Selvom Trump i søndags kunne fejre offentliggørelsen Mueller-rapportens hovedresultater som en vigtig sejr, er der bestemt ikke sat et endegyldigt punktum i sagaen om præsidentens eventuelle kriminelle gerninger. Forude venter flere retssager og ikke mindst et politisk efterspil, hvor Demokraterne allerede nu har udset et mål i Justitsminister William Barr.
Det var noget af en antiklimatisk nyhed, der ramte Demokraterne i søndags, da Justitsminister William Barr offentliggjorde et kort resumé af Mueller-undersøgelsens hoveresultater. Barr berettede, at der ikke var fundet beviser for nogen konspiration mellem Trump-kampagnen og den russiske regering under valget i 2016. Samtidig beskrev Barr også, at i forhold til mistanken om ‘obstruction of justice,’ altså om Trump har skabt hindringer for en retfærdig undersøgelse, så har Mueller hverken fundet endegyldige beviser for eller imod sådan en anklage.
Derfor har Mueller ladet det være op til Justitsministeriet at vurdere behovet for et juridisk efterspil, og her konkluderede Barr i sit resumé, at han ikke ville foretage sig yderligere. Netop Barrs reaktion på ‘obstruction of justice’-anklagen har skabt røre i Kongressen, hvor Demokraterne nu kræver at få fuldt indblik i Mueller-rapporten.
“I am completely prepared to accept the conclusions of Bob Mueller, but I want to read Bob Mueller’s conclusions. What we got was a four-page distillation by a political appointee of the President, and pardon me if I don’t take his word directly for it.”
Sådan sagde Demokraternes Denny Heck, som er medlem af Repræsentanternes Hus og desuden sidder i Husets Efterretningskomité, til CNN kort efter offentliggørelsen af Barrs resumé af Muller-rapporten. Og det er et rigtig godt eksempel på den balance, Demokraterne prøver at ramme i deres reaktioner på den skuffende nyhed om, at Mueller ikke har fundet klare beviser, der kan fælde Trump. Da Demokraterne igennem hele forløbet har udvist stor støtte og tiltro til Mueller, er det svært for dem at angribe hans resultater. Det vil både virke utroværdigt og hyklerisk. De kan heller ikke gå efter Trump, der tilsyneladende bliver frikendt for alle anklager i Muellers rapport (i hvert fald hvis man tager udgangspunkt i Barrs resumé). Derfor går Demokraterne nu efter den nyudnævnte Justitsminister, der sidste sommer sendte et uopfordret brev til Justitsministeriet om, at der ikke burde rejses tiltale for ‘obstruction of justice’ mod Præsidenten. På det grundlag har flere Demokrater udtalt, at Barr fra start har været partisk i sin holdning til emnet, og at de derfor ikke har tillid til hans vurderinger.
Kritikken af Barr er allerede kommet til udtryk politisk i Kongressen, hvor Demokraterne forsøger at skabe flertal for en resolution, der vil tvinge Barr til en fuld offentliggørelse af Mueller-rapporten. Det sker på trods af, at Barr i sit resumé faktisk lover, at han vil offentliggøre så meget af Muellers undersøgelse som muligt. Alligevel vælger Demokraterne altså at gå til angreb på Justitsministeren, — endda før de ved, hvilke dele af rapporten de får adgang til. Det er uden tvivl et taktisk træk, hvor Demokraterne for det første forsøger at skifte fokus fra Trump til Barr i en situation, hvor Trump uden tvivl står stærkt, og for det andet håber Demokraterne på, at en fuld offentliggørelse af Mueller-rapporten måske alligevel vil frembringe resultater, der kan bruges mod Trump. I de kommende uger og måneder vil vi se, hvor meget af rapporten offentligheden rent faktisk får adgang til og ikke mindst, hvad der står i den. Der vil det endegyldigt blive afgjort, om Demokraterne på nogen måde kan bruge Mueller-undersøgelsen i deres videre angreb mod Trump. Som chefredaktør Anders Agner fremhævede i sin artikel i går, så er spørgsmålet dog, om Demokraterne ikke snart skal fokusere på at kommunikere, hvad de egentlig står for som parti, i stedet for konstant at angribe den siddende Præsident.
Det giver dog i nogen grad mening for Demokraterne at holde et vist fokus på mistilliden til Trumps troværdighed og lovlydighed. For selvom om Mueller-rapporten tilsyneladende frikender Trump i mistanken om hans kampagnes tilknytning til Rusland, så er det ikke den eneste sag, der kan skabe problemer for ham. I Kongressen er hele fem komitéer i gang med undersøgelser, der har med præsidenten at gøre. De dækker blandt andet undersøgelser af netop ‘obstruction of justice’-spørgsmålet, korruptionsanklager, mistanke om magtmisbrug, misbrug af offentlige midler, overtrædelse af regler om sikkerhedsgodkendelse af ansatte i det Hvide Hus, samt betalinger til kvinder for ikke at offentliggøre påståede affærer med Trump. De undersøgelser fortsætter ufortrødent af Muellers resultater.
Derudover er en række retssager mod personer eller organisationer med tilknytning til Trump på vej i flere delstater. I den forbindelse er der især fokus på New York, hvor Trump i mange år har haft hovedsæde for både sin virksomhed og sin præsidentkampagne. Her undersøges både Trumps indsættelseskomite, hans kampagne og selve Trump-organisationen for finansielle lovovertrædelser. De sager følges indgående af både medier, borgere og politikere, fordi de kan give nye svar på, hvorvidt der er grundlag for at anklage Trump for egentlige kriminelle handlinger. I den forbindelse skal der dog siges, at selvom anklagemyndigheden i New York i mange henseender er en selvstændig myndighed, så er den underlagt Justitsministeriet, der uden tvivl vil blande sig, hvis der er forlydende om egentlige anklager mod den siddende præsident. Og her viser Barrs udmeldinger i forbindelse med Mueller-rapporten, at der ikke er nogen synderlig chance for, at han vil støtte en tiltale mod Trump i den nærmeste fremtid.
Der er altså lagt op til både politiske fløjkrige omkring Barr og offentliggørelsen af Mueller-rapporten samtidig med, at øvrige politiske og juridiske undersøgelser stadig er i fuld gang. Derfor tør jeg godt garantere, at der bestemt ikke er sat punktum i sagaen om Trumps eventuelle kriminelle handlinger — både før og under hans tid i det Hvide Hus. Vi vil uden tvivl høre meget mere fra Demokraterne, der allerede er godt i gang med valgkampen, og vi vil høre meget mere fra Justitsministeriet og dets afdelinger i de amerikanske delstater. Spørgsmålet er om Trump kan blive ved med at stå imod presset på hans troværdighed. Indtil videre er svaret i hvert fald et utvetydig ja.
You must be logged in to post a comment Login