Det er efterhånden en velkendt strategi fra præsident Trumps side, og Danmark kan meget vel have fået en hovedrolle i seneste udgave af denne præsidentielle kunstart. Præsident Trump har flere gange vist evner til at flytte mediedagsordenen fra ting han ikke har lyst til at tale om ved at skabe nye sensationer. Aflysningen af besøget til Danmark har fyldt medierne på begge sider af Atlanten, men man må spekulere over, om der mon er noget han ønsker at flytte fokus fra.
Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om købet af Grønland er hovedårsag til præsident Trumps aflysning af sit besøg til Danmark. Hårde dansk-grønlandske afvisninger af købstankerne kan meget vel have ramt en nerve hos præsidenten. Men ligefrem en aflysning i sidste øjeblik af et statsbesøg, som man selv har inviteret sig til? Under normale omstændigheder ville det være en hård reaktion. Nu er det ikke normale omstændigheder med præsident Trump ved roret, og han lovede os ganske vist uforudsigelighed i sin udenrigspolitik tilbage i 2016. Men der kan meget vel ligge mere til grund for, at præsidenten vælger at reagere så kontant på den danske afvisning.
Langt hen ad vejen er dette nemlig bare endnu en dag i det show, som med korte mellemrum præger det amerikanske og internationale mediebillede med præsident Trump ved roret i Det Hvide Hus. Præsident Trumps aflysning af sit besøg i Danmark har ryddet mediefladerne og debatten raser.
Det er i den forbindelse værd at se på, om Danmark i sidste ende er blevet en brik i en kalkuleret mediestrategi fra præsidentens side for at få opmærksomheden væk fra andre emner.
Der foregår i øjeblikket to ting, som præsidenten måske
kunne trænge til ikke at tale om i bare lidt tid. For det første har snakken om
en mulig recession taget til i USA, et emne som går direkte ind i hjertekulen på
præsident Trumps løfter om at forbedre almindelige amerikaneres liv. Denne historie
har præsidenten dog til en vis grad valgt at håndtere ved at vende til angreb på
nogle ”usual suspects”, nemlig den amerikanske centralbank og demokraterne.
Opmærksomheden på denne sag kan man derfor sige er ubehagelig for præsidenten,
men den er også allerede håndteret med en snart klassisk teknik fra
præsidenten: Angreb.
Man kunne også spekulere i, at præsidenten søger at flytte fokus fra en anden udenrigspolitisk historie, som lige nu ikke har fået voldsomt meget spil i medierne. I en samtale med pressefolk har præsident Trump nemlig talt om, at han mente at Rusland skulle inviteres tilbage til G7-topmøde, ligesom landet var del af topmøder i det daværende G8. Rusland blev ekskluderet efter landets ulovlige annektering af Krim-halvøen i 2014. Præsident Trumps egen teori om Ruslands eksklusion var dog, at præsident Obama ønskede den russiske præsident ud af gruppen, ”because Putin outsmarted him, President Obama thought it wasn’t a good thing to have Russia in, so he wanted Russia out.” Beslutningen om Ruslands eksklusion blev vedtaget af et flertal af medlemmerne af G8.
Nu har præsident Trump altså meldt klart ud, at han mener at Rusland bør komme tilbage i gruppen, et initiativ som Frankrigs præsident Macron ifølge CNN har støttet i en telefonsamtale med sin amerikanske kollega.
Det er svært at underkende den intense debat, som følger med næsten enhver præsidentiel udtalelse om Rusland, og nok særligt i dette tilfælde, hvor der ville være tale om at afvikle en af de mange sanktioner mod Rusland efter annekteringen af Krim i 2014.
I sig selv er det kontroversielt, når nogle nævner muligheden for en eller anden form for hævelse af sanktioner mod Rusland, da det går direkte ind i en meget principiel debat om international orden. Ifølge de spilleregler man har arbejdet med siden Anden Verdenskrig, og især siden Den Kolde Krigs afslutning, så flytter man ikke landegrænser ved militær magt. Derfor slog man fra vestlig side så hårdt ned på den russiske annektering af Krim. Hvis man hæver sanktioner, mens Rusland fortsat er i besiddelse af Krim vil være en stiltiende accept af denne krænkelse af international orden.
Hvis vi så vender blikket mod USA er der heller ingen tvivl om, at selv den mindste ytring i positiv retning om Rusland fra præsident Trumps side vil sætte gang i (endnu) en mediestorm.
Man kunne sagtens spekulere i, at spørgsmålet om en aflysning af et besøg til Danmark er et ”nemt” emne for præsident Trump. Det dækker mediefladerne på den ønskede måde, men i sidste ende gør det ikke ondt, for det er jo ”bare” Danmark det drejer sig om. Rusland er derimod et langt mere ømt emne, som giver en langt mere negativ og vedholdende mediedækning end dagens aflysning nok kan mønstre.
Derfor kan Danmark altså meget vel have fået en hovedrolle i seneste (vellykkede) forsøg fra præsidentens side på at flytte mediedagsordenen fra ting han ikke har lyst til at tale om.
