Der er ikke meget ilt tilbage i Washington D.C. til andre historier end de indledte ”impeachment inquiry”. Et eksempel på dette er, at det i denne uge er ét år siden den saudiske journalist Jamal Khashoggi blev slået ihjel på det saudiske konsulat i Tyrkiet. I den anledning udtalte den saudiske kronprins Mohammed bin Salman i et interview med tv-programmet ”60 minutes”, at han påtager sig ansvaret, og at drabet var ”en fejl”. Dette fylder dog ikke noget nævneværdigt i et USA begravet i politiske skyttegrave.
Hvis nogen skulle være i tvivl om, at al politisk ilt er ved at forlade Washington D.C., så er den seneste dækning af et interview med den saudisk kronpris Mohammed bin Salman et godt eksempel. For et år siden blev den kritiske journalist Jamal Khashoggi dræbt på det saudiske konsulat i Tyrkiet. Det skabte et ramaskrig i USA, og medlemmer af begge kamre i Kongressen kaldte på en form for sanktioner mod Saudi Arabien. Præsident Trump har endda måtte benytte sig af sit præsidentielle veto for at forhindre straf af Saudi Arabien.
Nu er den saudiske kronprins så blevet interviewet til programmet ”60 Minutes”, bl.a. om drabet på Khashoggi. I interviewet kalder kronprinsen drabet for ”en fejl”, og at han påtager sig ansvaret, da der er tale om en saudisk borger, som er blevet dræbt af saudiske embedsmænd. Som kronprins må man forstå, at det er hans ansvar i sidste ende, at disse embedsmænd tog det på sig at dræbe Jamal Khashoggi.
Det der er bemærkelsesværdigt, er at dette interview ikke har vakt større opsigt. I et mere almindeligt politisk klima ville dette interview have bragt sindene i kog på ny i Washington D.C.
For et år siden slog præsident Trump fast, at forholdet til Saudi Arabien og salg af våben til kongeriget var vigtigere for USA end drabet på en journalist. Det faldt mange amerikanske politikere for brystet, og Kongressen forsøgte at opnå en sjælden tværpolitisk enighed om at straffe Saudi Arabien for drabet. Det var dette, som præsident Trump nedlagde veto imod. I weekendens interview slog kronprisen også fast, at forholdet mellem USA og Saudi Arabien var større end denne sag.
I den større regionale kontekst forsøger USA at overlade ansvaret for regional stabilitet til Saudi Arabien og Israel, således at man i højere grad kan trække sig fra regionen. Det er derfor, at begge landene har fået stort set carte blanche til at gøre, hvad de vil. USA vil stå bag dem af hensyn til regional stabilitet og sikring af amerikanske interesser. Det var denne tankegang, som dikterede Trump-administrationens reaktion sidst – alt imens Kongressens politikere og medier ikke holdt igen med kritikken.
Det er bare ikke sket denne gang. I stedet har fokus fortsat været på det politiske slagsmål om ”impeachment inquiry”, som suger al ilt ud af den føderale hovedstad. Alt handler om dette, og det er da også historisk det der foregår. Men det har også en klar politisk pris, og her taler jeg ikke om den potentielle politiske pris, som demokraterne risikerer.
Her er tale om en politisk pris i form af, at USA ikke kan overskue andre ting i øjeblikket end det indenrigspolitiske slagsmål. Det er en konsekvens USA’s allierede må holde sig for øje, og som USA’s konkurrenter med stor sandsynlighed holder sig for øje. Se bare også den manglende reaktion på Nordkoreas testaffyringer på det seneste.
