Mitt Romney begynder sin tid i Senatet med skarp kritik af Præsident Trump

Den nyvalgte senator fra Utah, Mitt Romney skød det nye år i gang med en hård kritik af Præsident Trumps politiske linje og offentlige opførsel i en leder i Washington Post. Mitt Romney forsætter med sin kritik af Trump således hvor de to afgående senatorer, Jeff Flake (R-AZ) og Bob Corker (R-TN) slap, og positionerede sig kort før sin indtræden i Senatet, som Trumps primære republikanske kritiker

Mitt Romney blev ved midtvejsvalget i 2018 valgt til at afløse Orrin Hatch (R-UT), der gik på pension efter 42 år som delstaten Utahs ene senator. Romney, der var Republikanernes præsidentkandidat i 2012 og guvernør i delstaten, Massachusetts fra 2003 til 2007, fik på et tidligt tidspunkt afgående Senator Hatchs støtte og blev på det nærmeste headhuntet af det lokale Republikanske Parti til posten som senator.

Mitt Romneys kritik af Trump kommer næppe som en overraskelse for den garvede iagttager af Amerikansk politik. Den tidligere præsidentkandidat har af flere omgange kritiseret Trump og hans politiske profil. Men få Republikanske senatorer tør åbent at kritisere Præsident Trump, der effektivt har overtaget det Republikanske Partis lederskab, af frygt for Trump og hans vælgeres vrede.

Når man ligger ovennævnte dynamik sammen med det faktum, at Romney er valgt i en af de allermest Republikanske delstater, virker Romneys kritik også umiddelbart uklog. Utahs politiske forhold og historie er dog ikke så ligetil, og visse særlige forhold i Utahs politiske liv, gør Romneys kritik til en velkalkuleret beslutning.
Utah – Republikanernes socialkonservative base

Med valget til senatet, blev Romney den første amerikaner i 157 år, der er blevet valgt som guvernør og senator for hver sin delstat, og Romneys tilhørsforhold til Utah har været betvivlet af hans politiske modstandere. Romney er dog, ligesom flertallet af Utahs befolkning, medlem af Jesu Kristi Kirke af De Sidste Dages Hellige (I daglig tale Mormonkirken), og det er formentlig dette religiøse tilhørsforhold, Romneys tid som chef for afholdelsen af de vinterolympiske lege i delstaten i 2002 samt hans veletablerede konservative profil, der har sikret Romneys opbakning blandt Utahs vælgere.

Utah er en af USA’s mest konservative delstater. Republikanske præsidentkandidater har siden 1976 haft deres største sejrsmarginer i Utah med undtagelse af 2008 og 2016. Delstaten har haft Republikanske guvernører uden undtagelse siden 1985, et Republikansk kontrolleret delstatsparlament uden undtagelse siden 1979, og Utahs senatsposter og delegationen til Repræsentanternes Hus har ligeledes været domineret af Republikanere i et halvt århundrede.

Religion spiller en kæmpe rolle i Utah, der er den delstat, hvor flest borgere deltager i gudstjeneste ugentligt ifølge Pew Research Center. Mormonkirken, der er den mest betydningsfulde menighed i delstaten, deler en række socialkonservative værdier med det Republikanske Parti, såsom modstand mod den frie abort og homoseksuelle ægteskaber.

Det Republikanske Parti og Mormonkirken har da også kørt et parløb i Utahs politiske liv i en menneskealder til trods for Mormonkirkens officielle apolitiske holdning. Delstatens Republikanske Guvernør og Viceguvernør, Utahs to Republikanske Senatorer samt Utahs fire medlemmer af Repræsentanternes Hus, hvoraf tre er Republikanere, er da også alle medlemmer af Mormonkirken og flere af dem har i deres ungdom missioneret for denne.

Demokraterne fik ved midtvejsvalget sidste år en sjælden sejr i Utah, da den afroamerikanske Republikaner, Mia Love, tabte valget i Utahs 4. kongresdistrikt til den moderate/konservative Demokrat, Ben McAdams, der er tidligere borgmester i Salt Lake City. 4. kongresdistrikt er statens mindste distrikt og strækker sig fra det sydvestlige Salt Lake City og sydover. Det er samtidig statens mindst Republikanske distrikt, når man ser på de seneste præsidentvalgsresultater.

Utah og Trump
Præsident Trump og Utah har et noget anstrengt forhold og til trods for at Utah er en Republikansk højborg, er Trump ikke en overvældende populær herre i staten. Utahs Republikanske vælgere stemte overvældende på Ted Cruz ved primærvalget i slut marts, 2016. Trump kun fik 14% af stemmerne ved samme lejlighed. Trump vandt snævert delstaten ved præsidentvalget, hvor mange af statens Republikanske vælgere stemte på den lokale Republikaner, Evan McMullin, der stillede op som tredjepartis kandidat.

Efter valget, steg Præsident Trumps popularitet i Utah og ved hans indsættelse havde han ifølge websitet, FiveThirtyEight.com en netapproval (Tal for præsidentens støtte fraregnet modstandere) på 27%. Siden er Præsidentens netapproval faldet drastisk til en netapproval på 0% i maj sidste år. Faldet på 27% er, ifølge FiveThirtyEight.com, det største fald for en stat, der valgte Trump ved valget.

Præsident Trumps manglende popularitet i Utah skyldes formentlig flere faktorer. New York Times har tidligere peget på, at Trumps hårde kritik af muslimer, kan have stødt mange i Mormonkirken, der historisk selv har kæmpet mod religiøs diskrimination og fordomme, og som ser positivt på immigranter. En anden forklaring kan være, at Trumps populistiske og pragmatiske tilgang til politik står i stærk kontrast til Utahs stærkt ideologiske og politisk urokkelige vælgerkorps.

Romneys kritik ændrer ikke det store
Med sin kritik af Præsident Trumps facon og udenrigspolitisk linje, ligger Mitt Romney sig i slipstrømmen af nabostaten, Arizonas afgående Republikanske senator, Jeff Flake, og Trump var da heller ikke sen til at sammenligne Romney med Flake, og hentyde til det faktum, at Flake tabte magtkampen med Trump.

Hverken Præsident Trump eller Mitt Romney taber det helt store på Romneys kritik. Mitt Romney er i forvejen ikke en populær mand blandt præsidentens kernevælgere, og han har formentlig blot bekræftet det billede af ham, som disse vælgere allerede har. For Romney er kritik af Trump også en relativt ufarlig politisk manøvre, da Romneys bagland i

Utah i forvejen er trætte af specielt præsidentens udenrigs- og immigrationspolitiske linje.

Med udmeldingen profilerer Romney sig dog skarpt, allerede inden sin indsættelse, som bannerfører i Senatet for den internationalistiske udenrigspolitiske linje, der stadig udgør en markant del af mange Republikaneres ideologi og som talerør for den del af det Republikanske Parti og vælgerkorps, der stadig ikke bryder sig om Præsident Trumps linje og facon, og som har savnet bannerførere siden John McCains død og Jeff Flake og Bob Corkers afgang. Mitt Romneys kritik reflekterer samtidig mere end noget andet en stærk forståelse af sit politiske bagland og dets unikke profil.