Amerikanerne er trætte af europæisk dobbelthed

En del af forklaringen på amerikanske frustrationer over de europæiske allierede er en træthed af, hvad administrationen ser som europæisk dobbelthed. På den ene side kræver europæerne støtte til at afskrække strategiske modstandere, mens man på den anden side samarbejder med selvsamme konkurrenter på vigtige områder. Det fører nu til trusler om begrænsninger på deling af vigtige efterretninger.

Der er en række ting, som stresser det transatlantiske forhold i disse år. Et af de store spørgsmål er byrdedeling i NATO, men et par andre områder bidrager til den amerikanske frustration med de europæiske allierede.

Som administrationen ser det, så presses man hårdt af de europæiske allierede for fortsat at hjælpe med at afskrække Rusland fra aggression i Østeuropa. Det pres kommer imens Trump-administrationen ser europæiske lande invitere strategiske konkurrenter indenfor i centrale dele af deres kritiske infrastruktur. Den ene sag handler om Nord Stream II rørledningen fra Rusland til Tyskland, og den anden er spørgsmålet om at tillade den kinesiske telegigant Huawei at stå for udviklingen af 5G netværker i de europæiske lande.

Fra amerikansk side har man svært ved at følge den europæiske logik. Hvorfor presse på for hjælp mod strategiske modstander for så at invitere dem indenfor ad omveje.

Den amerikanske irritation er på det seneste kommet til udtryk fra udenrigsminister Mike Pompeo, som har gjort klart, at lande som benytter sig af Huawei til deres 5G netværk kan forvente mindre efterretningsmæssigt samarbejde med USA. Samtidig udtrykker tre amerikanske ambassadører i Europa en skarp kritik af Nord Stream II projektet i en fælles kronik.

Huawei

Der har i de seneste måneder været stor debat i Danmark om den kinesiske telegigant Huawei og deres rolle i den danske kritiske infrastruktur. Det kinesiske firma har bygget det danske 4G netværk, og har derfor været nævnt som oplagt kandidat til også at stå for det kommende 5G netværk. Men ikke kun i Danmark har der været stor debat om brugen af Huawei til byggeriet af 5G netværk. Firmaets forbindelser til den kinesiske stat har gjort, at en række lande har valgt at fravælge Huawei fra udviklingen og byggeriet af deres 5G netværk, og i USA kan firmaet ikke en gang stille op i udbudsrunder.

Men i f.eks. Danmark er det ikke afklaret hvilken (om nogen) rolle Huawei skal spille i 5G netværket, og i Tyskland og Storbritannien er man åbne for at benytte sig af Huawei. Men det kan få omfattende konsekvenser. I et interview med Fox Business Network udtaler den amerikanske udenrigsminister nemlig: ”If a country adopts this and puts it in some of their critical information systems, we won’t be able to share information with them, we won’t be able to work alongside them”.

USA’s allierede skal altså tænke sig godt om, inden man tager stilling til udviklingen og byggeriet af 5G netværkene rundt omkring. Men hvis Storbritannien rent faktisk vælger at benytte sig af Huawei vil det selvfølgelig undergrave de amerikanske advarsler, samtidig med at det vil skabe store udfordringer i USA’s tætteste internationale efterretningssamarbejde: ”Five Eyes”. Det samarbejde består af USA, Canada, Storbritannien, Australien og New Zealand.

Af de fem har tre udelukket Huawei fra byggeriet af 5G netværket, mens Canada overvejer at gøre det, mens Storbritannien mener, at de kan håndtere de sikkerhedsmæssige udfordringer.

Fra Trump-administrationens perspektiv giver det ikke nogen mening at adskille sikkerhedspolitik fra overvejelserne om byggeriet af fremtidens tele-infrastruktur. Ved at benytte sig af Huawei gør man sig sårbare overfor kinesiske statslig overvågning, og dette dur ikke hvis USA skal kunne samarbejde med sine allierede.

Nord Stream II

Hele denne sag handler om byggeriet af en rørledning gennem Østersøen fra Rusland, som skal levere gas til Tyskland. Rørledningen kan bl.a. også komme til at løbe igennem dansk farvand. Der er derfor også danske perspektiver i denne sag, hvor Danmark skal overveje om man vil tillade Nord Stream II at løbe gennem dansk farvand.

I juli sidste år kom præsident Trump med nogle meget klare opråb til Tyskland, og udstillede at man fra amerikansk side savner logik i de europæiske politiske overvejelser. Ved en morgenmad med NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg sagde præsident Trump ligefrem at Tyskland gjorde sig til en ”captive of Russia”, alt imens man krævede amerikansk hjælp til at afskrække selv samme Rusland.

I begyndelsen af februar i år skrev de amerikanske ambassadører til Tyskland, EU og Danmark en fælles kronik, hvor de også udtrykker amerikansk utilfredshed med de tyske overvejelser om en rørledning fra Rusland. For som ambassadørerne skriver, så følger russisk ”indflydelse og mulighed for afpresning” med rørledningen. Tyskland importerer 40% af sin naturgas fra Rusland – en energiform som dækker 22% af Tysklands energibehov.

Der er kort sagt to forhold ved Nord Stream II projektet som irriterer amerikanerne. For det første ser amerikanerne Tyskland blive energiafhængigt af Rusland (og dermed risikere russisk pres ved lukning af gasforsyning), alt imens USA kritiseres for ikke at værdsætte sine europæiske allierede.
Et andet forhold som fremhæves i Kongressen er, at rørledningen sikrer at gasforsyningen til Tyskland ledes udenom Ukraine – noget som passer Rusland ganske glimrende. For de amerikanske politikere betyder det også, at risikoen for at europæerne vil lade konflikten i Ukraine glide længere og længere i baggrunden, fordi man ikke er afhængige af energiforsyningen gennem det konfliktramte land.

Ved byggeriet af Nord Stream II og en stabil leverance af gas fra Rusland til Tyskland – og dermed tysk energiafhængighed – frygter amerikanerne også, at de sanktioner som man har indført mod Rusland vil blive undergravet.

Der er altså også mange ting ved Nord Stream II, hvor amerikanerne savner en logik i den europæiske tankegang.