Mattis-effekten er taget af – fyring forude?

Forsvarsminister James Mattis har siden sin tiltræden formået at holde Pentagon isoleret fra meget af det tumult, som har præget Trump-administrationen. Det er foregået ved at give mundkurv på generalerne, og et minimalt antal pressemøder. Jo mindre man har kunne sige, som præsidenten kunne være uenig med – jo bedre. Nu lader det dog til, at tiden hvor Mattis’ strategi om at holde lav profil er løbet ud.

For nogle uger siden skete der noget højst usædvanligt i Pentagon. Forsvarsminister James Mattis holdt et pressemøde for det samlede Pentagon-pressekorps sammen med forsvarschef general Joseph Dunford. Det var første gang siden april, at forsvarsministeren havde stillet sig op foran kameraerne i Pentagon og holdt et reelt pressemøde. Ellers har det været små samtaler ombord på fly eller ved topmøder. Dette har været en afvigelse fra hvordan tingene hidtil er blevet gjort i Pentagon.

Strategien har været klar: Mattis har skulle holde sig væk fra offentlige udtalelser, som præsidenten kunne blive sur over. Til det formål er det klart den sikreste strategi at have absolut minimum af kontakt til pressen.

Mattis’ indflydelse har derfor været bag lukkede døre, hvor han har været anset som en af de mest indflydelsesrige i Trump-administrationen. Men de seneste nyheder fra Washington D.C. tyder på, at forsvarsministeren er faldet i unåde hos præsidenten, og hans tid i Pentagon er begrænset.

Kontakt med pressen

Normalt holder den amerikanske forsvarsminister regelmæssige pressemøder med det meget sammentømrede pressekorps, som dækker Pentagon. Ifølge journalister som har dækket Pentagon i mange år, så plejer der også at være ret fri adgang for dem rundt omkring i den enorme bygning, og også en generel åbenhed indenfor rammerne af de hemmeligste omgivelser i USA.

Situationen har dog været en noget anden med den pensionerede general James Mattis ved roret i Pentagon. Ifølge medlemmer af pressekorpset i Pentagon så er adgangen til information og svar blevet langt mere besværlig. Det skyldes at der er pålagt strenge restriktioner på kommunikation med pressen fra forsvarsministerens side. Der er direkte blevet talt om at officerer i Pentagon har fået mundkurv på. Man skal ikke risikere en udtalelse, som kunne provokere en reaktion fra præsidenten.
Ligeledes har forsvarsministeren altså også holdt lav mediemæssig profil. Et af de tydeligste eksempler på strategien var NATO-topmødet i juli, hvor forsvarsministrene fra de øvrige NATO-lande var i ivrig dialog med pressen, så var Mattis ingen steder at finde. Han holdt sig langt væk fra mikrofonerne, og overlod scenen til sin chef.

Strategien har også ladet til at have virket. Pentagon har været sin helt egen lille verden, og været stort set isoleret fra kaosset i Det Hvide Hus på den anden side af Potomac-floden.

For journalisterne er det en problematisk udvikling, som har gjort det svært for dem at dække en af de mægtigste organisationer i verden. Men det har været den pris, som Mattis har ville betale for at fastholde sin indflydelse hos præsident Trump.

Slut på indflydelsen?

Tendensen har dog i den seneste tid været, at forsvarsministeren har mistet sin magtfulde position i administrationen.
Præsident Trump er blevet mere egenrådig, når det kommer til sikkerheds- og udenrigspolitik – noget han ikke var i det første år af sin præsidentperiode, men samtidig er Mattis’ modstand mod præsidentens idéer og dagsorden tilsyneladende også ved at blive for meget for præsidenten.

Grundlæggende ser de to vidt forskelligt på USA’s rolle i verden, og derfor har Mattis også flere gange være imod præsidentens beslutninger, og aktivt forsøgt at overtale ham til en anden kurs. Det var tilfældet med USA’s udtræden af Paris-aftalen og flytningen af den amerikanske ambassade til Jerusalem – og han var ikke underrettet om præsidentens aflysning af de fælles militære øvelser med Sydkorea.
Senest har det været uenighed med præsidenten om hans idé om en ”Space Force”, som lader til at have skubbes Mattis længere væk fra præsidenten. Mattis har forsøgt at begrave idéen i Pentagons enorme bureaukrati, men præsident Trump har nægtet at give slip på idéen. Derfor var det vicepræsident Mike Pence, som vi så annoncere næste skridt i arbejdet mod en ”Space Force”. Forsvarsministeren var ikke helhjertet tilhænger, og så holdt han sig fra mikrofonen.

Ifølge nogle rygter i amerikanske medier så er det meget sandsynligt, at Mattis vil forlade administrationen (eller blive fyret) umiddelbart efter midtvejsvalget. Dermed vil der være en mindre stemme rundt om bordet, som fortaler for en mere traditionel udenrigs- og sikkerhedspolitisk linje.