Når krig går viralt

Når Trump truer Irans præsident på de sociale medier, minder det hele om den elektroniske telegraf, der blandt andet var med til at revolutionere datidens krigsførelse. Nyheder kunne hurtigere overleveres, ligesom ekslusive informationer fra fronten fandt vej til offentligheden. Men modsat datidens nyheder, der gik gennem et mellem-medie – aviserne – inden de ramte den brede offentlighed, så spredes nyheder i dag lynhurtigt og ucensureret via de sociale medier. Og det kan blive et problem for Trump, der har tendens til at gå bombastisk til tasterne på Twitter.

”If Iran wants to fight, that will be the official end of Iran. Never threaten the United States again!”

Sådan lød et tweet fra Præsident Donald Trump søndag.

Tweetet kommer, efter USA netop i den seneste tid har raslet med sablen over for Iran. USA – i hvert fald ifølge Trump-administrationen – har nemlig efterretninger om forestående iransk – eller iranskstøttet – angreb mod amerikanske interesser i Mellemøsten. Det har blandt andet kastet en evakuering af ”non-emergency” personel fra den amerikanske ambassade i Bagdad.

Og med Donald Trumps tweet kunne noget tyde på, at hele situationen er ved at eskalere. Eller hvad?

Fatkisk er det jo ikke første gang, Trump truer Iran gennem sit foretrukne sociale medie.

For et år siden lød ordene således fra præsidenten:

”To Iranian President Rouhani: Never, ever threaten the United Stats again or you will suffer consequences the likes of which few throughout history have ever suffered before. We are no longer a country that will stand for your demented words of violence & death. Be cautious!”

Og præsidentkandidatens kommunikationsstil er ikke ny. Omend ordene har været knap så truende, så har Trump lige siden sine kampagnedage også brugt Twitter til at sende adskillige svadaer efter Nordkoreas leder, Kim Jong Un.

”North Korean leader Kim Jong Un just stated that the ”Nuclear Button is on his desk at all times”. Will someone from his depleted and food starved regime please inform him that I too have a nuclear button, but it is a much bigger & more powerful one than his, and my button works!” lød det bl.a. fra præsidentens kanal i januar, 2018.

Selvom nogle altså måske vil argumentere for, at send-knappen på Twitter sidder lidt løst hos verdens mægtigste mand, så er Trump faktisk ikke alene om at bruge sociale medier til krigsførelse.

Efter de sociale mediers indtog er krig gået viralt.

Twitter er den moderne telegraf
Twitter – og andre sociale medier – er længe blevet brugt strategisk til krigsførelse og trusler herom. Her truer præsidenter andre nationer, aktivister lader sig mobilisere under oprør og revolutioner, og terrorgruppers propaganda-maskiner kører for fulde gardiner.

På mange måder er sociale medier dermed blevet en moderne tids telegraf.

Den elektriske telegraf, der blev opfundet i 1837, blev hurtigt et vigtigt krigsvåben. Budskaber, der før havde taget flere uger at få frem til tropper i fremmede egne, kunne nu sendes med datidens ekspresfart via kabler på tværs af landegrænser.

Den nye teknologi havde dermed ikke kun indflydelse på krigsførelsen, men var også med til at præge offentlighedens meninger, i takt med at nyhederne – og de sensationelle overskrifter – blev bragt fra krigsfronten til avisernes forsider via telegrafen.

Læserne var begejstrede over at kunne følge med i nyheder, der før havde været forbeholdt en eksklusiv skare – også selvom kvanitet og hurtige nyheder fra fronten blev prioriteret frem for fakta og kvalitet.

Men med teknologiens udvikling og telegrafens opfindelse, blev verden også mindre. Avisernes nyheder bragt fra frontet via telegrafen kunne tilmed samle forskellige grupperinger, trigge forskellige stormagter og sætte større verdensbegivenheder i gang.

Sociale medier mobiliserer og radikaliserer
Og så er vi tilbage til det med de sociale medier. For med de sociale medier er vi i dag vidner til lignende seismografiske bølger. Den eneste forskel er, at informationer i dag ikke leveres til et mellem-medie – en avis – som på telegrafens tid. I dag ryger nyhederne direkte ind på smartphonen og vores sociale medie-konti. Og her er de med til at danne tanker og meninger.

Facebook er – sammenligner man tallene mellem aktive brugere og forskellige staters indbyggertal – verdens største land. Og på Twitter bliver der hver dag sendt 500 millioner tweets.

De sociale medier er dermed også blevet den foretrukne platform til at mobilisere andre ligesindede under oprør og revolutioner. Vi så det blandt andet under det arabiske forår i 2010-2011. Her kunne aktivister dele store mængder ucensureret materiale via de sociale medier og på den måde mobilisere og aktivere andre. I lande som Egypten, Tunesien og Yemen blev de sociale medier brugt til at organisere protester og demonstrationer.

Twitter har ligeledes længe været en af IS’ foretrukne kommunikationsplatforme til at sprede propaganda. Et studie fra 2015 viser, at der på daværende tidspunkt på verdensplan fandtes op mod 90.000 konti på platformen, som støttede terrorgruppen. IS har været ekstremt dygtige til netop at bruge platformen til at radikalisere og rekruttere.

Vores følelser sætter præg på, hvad der bliver spredt
Til trods for telegrafens daværende nyskabelse af henholdsvis krigsførelse og nyhedslevering, lever vi altså i dag i en tid, hvor sociale medier om nogen er endnu hurtigere til at sprede budskaber og meninger– og ikke mindst er med til at danne dem.

Hvor telegrafens nyheder altså på daværende tidspunkt måtte gennem et nyhedsmedie, inden det ramte befolkningen – også selvom fakta som sagt ofte måtte lade livet for medier, der ville være hurtigst med nyheden – så skaber sociale medier modsat telegrafen i dag også en anden effekt. De får os til at have en holdning.

Modsat tidligere kommunikationsapperater, der er blevet brugt til at levere informationer om krige og krigstrusler – telegrafen, telefonen, tv’et – er vi altså i dag alle med til at levere, dele og ikke mindst med til at kæmpe kampen for at udbrede disse informationer. Vores egne individuelle tanker og følelser er i sidste ende med til at bestemme, hvordan informationer i dag bliver spredt via de sociale medier, hvad der går viralt – og ikke mindst, hvad der vinder.

Betyder det så, at Trumps seneste tweet og trussel vil være med til at starte en krig mellem USA og Iran. Næppe.

For det første er det altså ikke første gang, præsidenten måske glemmer at trække vejret, inden han går til tasterne. Og formentlig heller ikke sidste gang. For det andet er Trumps trusler ikke uvant andre amerikanske præsidenter. Sådan føres politikken hos verdens største supermagt. Ingen skal true USA.

Men modsat tidligere amerikanske præsidenter, tidligere amerikansk politik og altså ikke mindst tidligere teknologi, så har USA aldrig haft en præsident, der på samme måde gik så heftigt til tasterne på de sociale medier. Det i en tid, hvor indholdet ikke bliver kørt igennem et mellem-medie, men hvor det går ucensureret og direkte ud til offentligheden, der lynhurtigt kan danne sig en mening.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan Irans præsident eller andre statsledere vil reagere på sådan et tweet – og eventuelle kommende tweets. Spørgsmålet er i dag også i stor grad, hvordan iranerne og deres allierede reagerer, behandler og ikke mindst videredeler præsidentens trusler.