Kolonispøgelset viser sig i Trumps Puerto Rico strid

Trumps afvisning af ny rapport, der indikerer at det officielle dødstal efter orkanen María på Puerto Rica er på næsten 3000, vidner om at USA’s racistiske fortid som koloniherrer stadig spøger helt ind i Det Hvide Hus.

I slutningen af august, viste en ny uafhængig rapport fra George Washington University, at det officielle dødstal i Puerto Rico efter orkanen María, der ramte det amerikanske territorium i september sidste år, bør estimeres til omkring 3000. Indtil da, havde den officielle udmelding lydt på kun 64 dødsfald som konsekvens af orkanen. Som forventet, har Trump protesteret imod rapporten og proklameret – eller rettere konspireret – at demokraterne står bag den, udelukkende for at stille Trump i et dårligt lys.

Det forholder sig dog sådan, at rapporten er bestilt af Puerto Ricos guvernør Ricardo Rosselló. Mere foruroligende påpeger Trump i et tweet d. 13. september 2018, at dødstallet kun var mellem 6-18 da han forlod øen, qua er det en overdrivelse at tallet er øget så kraftigt, fordi han ikke så det med egne øjne. Rapporten er nået frem til estimatet ved nøje at undersøge den normale døds-rate i blandt befolkningen på Puerto Rico og sammenligne denne med de officielle indgivne dødsattester i en halvårlig periode efter María, og herefter taget højde for variabler såsom øget emigration fra øen. Betyder Trumps afstandtagen fra resultaterne i rapporten, at han ikke er i stand til at forstå videnskabelige arbejdsmetoder og evidensgrundlaget bag kvantitative analyser? Slet ikke.

I et tweet d. 29 november 2017 nævner Trump, i forhold til den amerikanske økonomi, at væksten stiger – selv hvis man ekskluderer ”hurricane effects”, altså de midler, der er afsat til nødhjælp efter de store hærgende orkaner, Harvey, Irma og María, der hovedsageligt ramte Texas, Puerto Rico og De Amerikanske Jomfruøer sidste efterår. Dermed må vi kunne konstatere at den amerikanske præsident sagtens kan forstå, hvordan rapporten når sin konklusion. Desværre er det ikke noget nyt, at Trump afviser etableret videnskabelig viden efter godt befindende, som vi har set det længe med især forskning vedrørende global opvarmning. Generelt, er det ikke den store nyhed, at Trump præsenterer et verdensbillede, som den øvrige amerikanske befolkning, og til tider resten af verden, ikke altid kan nikke genkendende til.

Hvad der heller ikke er nyt, er at Trump ofte bruger sin uforbeholdne taletid på andet, end den ildebrand, der ligger først for. For et år siden, i dagene da María hærgede Puerto Rico, valgte Trump at rette sit primære fokus – retorisk om ikke andet – mod en gruppe af sorte NFL-spillere, der, inspireret af den tidligere San Fransisco 49ers quaterback Colin Kaepernick, knælede under den amerikanske nationalsang inden kampstart, i protest mod uligheden i mellem sorte og hvide i det amerikanske samfund. I perioden d. 19.-25. september 2017 tweetede Trump 2 gange om María og Puerto Rico. I samme periode tweetede han 18 gange om knælende NFL-spillere. Flere medier, og især en gennemgående undersøgelse fra POLITICO, viser at Puerto Rico ikke fik samme mediedækning eller præsidentiel support, som de orkanramte områder på fastlandet. Endvidere fik øen heller ikke nødhjælp fra FEMA (Federal Emergency Management Agency), det amerikanske militær samt den amerikanske regering, ligeså hurtigt som de ramte områder, i Texas og Florida.

Fredag d. 14. september 2018 gik orkanen Florence i land, langs den sydlige nordamerikanske østkyst, og har siden skabt store oversvømmelser samt kostet næsten 40 menneskeliv i North- og South Carolina. Årsagen til Trumps afvisning af rapporten fra George Washington University – samt effekten heraf – dagen inden Florence gik i land, skal ses fra flere vinkler.

Den politiske
Når Trump hævder, at rapporten stiller ham i et dårligt lys, er man nødt til at give ham ret. Offentliggørelsen af rapporten kommer som en tidlig oktober-overraskelse, og sender det signal, at Trump og hans regeringsapparat ikke er klædt ordentlig på til at håndtere naturkatastrofer. Dette er dårlig timing, lige inden et midtvejsvalg, der ifølge de statistiske hjemmesider fivethirthyeight.com og realclearpolitics.com lige nu spår at demokraterne har en stor sandsynlighed for at genvinde magten i repræsentanterne hus, og derved skubbe til det republikanske overtal i kongressen.

Omvendt kunne timingen ikke være bedre, da orkanen Florence ramte Trump-venlige stater, og har givet både præsidenten, og de lokale republikanske politikere, mulighed for at udvise deres bedste lederegenskaber og kontrol – og derved sikre politisk opbakning. Den politiske vinkel kan også forklare hvorfor Trump brugte så lidt twitter-tid på at rette fokus mod Puerto Rico sidste år, og viser så lidt empati for et indikeret tab på omkring 3000 amerikanske menneskeliv – der er ingen betydelige stemmer at hente, hverken sidste år, eller nu. Indbyggere på Puerto Rico kan kun stemme til de såkaldte primaries inden et præsidentvalg. Ellers har befolkningen ingen mulighed for medbestemmelse i den amerikanske demokratiske proces. En enkelt kommissær repræsenterer Puerto Rico i Washington D.C – også uden medbestemmelsesret. Til gengæld kan puertoricanere, der er bosat i USA, stemme som øvrige amerikanere, men procentdelen er tydeligvis ikke nok til, at Trump anser det som en trussel mod ham og det øvrige republikanske bagland. Hårdt tegnet op, kan man eksponentielt se Trumps støtte til katastroferamte områder stige, når der er stemmer at hente. Dog bør det nævnes, at præsident Barack Obama benyttede sig af en lignende mulighed, lige før præsidentvalget i 2012, da orkanen Sandy ramte New York og New Jersey.

Den kolonielle fortid
Puerto Rico er officielt et ikke-inkorporeret territorium af USA. Før denne status, var Puerto Rico en amerikansk koloni, og før det var øen henlagt spansk herredømme. I slutningen af det 19.- og starten det af det 20. århundrede, da racehygiejnen og den anglo-saksiske supremacisme begyndte for alvor at blomstre ind i den hvide majoritets bevidsthed, gik det også ud over den mørke befolkning på de amerikanske kolonier, der blev set som undermennesker.
Som en del af retfærdiggørelsen for den amerikanske imperialisme var det nødvendigt med empiriske beviser, der understregede de kolonielle befolkningers behov for at blive reddet af ’Uncle Sam’.

Racevidenskaben, hvor end underkendt den er i dag, gav koloniherrerne i Washington D.C. værktøjerne til at orkestrere et billede af, at man gjorde østater som Puerto Rico, Guam, Filippinerne og Amerikansk Samoa en tjeneste ved at kolonisere dem.

Vævet ind i forholdet imellem USA og de nuværende amerikanske territorier, er altså racisme, magtmisbrug og svigt. Som præsident, er en del af jobbeskrivelsen at gøre bod på fortidens skader, om ikke andet ved at søge imod at behandle alle amerikanske borgere ligeværdigt. Det er heller ikke nogen nyhed at Trump ikke følger denne kurs, men når han afviser et muligt tab på 3000 amerikanske statsborgere uden at blinke, fremfor at vise sympati for de efterladte, spøger fortiden stadig.

I afvisningen af kendsgerningerne, afviser Trump også at amerikanske og puertoricanske liv er lige meget værd. Kunne man forstille sig at Trump kunne nægte at 3000 mennesker var døde i New York? Eller i New Orleans? Nej vel?

Men fortidens strategiske stereotyper om vilde østater med korrupte regeringsapparater, der ikke er i stand til at skabe morderne samfund, tillader Trump at komme med sin udmelding og rent faktisk spå tvivl om, hvorvidt vi (endnu en gang) kan stole på de facts vi bliver præsenteret for. Og derved, er Puerto Rico stadig en slave af fastlandet, underlagt en koloniherrer i det hvide hus, der stadig benytter sig af politiske strategier, der hævder USA over sine territorier.

Derved efterlades Puerto Rico i et limbo hvor Trumps magtmisbrug og svigt avler et samfund i kaos, der holder stereotypen i live.