede, indgav USA en formel klage til WTO. Det er denne klage USA nu har fået medhold i.
Sideløbende med USA’s sag, har WTO behandlet en lignende klage fra EU, hvor USA beskyldes for ligeledes at yde ulovlig statsstøtte til den amerikanske flyproducent Boeing. EU fik i marts 2019 medhold i sin klage, men WTO har endnu ikke udmålt straffen. Fra EU’s side har man været meget klar omkring, at man agter at gengælde den amerikanske straftold på europæiske varer. Af samme grund har man allerede en liste klar med amerikanske varer til en samlet værdi af over 130 mia. kroner (20 mia. dollar), som der kan sættes told på.
Ny handelskrig på vej?
USA befinder sig allerede i en handelskrig med Kina, hvor en stor del af de to landes varer nu er underlagt importtold. Med tanke på de nye toldsatser på europæiske fly og landbrugsprodukter, er det nærliggende at tænke at USA nu også er i gang med at indlede en handelskrig mod Europa. Og det kan meget vel udvikle sig i den retning, men der er vi altså ikke endnu. Det er nemlig vigtigt at holde sig for øje, at USA’s ageren er fuldstændig legitim og indenfor rammerne af WTO’s regler. WTO har afgjort en sag til USA’s fordel med det resultat, at USA kan sætte told på europæiske varer for ca. 50 mia. kroner. Og det gør USA så. Hverken mere eller mindre.
Situationen er en anden i forhold til Kina, hvor USA’s straftold på kinesiske varer ikke var et resultat af en WTO-afgørelse. Tværtimod valgte USA her – på egen hånd – at indføre told på kinesiske varer, og dermed tilsidesætte de fælles spilleregler for handel som det er WTO’s opgave at værne om. På samme måde ville det være i strid med traditionel praksis for international handel, hvis EU som gengældelse indfører told på amerikanske varer før der forelægger en strafudmåling fra WTO. Som allerede nævnt, har WTO truffet afgørelse i EU’s klage vedrørende amerikansk statsstøtte til Boeing, men selve strafudmålingen – altså hvordan EU må svare igen – ventes først i foråret 2020.
Fordi USA’s nyeste told på europæiske fly og landbrugsprodukter følger WTO-praksis, er det for tidligt at tale om en handelskrig mellem USA og Europa. Dog skal man have in mente, at USA i 2018 indførte told på europæisk stål og aluminium udenom WTO, og Donald Trump har ved flere lejligheder talt om at indføre told på den europæiske bilindustri. Et sådant træk udenom WTO ville være konfliktoptrappende på en helt anden måde, og resultere i et lignende modsvar fra EU’s side. Og så kan man begynde at tale om regulær handelskrig mellem USA og EU.
Ny Kommission – ny kurs?
Den udgående EU-Kommission har forsøgt at modsvare de amerikanske handelspolitiske angreb og trusler herom, ved at opfordre USA til at efterleve de internationale handelsregler og forsøge at afklare uoverensstemmelser i multilaterale fora, eksempelvis WTO. Men det budskab har været svært at sælge i Washington, hvor præsident Trump har gjort en dyd ud af at kritisere WTO, og bl.a. truet med at forlade organisationen som han har kaldt ”broken”. En organisation som nogen mener, at Donald Trump ligefrem forsøger at ødelægge indefra ved at blokere for udnævnelsen af nye appeldommere.
Det er de dommere, der skalafgøre eventuelle appelsager mellem lande.
Den nye EU-Kommission, anført af formand Ursula von der Leyen, ser imidlertid ud til at planlægge en hårdere handelspolitisk kurs imod USA. I hvert fald har von der Leyen givet sin nye handelskommissær, irske Phil Hogan, besked på at styrke EU’s ”handelsværktøjskasse.”
Han skal især forsøge at styrke EU’s handelsmæssige forsvarsmekanismer, så man kan sanktionere lande, der uretmæssigt sætter toldafgifter på EU-varer eller forsøger at blokere WTO-processer. Det sidste er vigtigt, da man fra EU’s side er bekymret over, at USA i øjeblikket bliver ved med at blokere for nye WTO-appeldommere. Man frygter, at der på et tidspunkt – måske allerede til december – er for få dommere til alt for mange sager, og at WTO’s appeldomstol til sidst kollapser. Og hvem skal EU så klage til, hvis Donald Trump beslutter sig for at indføre told på den europæiske bilindustri? Fra EU lyder det, at man først vil gennemføre Kommissionens nye handelspolitiske våben når og hvis appeldomstolen kollapser. Logikken i EU er, at man skal kunne matche eventuelle amerikanske toldstigninger. Indtil nu har man været begrænset af at have fulgt WTO’s retningslinjer, med det resultat, at da USA i 2018 satte told på europæisk stål og aluminium til en værdi af 6,4 mia. dollar, kunne EU kun svare igen med told på amerikanske produkter til en værdi af 2,8 mia. dollar. Men uden WTO’s begrænsning kan EU altså matche eventuelle amerikanske handelspolitiske angreb.
At man fra EU’s side tænker i de baner, vidner om en ny Kommission, der er klar over, at USA under Donald Trumps lederskab har tænkt sig at fortsætte sin handelspolitiske enegang, uden skelen til traditionelle handelspolitiske spilleregler, medmindre det gavner USA. Den nye EU-Kommission lægger derfor op til at sætte hårdt mod hårdt, hvis det bliver nødvendigt. Og netop handelsområdet er et af de områder, hvor EU faktisk står rigtig stærkt og samtidig har styrken til at slå fra sig. Desuden er frihandel og samhandel af afgørende betydning for EU, der er vokset ud af ideen om, at samhandel og økonomisk afhængighed skaber stabilitet og velstand. Derfor kommer EU heller ikke til at lægge sig fladt ned for handelspolitiske angreb fra USA. Netop af den grund er potentialet til stede for at en handelskrig mellem EU og USA kan opstå. Men fredagens toldstigninger i kølvandet på WTO’s afgørelse i Airbus-sagen betyder ikke i sig selv, at USA og EU nu befinder sig i en handelskrig.
