Efter mere end et årti med Facebook lige ved hånden og nu også sociale medier som Instagram, Snapchat og YouTube, er vores adfærd som medie-forbrugere også ændret. Vores koncentrationsevne er dalet gevaldigt, og vi bliver konstant bombarderet med indhold og informationer via de små kanaler. Det ved de amerikanske politikere også, og det stiller nye krav til dem i 2020-valgkampen.
Sociale medier har ændret de amerikanske præsidentkandidaters kampagne-strategier. Det er måske en mindre journalistisk stramning, men det er heller ikke helt ved siden af.
Hvor amerikansk politik er kendt for sine storslåede politiske tv-reklamer – ofte med både lyd, after effects og et ”I approve this message”, så ser det helt anderledes ud på Facebook og andre sociale medier. For her er der ikke plads til samme store vingefang.
Ifølge undersøgelser er den menneskelige koncentrationsevne faldet drastisk over de senere år. I år 2000 lød den ifølge en undersøgelse på 12,5 sekunder – i 2015 var den faldet til 8,25 sekunder.
Og det kan vi i stor stil takke de sociale medier for.
De følger os i tykt og tyndt via apps på vores smartphone, som vi har med i lommen overalt, og de bimler og bamler og bombarderer os med informationer. Du kender det måske også fra dig selv. Hvor længe kan du holde dig fra at tjekke Twitter? Sidder du også konstant og piller ved din telefon – også selvom du ikke har fået nye beskeder?
Facebook sætter nye krav til politiske kampagner
Men udviklingen betyder også, at der skal tænkes nyt, når de amerikanske politikere deler indhold og kampagner på for eksempel deres Facebook. De kan ikke kopiere de stort anlagte tv-reklamer 1:1. En gylden regel på Facebook lyder, at det gælder om at fange brugernes opmærksomhed på tre sekunder, ellers er de scrollet videre til næste opslag.
Derfor ser vi også i disse måneder et hav af opmærksomhedsopsøgende indhold fra de amerikanske politikere på deres sociale medier i form af memes, grafikker og korte videoer, som skal fange brugernes blikke og få dem til at læse og engagere sig i politikernes opslag.
Politikere kan selv styre debatten på de sociale medier
Debatterne er et andet spændende sted, hvor du som amerikansk vælger eller USA-interesseret kan følge med. For nok er debatterne vigtige i det samlede regnskab – både i forhold til, hvem der bliver demokraternes nominerede og også i de senere debatter mod Trump – men de amerikanske politikere ved i lige så høj grad, at størstedelen af de amerikanske vælgere – the average Joe – ikke får deres nyheder fra debatterne eller TV. Dem får de til gengæld fra de sociale medier. Ifølge Pew Research fik 43 % af voksne amerikanere i 2019 deres nyheder fra Facebook.
Derfor vil vi også se, hvordan de amerikanske politikere vil forsøge at bruge debatterne aktivt til at opnå en social medie-symbiose, hvormed de kan nå et endnu større publikum.
Vi så det f.eks. ved de første demokratiske debatter i juni måned. Efterfølgende debatterne lagde politikere som Kamala Harris, Cory Booker, Beto O’Rourke m.fl. små videoklip ud af ting, de havde sagt under debatterne.
Det er ikke et ukendt fænomen, at politikere på den måde tænker i det, der kaldes ‘tweetables’. Altså, noget der kan siges kort og præcist, og som kan gengives i et tweet (på 280 tegn) af politikeren selv, modstandere, sammensvorende eller medier og dermed kan blive udbredt yderligere. Og samme fænomen gør sig også gældende på Facebook. Det kan godt være, politikerne ifølge politiske kommentatorer har en dårlig debat, der ikke svinger ud til deres fordel, men ved at lægge et klip af sådan et ‘tweetable’, hvor de får deres hovedpointe ud, på Facebook eller Twitter eller Instagram, kan de også selv styre deres omtale og ikke mindst nå ud til deres base. De ser ikke nødvendigvis tv-debatterne, men de er på de sociale medier.
Demokraterne skal bryde igennem støjen
Og nå ja, så er der al støjen. Og den er høj under denne valgkamp. For ikke alene har vi at gøre med USA’s første ”Tweeter-in-Command”, Donald Trump, der konstant lader høre fra sig på sit foretrukne sociale medie. Der er også lige nu 20 demokratiske kandidater, der kæmper om pladsen på podiet over for Trump. Og med sådan en omgang, må man også råbe højt, hvis man skal til orde.
Derfor ser vi også lige nu, at særligt de demokratiske kandidater bruger tid og ikke mindst annonce-dollars på at sende sponsorerede Facebook-opslag ud, der særligt falder under to kategorier: ”hvem er de, og hvad står de for” og vil du ikke nok donere nogle penge til deres kampagne.
Modsat Trump, som vælgerne og basen kender, og som i sine sponsorerede Facebook-opslag fokuserer primært på at indrive data på de amerikanske vælgere, må demokraterne, måske med undtagelse af Joe Biden, som også er en kendt figur i amerikansk politik, nemlig både gøre opmærksomme på, hvem de er, og hvad de står for, og de må forsøge at bryde igennem støj-muren.
Det er hårdt arbejde, og det koster mange millioner af dollars, men det skal i sidste ende inddrive donationer og dermed flere millioner dollars og ikke mindst en nominering til den, der gør det bedst.
