Demokratisk flertal i Huset er dårligt nyt for Pentagon

Det er blot en måned siden, at Pentagon for første gang i ti år kunne begynde et finansår med et fast budget. Med opdelingen af Kongressen mellem republikanerne og demokraterne er der ikke umiddelbart lagt op til en arbejdsom og kompromissøgende Kongres. Endnu en gang kan national sikkerhed blive gidsel i det dysfunktionelle politiske system, som vi nok kan se frem til i yderligere to år.

I en rapport som udkom for nylig, blev den amerikanske Kongres udråbt til at være den største trussel mod amerikansk forsvarsindustri – på linje med den konkurrerende stat Kina. Det skyldes den økonomiske usikkerhed som forsinkede budgetter har betydet for militæret. For første gang i ti år kunne Pentagon den 1. oktober gå ind i et nyt finansår med det endeligt budget. Til grund for det lå en enig republikansk Kongres, som ved en stor indsats fra især senator John McCain fik udarbejdet og vedtaget budgettet i tide til finansårets begyndelse.

Nu er Kongressen opdelt, og John McCain er ikke længere iblandt os til at presse på. Det er en udsigt, som bør vække bekymring på gangene i Pentagon. Den bekymrende udsigt har i sidste ende ikke noget at gøre med om det er demokraterne, som har vundet flertallet. Det har noget at gøre med at Kongressen nu er delt imellem de to politiske partier i et dysfunktionelt politisk klima, hvor kompromisser er sjældne.

Forsvarsbudgetterne er nemlig del af de overordnede økonomiske kompromisser, som har været så sjældne i de sidste mange år. Det er derfor Pentagon har måtte arbejde med så ustabile budgetforhold, at det har ført til en svækkelse af beredskabet i militæret og altså også har svækket den amerikanske forsvarsindustri samt forskning og udvikling – et område som amerikanerne ellers var ubestridt førende indenfor i mange år.

Et andet økonomisk område med sikkerhedspolitiske implikationer, som vi nok vil se massive sammenstød om i Kongressen er USA’s gæld. Den nationale gæld er nu nået et punkt, hvor både Director of National Intelligence Dan Coates og den nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton begge har udtalt, at den udgør en fundamental sikkerhedspolitiske risiko for USA. Den nuværende amerikanske gæld er på $21.500 mia., og gør det altså også svært at fortsætte de massive forsvarsbudgetter, som præsident Trump ellers har været meget stolt af at have bidraget med til Pentagon.
Hvordan denne udfordring skal løses vil der være vidt forskellige svar på alt efter om man spørger demokraterne eller republikanerne, og vil altså være endnu en sikkerhedspolitisk udfordring som det dysfunktionelle og splittede politiske system i Washington D.C. vil skulle kæmpe med.

Betydningen af demokratisk flertal i Huset

Som sagt har den bekymrende udsigt ikke noget at gøre med, at det er demokraterne, som har vundet flertallet i Huset. Det er det det dysfunktionelle politiske system, som er truslen mod Pentagon.

Men hvad forventes det demokratiske flertal i Huset at betyde for sikkerhedspolitikken?

For det første forventes det, at republikanerne vil blive udfordret til at øge indenrigspolitiske sociale budgetter i lighed med forsvarsbudgettet. Trump-administrationen lægger selv op til nedskæringer i forsvarsbudgettet fra finansåret 2020, men det er blevet lurent modtaget blandt republikanske politikere. Men demokraterne vil kræve at et stort Pentagon budget (som vil være stort selvom det udsættes for nedskæringer) skal matches af lignende støtte til indenrigspolitiske projekter. Dén kamp kan godt være medvirkende til budgetmæssigt dødvande i Kongressen.

Demokraterne vil også i højere grad stille spørgsmålstegn ved nogle af Pentagons prioriteter. Det primære fokusområde her lader til at være de mange milliarder, som Pentagon over de næste år vil bruge på fornyelse af landets atomvåbenprogrammer. Ifølge mediet Military Times har den førende kandidat til formandsposten som House Armed Services Committee, Adam Smith fra Washingtons 9. distrikt udtrykt en skepsis overfor behovet for en udvidelse af den amerikanske flåde til 355 skibe, som ellers har været fremlagt som et minimum for at følge med i operative behov, han har tidligere stemt for at standse produktionen af B-2 bombemaskiner og F-22 jagerfly. Det er altså en mand, som i høj grad er villig til at stille spørgsmålstegn ved Pentagons udgifter, som formentlig kommer til at sidde som formand for House Armed Services Committee.

Dernæst vil der være fokus på at holde mere opsyn med Pentagon. Demokraterne har været stærkt kritiske overfor den store frihed, som Pentagon har fået til at køre operationer uden meget opsyn hverken fra Det Hvide Hus eller Kongressen. Det kom tydeligst til udtryk sidste år, da en operation i Niger endte i amerikansk dødsfald, og mange kongresmedlemmer slet ikke var klar over, at USA havde tropper i landet. Den type manglende opsyn ønsker demokraterne at gøre op med.