Mens Præsident Trump stadig er på cruise control mod det Republikanske kandidatur til
præsidentvalget næste år, er kampen om at blive Trumps efterfølger ved valget i 2024, så småt begyndt at ulme i det Republikanske Parti. Vicepræsident Mike Pence og Nikki Haley holder i øjeblikket et vågent øje med hinanden, og opgøret mellem de to stærke politiske profiler, kan blive et opgør om partiets fremtid post-Trump.
Mike Pence og Nikki Haley har gennem den seneste tid været opmærksomme på hinandens
politiske bevægelser. I gennem længere tid har amerikanske medier og politiske kommentatorer spekuleret i om Præsident Trump, i et forsøg på at ryste posen og appellere til nye vælgersegmenter, ville skifte udskifte Mike Pence med Nikki Haley, den tidligere amerikanske FN ambassadør og forhenværende guvernør i South Carolina, som sin vicepræsidentkandidat.
I første ombæring er rygtet blevet blankt afvist af både Vicepræsident Pence, Præsident Trump og senest af Haley selv. Spekulationen forsætter dog stadig, og den har skabt en hvis kløft mellem Pence og Haley, der har potentiale til at blive en forsmag på primærvalget i 2024.
Pence og Haley var for nylig hovedtalere ved et møde for Republikanske donorer i skisportsbyen, Aspen. Her skulle forholdet, ifølge det amerikanske medie Politico, have været bemærkelsesværdigt anspændt mellem de to gode politiske venner.
Pence og Haley afviser begge, at der skulle være en kløft mellem dem, og de to har tidligere haft et særdeles tæt forhold til hinanden. De to var guvernører i deres hjemstater samtidig (Pence i Indiana, Haley i South Carolina), og Haley har ved flere lejligheder støttet Pences bestræbelser på at blive guvernør. Det er samtidig ikke helt utænkeligt, at Haley fik jobbet som Præsident Trumps FN ambassadør på trods af, at Haley åbent kritiserede Trump under det Republikanske primærvalg i 2016, med hjælp fra Mike Pence.
De to store politiske personligheder har således tidligere kørt et politisk parløb, og de holder da også begge overfor medierne fast i, at de stadig er gode og nære venner. Det ændrer dog ikke ved at begge er ambitiøse politikere, og at de repræsenterer to vidt forskellige baggrunde og to vidt forskellige visioner for, hvor USA og det Republikanske Parti skal hen. Og disse forskelle kan og ambitioner kan koste dem det nære forhold.
Pence – Trumps tro væbner
De kvaliteter som gjorde Mike Pence til vicepræsident, gør ham også til en naturlig arvtager til
Donald Trump som det Republikanske Partis fanebærer. Hans ”Kristen, Konservativ og Republikaner, i den rækkefølge”-mantra er populært hos den vælgerbase, der også i sin tid har sikret Trump præsidentembedet.
Mike Pences tid som vicepræsident har samtidig givet ham en helt unik platform for et potentielt præsidentkandidatur. Han har gennem de første tre år af Præsident Trumps embede stået last og brast med præsidenten og står derfor klar til at overtage præsidentens kernevælgere. Han har samtidig en stærk og erfaren politisk organisation bag sig. Da Trump indtog det Hvide Hus, var det Pence, der stod for at besætte en række af de lavere embedsmandsjob. Der er derfor mange i det amerikanske embedsapparat med erfaring i præsidentiel politik, der står klar til at hjælpe Pence, hvis han skulle stille op i 2024.
Et fremtidigt Mike Pence-kandidatur står dog også overfor nogle udfordringer. En udfordring er relationen til Trump. Den kan være en fordel hos vælgerbasen, men kan samtidig udgøre et problem, når Pence skal appellere til svingvælgere og de såkaldte ”bløde” republikanske vælgere.
Her kommer Pence til at skulle gå en besværlig balancegang mellem at være tæt på Trump, og samtidig ikke for tæt på Trump.
Mike Pence står ligesom resten af det Republikanske Parti også overfor en etnografisk problematik.
Den hvide, midaldrende amerikaner, som længe har været Republikanernes kernevælgere, kommer i fremtiden til at udgøre en mindre og mindre del af den amerikanske befolkning og det amerikanske vælgerkorps. South Carolinas senator, Lindsey Graham har tidligere sat ord på den problematik, som kan komme til at bide Pence et vist sted, ”Vi generer ikke nok vrede, hvide mænd til at kunne ’drive forretning’ i det lange løb.”
Republikanerne skal dermed ud og finde nye vælgergrupper for at kunne blive ved med at blive valgt til det Hvide Hus. Og her kan tiden under Trump blive en belastning for Pence, da Trump gennem sin retorik og politik har skubbet særligt latinamerikanske vælgere væk fra partiet.
Nikki Haley – Kvinden, der skal Modernisere ”det Store, Gamle Parti.”
Netop til problematikken om det forsvindende hvide flertal, og nødvendigheden af at appellere til nye vælgergrupper, kan Nikki Haley være svaret på Republikanske kampagnestrategers bønner: En kvindelig kandidat med minoritetsbaggrund og en skarp konservativ profil.
Haley blev for alvor et stort navn i amerikansk politik, da hun som guvernør for South Carolina med stor sikkerhed håndterede massakren på sorte kirkegængere begået af en hvid fundamentalist og den efterfølgende debat omkring sydstatsflagets betydning. Siden har Haley markeret sig som en kvinde med stærke konservative holdninger, men med en moderne profil og en hvis appel til den Republikanske base.
Haley støttede i 2016, den unge latinamerikanske senator, Marco Rubio, der af mange var blevet udråbt til manden, der skulle bringe minoriteterne ind i den Republikanske lejr. Rubios politiske stjerne er siden falmet og få betragter ham som en mand, der for alvor kan samle det Republikanske Parti og modernisere partiet. Denne rolle er i stedet tilfaldet Nikki Haley, der har ”aftjent sin værnepligt” for partiet under Trump med hendes to år som FN ambassadør, og har dermed lagt billet ind på Trumps politiske base.
Fra det øjeblik Haley trak sig fra posten som FN ambassadør har spekulationen om Haleys præsidentdrømme floreret blandt medier og politiske kommentatorer. Hvis Republikanerne nominerer Haley om fem år, vil det være et brud med Trumps retning for partiet i retning tilbage mod den mere klassiske Republikanske linje med en mere klassik konservativ indenrigspolitisk linje, og en mere åben og udadvendt amerikansk politik. Haleys tid som FN ambassadør skal sikre at retningsskiftet ikke bliver på bekostning af den politiske base.
Det vil samtidig være en fjer i hatten for et parti, der har svært ved at tiltrække kvindelige- og minoritetsvælgere, at kunne nominere en kvinde med minoritetsbaggrund til det højeste embede i USA. 2024 kan også være sidste udkald for det Republikanske Parti, hvis ikke det skal miste chancen for at appellere til minoritetsvælgere for bestandigt.
En kamp om Trumps politiske arv og Republikanernes fremtid
Selvom begge kandidater har været en del af Præsident Trumps regering, kan et potentielt valg mellem Pence og Haley blive et spørgsmål om Trumps politiske arv, og hvorvidt Trump sætter et varigt aftryk på det Republikanske Parti. Mike Pence står for en videreførelse af Trumps politik og ideologi om end i en mindre spontan og mere disciplineret form. Nikki Haley står omvendt for et brud med det Republikanske Parti som et parti primært for en hvid arbejderbase, og en åbning af partiet for nye strømninger i samspil med en klassisk konservativ identitets- og økonomisk politik.
Hvilken retning det Republikanske Parti ender med at tage, og hvorvidt Haley, Pence eller en helt tredje trækker sig sejrrigt ud af primærvalget i 2024 kommer også til at afhænge af Trumps politiske skæbne i 2020. Et markant nederlag vil give Haley og de nye kræfter i det Republikanske Parti momentum frem mod 2024, mens Pence skal håbe på en sejr til Trump og fire år mere som vicepræsident, der vil gøre ham til en naturlig arvtager for Trump.
Republikanske donorer og kampagnestrateger som dem, der deltog ved mødet i Aspen, vil derfor holde et vågent øje med begge kandidater både for at få en pejling af, hvem der bliver partiets kandidat i 2024, men også for at få en indikation i, hvilken retning det Republikanske Parti vil bevæge sig i efter Trump.
