Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Det er meget større end basketball…

Bradley Beals mentorarbejde med eleverne Ron Brown College Preparatory High School har givet genklang i NBA og USA. Natten til tirsdag den 25. juni modtog han prisen ”NBA cares community assist award,” som hvert år gives hvert år til en spiller, der har gjort et stort stykke arbejde i hans lokalsamfund.

”It’s way bigger than basketball.” Sådan afsluttede Beal sin takketale, da han modtog ”NBA cares community assist award.”

https://www.nba.com/video/2019/06/24/2019-nba-awards-nba-community-assist-award-bradley-beal


Det netop overståede basketball-år er ikke et som Washington Wizards og Bradley Beal kommer til at se tilbage på med lys i øjnene. Selvom Beal funklede i sæsonen 2018/19 formåede holdet fra præsident-byen ikke at kvalificere sig til slutspillet.
Beal afsluttede sæsonen med karriere-høje statistiker, hvor han i gennemsnit havde 25.6 point, 5.5 assists og 5 rebounds pr. kamp. Men på trods af de flotte statistiker og hans flotte sæson, er det måske ikke på banen, at den 25-årige amerikaner har haft mest indflydelse i Washington.


Bradley Beal har igennem sine syv år i Washington været meget aktiv i sit lokalsamfund, hvor han har givet tilbage på mange forskellige måder. I september sidste år begyndte så endnu et projekt, da han i samarbejde med Sashia Jones, vicepræsidenten i Community Relations for Washington Wizards, fik ideen om, at han ville fungere som mentor for elever på en high school.

“Vi fandt på ideen sammen,” siger Beal i et interview med den washingtonianske radiostationen WTOP. “Vi tænkte, at det ville være rimelig fedt at blive mentor for nogle unge mennesker i high school.”
Valget af high school faldt på ”Ron Brown College Preparatory High School” (RBCPHS) af flere forskellige grunde, siger Beal:

“Det var faktisk ret åbenlyst, at det skulle være den”, siger Beal. ”Det passede godt på mig. Det er en god gruppe af børn, som bor i den indre by, og man ved, at de har en fantastisk mulighed foran dem, og jeg vil bare prøve at hjælpe dem med at udnytte den,” siger NBA-stjernen.

RBCPHS er en forholdsvis ny skole, som kun har eksisteret i tre år. Skolen er en ”all male college prep school”, som skal forberede de studerende til college – præcis ligesom den Beal selv gik på, da han var ung.

“Det faktum, at det var en skole, som skulle forberede de unge mennesker til college, det fangede min opmærksomhed. Jeg gik fra sjette til tolvte klasse i en ren drenge skole, hvilket det her er. Det er ikke det sjoveste i hele verden, specielt ikke, når alle har gået på en almindelig folkeskole,” siger Beal.
Den dobbelte All Star spiller voksede op i St. Louis med sine forældre og sine fire brødre som han selv siger havde en enorm indflydelse på, hvordan han endte i NBA, men også hvordan han er som person.

“De kørte på, og pressede mig, og det er derfor, at jeg er, hvor jeg er i dag, og jeg giver altid dem massere af kredit, fordi de lod mig aldrig miste fokus på, hvad det var, der betød noget, og det har jeg stor respekt for,” siger Beal i et interview med The Louis Post-Dispatch. “Brandon (Beals bror), var min yndlings basketball spiller, og Bruce (Beals bror) pressede mig konstant i fitnesscentret. Det var fantastisk at have to rollemodeller at se op til og på samme tid, var det mine brødre, min familie,” siger Beal.

Mentorrollen som Beals brødre havde for ham har haft stor indflydelse på ”The Big panda”, og netop derfor understreger han, hvor vigtigt det er at kunne være det forbillede for andre drenge, som ikke har de samme muligheder, som han selv havde.

”Mine forældre var almindelige. Som familie havde vi ikke alting, men vi fik det til at fungere med, hvad vi havde. Mange af disse børn har slet ikke det samme, som jeg havde. Så om det er fem sekunder eller fem minutter, så betyder det alverdens for dem. Så jeg tænker at have den indflydelse på dem, og at jeg er i stand til at have den indflydelse på dem, det gør mig bare endnu mere motiveret i forhold til, at jeg vil gøre endnu mere for dem,” siger Beal til WTOP.

Macintosh HD:Users:andersfriisdaugbjerg:Desktop:Screenshot 2019-06-26 at 12.43.33.png


Oplevelser og mentorskab
I tiden med RBCPHS har Bradley Beal allerede gjort meget for drengene på skolen. Udover oplevelser som en privat visning af storfilmen CREED II, utallige gaver i form af billetter til kampe og sko til skolens basketballhold og dets trænere, har Beal også ageret rektor for en dag, hvor han besøgte flere klasser, deltog i debatter med eleverne og deltog i aktiviteter efter skoledagen.

https://www.youtube.com/watch?v=SKsuTo-TF4s

For nyligt afholdte Beal også en privat rundvisning på the National African-American History and Culture Museum for at fortælle om, hvorfor amerikansk historie er vigtig for dem og deres fremtid.

”Det er bare en måde for mig at få alle til at mødes… At lære om vores historie, hvor vi kommer fra, hvilke ofre vores forfædre gjorde for, og hvor langt vi stadig skal nå for lighed i samfundet, det er vigtig,” siger Beal til WTOP.

Mere end et samarbejde
Bradley Beals forpligtelse til RBCPHS er mere for NBA-spilleren end bare et samarbejde, hvor Beal donerer penge og afholder arrangementer. Han besøger skolen flere gange om måneden, følger elevernes fremskridt og sørger for, at de holder snuden i sporet, og det er noget de studerende på skolen bider mærke i – Bradley Beal bekymrer sig om dem.

”Da han kom her for første gang, tænkte jeg; okay, det her bliver sådan en én-gangs ting, hvor han kommer og så går, men da han kom tilbage, gav os sko, lavede interviews og snakkede med os da kameraerne var slukket, tænkte jeg;  Vi betyder faktisk noget for ham, og han gør det ikke kun for at offentligheden kan se det,” siger en elev på RBCPHS.

Og den 25-årige nybagte far har tænkt sig at blive og udvikle et stærkt forhold til både skolen og eleverne. For ham handler det om den næste generation af mænd og muligheden for dem til at opnå sit potentiale.

“Det er fantastisk. Det er altid vigtigt at lære unge mænd, hvad det betyder at være en mand, hvordan man skal følge den ”rigtige vej”, være fokuseret og hvordan man bliver den bedste udgave af sig selv. Det prøver jeg på at være en del af, hvordan jeg end kan. Jeg har stået, hvor de står, jeg har været i deres sko og jeg havde ikke alt, hvad de får nu,” siger Bradley Beal.

Til awardshowet blev Bradley Beal så hyldet for sit arbejde med de unge mænd på Ron Brown College Preparatory High School. Her havde han to studerende med på scenen og understregede, hvor ærgerligt det var, at han ikke kunne have alle med.
I ægte mentorstil brugte Beal sin korte tid på scenen til at opfordre alle NBA spillere med fortsat at udnytte deres platform til at forme samfundet.

”Lad os give tilbage til ungdommen. De har brug for os, de er fremtiden… Om vi kan lide det eller ej, så ser børn på os som rollemodeller, og jeg beder jer alle sammen om at omfavne det. Bliv ved med at give tilbage. Jeres ord, jeres kærlig og jeres hengivelse. Med de ting kan vi nå rigtig langt. Det er meget større end basketball,” sluttede Beal takketale.

Anders Daugbjerg studerer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i Aarhus, hvor han skriver bachelor om det mulige opgør med den traditionelle idrætskultur i Danmark. Tilknyttet Kongressen.com som sportsskribent med fokus på NBA. Tlf. 27 51 80 03 
 Mail: Andersdaugbjerg@hotmail.com

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen