General Joseph Dunfords afløser som forsvarschef, Mark Milley, er en noget anderledes type. Udadvendt, dominerende og klar – nogle gange beskidt – i mæglet er karakteristika brugt til at beskrive general Mark Milley. Han skal nu stå i spidsen for et udfordret militær, håndtering af kriser i Mellemøsten, Nordkorea og stormagtskonkurrence med Kina og Rusland – og forholdet til præsidenten.
General Joseph Dunford er kendt som en mere stille type end sin efterfølger på posten som forsvarschef, general Mark Milley. Den 61-årige general Milley er kendt for at være klar og højrøstet i sin tale, og heller ikke bange for at bande meget.
Dunford er nu gået på pension efter cirka 40 år i marinekorpset, og han efterfølges af general Mark Milley fra den amerikanske hær. Præsident Trump valgte allerede sidste år at pege på Milley som efterfølger, hvilket var en del tidligere end normen ellers har været for sådanne meddelelser. Milley var heller ikke spidskandidaten blandt analytikere og embedsmænd i Washington D.C. Forventningen var, at general Dunford ville blive efterfulgt af stabschefen for flyvevåbnet, general David L. Goldfein, som var støttet af både general Dunford og daværende forsvarsminister James Mattis. Men præsident Trump har igennem sine to og et halvt år som præsident udviklet en forkærlighed for general Milley, og pegede derfor på ham som ny forsvarschef.
Ved en stor ceremoni ved Fort Myer, Virginia blev general Milley mandag taget i ed som den 20. amerikanske forsvarschef siden general Omar Bradley indtog posten i 1949.
Udfordringer for Milley
En af de helt store udfordringer for den nye forsvarschef vil ligge på den indenrigspolitiske front. Det er traditionelt en ambition for det amerikanske militær at holde sig apolitisk, og i sidste ende udføre de politiske beslutninger som tages af politikerne i Kongressen og Det Hvide Hus.
I disse år bliver Pentagon dog igen og igen fanget i midten af politiske slagsmål, og det er disse som general Milley vil skulle håndtere som forsvarschef. Det vil dreje sig om politiske slagsmål om budgetter, USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje og rolle i verden, forholdet til andre lande, og så er der en af mere betændte politiske sager under præsident Trump. Det drejer sig om overflytningen af penge fra Pentagons budget til byggeriet af en mur mod Mexico. Højesteret har givet præsidenten lov til at bruge penge fra forsvarsbudgettet på byggeriet, men demokraterne i Kongressen er utilfredse med dette. Derfor er der brudt et slagsmål ud om bl.a. militærets budget for 2020. Som forsvarschef er det general Milleys opgave at varetage militærets interesser i en højspændt og betændt politisk debat.
I denne sammenhæng er der kommet bekymrede ytringer om udnævnelsen af general Milley. Det potentielle problem ligger i billedet af generalen som en af ”præsident Trumps generaler” – et udtryk præsidenten selv har brugt. I sin tale mandag til general Milley omtalte præsident Trump ham også som ”my friend”. Det var samme billede man fik ved udnævnelsen af general James Mattis til forsvarsminister, at præsidenten godt kunne lide idéen om denne bryske general ved sin side og udstråle styrke. Men forholdet blev gradvist forsuret – for til sidst at ende med Mattis’ afgang – efterhånden som forsvarsministeren ikke gik med på præsidentens idéer. Vil det samme ske for Milley, og skabe en civil-militær krise mellem Det Hvide Hus og Pentagon? Hvad hvis Milley for mange gange rådgiver præsidenten i en retning, som ikke passer præsident Trumps verdensbillede, eller noget helt andet?
Dette er vel nok det vigtigste personlige forhold, som general Milley nogensinde har skulle håndtere.
På den større udenrigs- og sikkerhedspolitiske scene skal general Milley håndtere et militær optaget af flere forskellige opgaver. Man er i gang med en genopbygning og modernisering efter mange års krig og nedskæringer – en proces som kræver tilsyn for at sikre strategiske prioriteter følges i indkøb, forskning og træning.
Samtidig er man også i en situation, hvor risikoen for fejlberegninger og konfrontation i Mellemøsten er høj. Men det betyder også, at general Milley skal følge op på sine udtalelser som hærchef og ved høringer i Senatet inden han blev bekræftet som forsvarschef. Her lovede han nemlig et strategisk fokus på stormagtskonkurrenterne i Kina og Rusland. Et sådan fokus kræver, at man ikke bliver distraheret af lavere strategiske prioriterer som Iran (som listes som nummer fire på listen over USA’s geopolitiske prioriteter i administrationens nationale sikkerhedsstrategi).
Det var egentlig ikke meningen
Til at løfte disse opgaver vil general Milley skulle trække på alle erfaringer fra sin karriere.
Ifølge flere portrætter
af general Milley som er udgivet i den seneste tid, så var det ikke meningen,
at han skulle have gjort karriere i militæret. Faktisk havde hans far, som var
veteran fra marinekorpset og havde kæmpet på Iwo Jima, faktisk frarådet sin søn
det.
Derfor begyndte Mark Milley sine studier ved Princeton University, men mens han
var der følte han sig alligevel kaldet til militærtjeneste. Han meldte sig til
reserveofficersuddannelsen ved universitetet, og fik sin udnævnelse i 1980. Af
civil uddannelse har han en bachelorgrad i Statskundskab fra Princeton og en
kandidatgrad i ”International Relations” fra Columbia University. Gennem sin
militære karriere har han været udsendt flere gange og også deltaget i kampoperationer
flere gange. Han har bl.a. været udsendt til Haiti, Bosnien, Sinai og deltaget
i kampoperationer i Panama, Irak og Afghanistan.
I begyndelsen af Trump-administrationen så vi et tæt samarbejde udvikle sig mellem forsvarsminister James Mattis, forsvarschef Joseph Dunford og stabschef i Det Hvide Hus, John Kelly. De kom alle tre fra marinekorpset, havde alle tre haft samme mentor og gjort tjeneste sammen. Kelly var Mattis’ næstkommanderende i Irak i 2003, og det var Dunford som leverede nyheden til John Kelly, om at dennes søn var omkommet ved en eksplosion af en vejsidebombe i Afghanistan. Der var altså et tæt kammeratskab skabt over mange år mellem disse tre centrale rådgivere.
Nu gælder det for general Milley om at få skabt et tæt samarbejde med forsvarsminister Mark Esper, således at Pentagon kan blive navigeret gennem de rørte vande man befinder sig i – både indenrigs- og udenrigspolitisk.
Udfordringen bliver større ved, at en række andre medlemmer af forsvarsstaben også er nye på posten, eller står overfor udskiftning. I den seneste tid er der kommet ny viceforsvarschef, Chief of Naval Operations og Commandant of the Marine Corps. Faktisk den eneste tilbageværende erfarne på sin post er stabschefen for flyvevåbnet, general David L. Goldfein – manden som Milley overhalede indenom til posten som forsvarschef.
Se hele ceremonien med udnævnelsen af general Milley og afskeden med general Dunford, her:
