Manden med den store præsidentdrøm

Han er blevet beskyldt for at være en politisk vendekåbe, der vil sige alt, for at vinde. På tirsdag beslutter amerikanerne, om Mitt Romneys drøm om præsidentembedet bliver til virkelighed. Stort portræt af den republikanske udfordrer

Det er underligt med Mitt Romney. Han er over alt i øjeblikket. Nyhederne, reklamerne, aviserne, radioen, YouTube, Facebook, Twitter, ja, listen er lang. Men trods det faktum at stort set hele verden er klar over, at der findes en 65-årig amerikansk politiker ved navn Mitt Romney, der lige nu ligger side om side med Barack Obama i kampen om det amerikanske præsidentembede, så er det de færreste, der ved ret meget om Mitt Romney. Eller for den sags skyld hvad han står for, og hvilken type præsident, han bliver, hvis han vinder valget på tirsdag.
At Willard Mitt Romney blev født den 12. marts 1947 i Michigan, som søn af den berømte amerikanske politiker, George Romney, er velkendt og fortalt et hav af gange af Romney selv. Nøjagtig på samme måde er det også velkendt, at han er gift med Ann Romney, som han har fem børn med. Der er også almen vished om, at Romney har godt med dollars på kistebunden, at han har været guvernør i delstaten Massachusetts, og at han er mormon.

Erhvervsmanden, der blev politiker
Så langt, så godt. Men det er ikke helt uden grund, at flere vælgere er forvirrede på et højere plan over, hvad det er for en mand, der måske løber med sejren ved tirsdagens præsidentvalg. For Romneys politiske kurs har været slingrende, siden han indledte sin præsidentkampagne for snart to år siden. Hvilket Demokraterne ivrigt har forsøgt at gøre til en del af fortællingen om den republikanske udfordrer, nemlig at han er en ’flipflopper’.
Romney selv har gjort, hvad han kunne, for at dele ud af sig selv. Han har ved utallige lejligheder fortalt historierne om, hvordan hans baggrund i det private erhvervsliv gør ham bedre egnet end Barack Obama til at skabe job. Samtidig har han gjort meget ud af at fastslå, at han, trods en velpolstret bankbog, skam er et helt almindeligt menneske, der laver helt almindelige ting.

Men det har været vanskeligt for Romney at få alle fortællinger til at flyve. Ideen om, at Romney var helt på linje med den klassiske middelklassevælger, har fået gevaldige knæk, eksempelvis da Romney under vejs i primærvalgkampen ville vædde 10.000 dollars med en de andre kandidater, eller da Romney i forbindelse med en samtale om Nascar racerløbene udtalte, at han holdt meget af sporten og da også kendte et par holdejere.

Balancen om sundhedsreformen
Heller ikke hvad den flittigt debatterede sundhedsreform, som præsident Obama fik vedtaget efter godt et år ved magten, har været helt let for Romney at håndtere. For selv om det ellers ville give masser af point hos de republikanske kernevælgere at love reformens afvikling, så snart han bliver præsident, så har det været bøvlet for Romney. Grunden til det er, at en lignende type reform, i sin tid blev gennemført på delstatsniveau i Massachusetts, mens Romney var guvernør. Derfor har det været let for Demokraterne at bruge Romneys angreb på reformen imod ham selv som flipflopper. Lettere er det heller ikke blevet af, at Romney i sin bog ’No Apology’ fra 2010 har skrevet følgende om netop behovet for en sundhedsreform i kapitlet ’Healing Health Care’:
”Mitt, hvis du virkelig vil hjælpe folk, så find en måde at sikre, at de alle sammen får en sundhedsforsikring. Jeg fortalte ham (Romneys ven Tom Sternberg, red.) at det ville være umuligt; jeg ville være nødt til at bryde mit løfte om ikke at hæve skatterne, fordi når alt kom til alt, så ville det at få alle forsikret koste adskillige hundrede millioner dollars, hvis ikke milliarder. ’Ja, ‘ svarede han, ’men hvis du virkelig vil hjælpe folk, så finder du en løsning.’ Jeg vidste, at han havde ret.”

Hvilken præsident bliver Mitt Romney, hvis han ender med at vinde dette gyservalg? Det er svært at sige med sikkerhed, men følgende ting ligger i hvert fald fast: Der bliver ikke tale om en paladsrevolution. Romney vil ikke starte med at nedlægge Undervisningsministeriet, nedlægge FEMA eller starte en handelskrig mod Kina. Hvad der derimod er sikkert er, at Romney vil have et meget mere kritisk forhold til den føderale stat end både Barack Obama, Bill Clinton, Bush Junior og Bush Senior havde det. Romney er ikke tilhænger af en stor føderal stat, tværtimod ønsker han dens rolle så begrænset som muligt. Det samme gælder hans vicepræsidentkandidat, Paul Ryan, som er endnu mere anti-føderal i sit udgangspunkt end Romney er.

Begrænset fokus på Romneys tro
Hvad angår Romneys mormonske tro, så er det ikke blevet noget centralt tema, hvad flere ellers påpegede, at det meget vel kunne blive. Selv om det ikke er mange år siden, at religionen blev betragtet som en kult i Amerika, så kan Romneys tro ikke være det afgørende spørgsmål. Ganske vist vil han blive den første mormon i Det Hvide Hus, hvis han vinder på tirsdag, men den religiøse flanke er for længst afmystificeret. Det begyndte allerede tilbage i 1960-valgkampen, hvor John F. Kennedy blev valgt som den første katolske præsident. Richard Nixon var kvæker, og i det hele taget er der gjort op med store dele af stereotypen om, at en præsidentkandidat skal have en bestemt hudfarve, tro og uddannelsesmæssig baggrund.

I de sidste dage af valgkampen bliver det primært vælgerne i svingstaterne, der kommer til at lære Mitt Romney endnu bedre at kende. For selv om han ligger side om side med Barack Obama i de nationale målinger, så er han fortsat bagud i afgørende stater som Ohio, Nevada, Wisconsin, New Hampshire og Iowa. Det skal der laves om på, hvis Mitt Romney på tirsdag skal gøre sin mangeårige drøm til virkelighed og lade sig hylde som vinder af det amerikanske præsidentvalg.