Fremragende biografi om ‘glemt’ dansker i amerikansk historie

I dag udkommer bogen ‘One Dollar Man’ om den danske udvandrer William Knudsen, der arbejdede sig helt til toppen af det amerikanske samfund. Manden bag værket er Ole Sønnichsen, der stod bag det roste tobindsværk om udvandrerne. Og der er tale om alle gode gange tre, for den nyeste i rækken er mindst lige så god som de to foregående.

Jeg kan stadig huske, da jeg i efteråret 2013 læste ‘Rejsen Til Amerika’ færdig. Bogen fortalte historien om de mange danskere, der i slutningen af 1800-tallet forlod Danmark og satte kursen mod Amerika. Gennem case-personer kom man som læser i øjenhøjde med udvandrerne og de mange prøvelser, de gennemlevet i jagten på lykken. ‘Godt at der kommer en bog mere,’ kan jeg huske, at jeg tænkte, da jeg havde læst første del færdig.
Meget passende fik anden del af udvandrerværket titlen ‘Jagten På Lykken’ og holdt på fornemmeste vis niveauet fra bind et. Fuldt fortjent solgte begge bøger godt, anmeldelserne var flotte og bøgerne endte med at blive udgangspunktet for en dokumentarserie, der i øvrigt genudsendes på DRK om kort tid.
Manden bag værket, Ole Sønnichsen, havde ramt en guldåre og han formidlede stoffet på forbilledlig vis. For det er ikke nogen helt let øvelse at få historier der ligger mere end 100 år tilbage til at virke både nærværende og vedkommende, samtidig med at det er en god læseoplevelse. Ikke desto mindre var det, hvad Sønnichsen formåede i begge bøger.

For et par uger siden tikkede der en nyhed ind, som alle os, der havde læst udvandrerbøgerne, i fællesskab kunne glæde os over. For Ole Sønnichsen var langt fra færdig med at fortælle udvandrerhistorier og havde således brugt flere år på at arbejde sig igennem endnu mere arkivmateriale for at kunne fortælle historien om den udvandrer, der nåede helt til toppen af det amerikanske samfund, nemlig William S. Knudsen. En dansk udvandrer som så mange andre, der var rejst til USA med ønsket om succes og som i den grad fik det. Både som magtfuld chef i bilindustrien, men også som vigtig mand i præsident Roosevelts team under 2. verdenskrig.

Denne enestående historie om danskeren, der arbejdede sig fra bunden til toppen af det amerikanske samfund, er blevet til bogen ‘One Dollar Man’, der i dag udkommer på Storyhouse. Og lad det være sagt med det samme, den er mindst lige så god som de to foregående udvandrerbøger. Ole Sønnichsen er som fortæller en god rejsekammerat tilbage i tiden til dengang for snart meget længe siden. Fortællingen flyder let og levende i løbet af de godt 400 sider. Samtidig er bogen flot illustreret og i det hele taget grund til at lette på hatten over alle gode gange tre fra Sønnichsens side.

Jeg har aftalt at mødes med Ole Sønnichsen til en samtale om bogen og om hans fascination af udvandrerne, som gør at han bliver ved med at vende tilbage til dem i sit omfattende forfatterskab.
“Ideen til bogen her opstod faktisk helt tilbage i efteråret 2012,” smiler Sønnichsen, mens han sænker kaffe i det lille mødelokale i det indre København.
“Jeg sad på Danish American Archive and Library i det østlige Nebraska. Jeg var der i fire dage for at lede efter danske skæbner. Jeg åbnede kasse på kasse og nåede på et tidspunkt til en kasse, hvor der lå en bog i, som hed noget i retning af ‘Prominente Danskere I Amerika i 30’erne’. Den bladrede jeg i og fandt så William S. Knudsen, som i bogen var beskrevet som en stor erhvervsmand, der først havde arbejdet med Henry Ford og siden hen skiftede til General Motors, hvor han endte som øverste direktør. Og jeg var på med det samme. Hvem var ham her? Det viste sig så, at han var kommet til USA 20 år gammel med 30 Dollar på lommen. Han havde givet sig selv ti dage til at klare den ellers ville han vende hjem igen. Og man jo virkelig sige at han klarede den. Han levede virkelig den amerikanske drøm. Og så fandt jeg også ud af at han havde arbejdet for Roosevelt under 2. verdenskrig. Den 28. maj 1940 ringer FDR til ham og siger, at han skal bruge ham i Washington, men at han kun vil give ham en dollar om året. Det siger han ja til med begrundelsen at hans nye land havde tjent ham så godt.”

Hvad var det, der gjorde at Roosevelt lige netop kontaktede ham?
“Han havde brug for hans hjælp til at styre den amerikanske krigsproduktion. Han havde forskellige roller. Først en slags konsulent i 1940-41 hvor han var meget tæt på Roosevelt og så fra januar 1942 rykkede han over i hæren, hvor han blev gjort til trestjernet general. Det er den højeste rang en civil har fået i den amerikanske hær og det er aldrig blevet overgået siden. Han blev højt dekoreret i både USA og Danmark, hvor han fik storkorset i 1945. Og det undrede mig, at hans historie var blevet glemt både i Danmark og USA. Det fyrede i den grad op under min lyst til at lave denne her bog og fortælle hans historie.”

Det er jo din tredje udvandrerbog. Hvad er det der gør, at du bliver ved med at vende tilbage til dette emne i dit forfatterskab?
“Det har ændret sig lidt undervejs. Jeg startede i sin tid med den første bog, fordi jeg var fascineret af det mod, som folk besad dengang. De 350.000 mennesker satte alt på et bræt. De valgte at rejse til den anden side af jorden, hvor de ikke kunne sproget og hvor de i mange tilfælde ikke kendte slutdestinationen. De havde måske en billet til New York, men hvor skulle de så hen derfra? Det mod har altid fascineret mig og gør det stadig. Siden er det gået op for mig, at der nu er et andet element, som fascinerer mig lige så meget som mod og det er muligheder. At de kom til et land med uanede muligheder. Du kunne virkelig være med til at skabe et nyt land. Du kunne virkelig gøre en forskel. Hvilket William S. Knudsen jo er et konge-eksempel på! En sidste ting, som er kommet undervejs er, at jeg føler et ansvar for at skrive folk tilbage i historien. Udvandrerne var efter min opfattelse lidt blevet skrevet ud af den danske historie. De var blevet glemt. Og det håber jeg at alle tre bøger har og vil fortsætte med at ændre på.”

Så tager jeg helt fejl, hvis jeg gætter på, at ‘One Dollar Man’ ikke er din sidste bog om udvandrerne?
“Nej, det tror jeg ikke det er. Det er et emne, som bliver ved med at give. Der er flere historier, der skal fortælles. Hvilke det bliver og i hvilken retning det skal, ved jeg ikke helt endnu. Men nej, jeg er ikke færdig. Det kan godt være at der går lidt tid igen, før den næste kommer. Men der kommer mere. Det er en historie, jeg gerne vil blive ved med at fortælle til folk.”