Brasiliens økonomiske opblomstring

Den brasilianske økonomi vokser. Selv om den globale økonomiske krise har sat sit præg på væksten i sambalandet, ændrer det ikke på, at der er gang i den brasilianske økonomi. Så meget at landet i 2020 forventes at indtage rollen som verdens femtestørste økonomi

Af Steen Fryba Christensen

BRIK-PANEL: Den vigtigste grund til den voksende internationale politiske og offentlige opmærksomhed omkring Brasilien er uden tvivl, at landet i løbet af de sidste knap 10 år har oplevet en usædvanlig økonomisk vækst. Den næstvigtigste grund er landets medlemskab i BRIK-gruppen.

Geografisk og befolkningsmæssigt er Brasilien verdens femte største land. Vesteuropa er mindre end Amazonas-regionen. I 2010 blev Brasilien verdens sjette største økonomi og forventningen er, at Brasilien vil være femte største økonomi i 2020.

Det er en overraskende udvikling, eftersom Brasilien for 10 år siden var verdens 11. største økonomi og stod i en alvorlig finansiel situation med sin valuta under pres af de internationale finansmarkeder. En brasiliansk økonomisk analytiker anslog, at der var 70 procent sandsynlighed for, at Brasilien ville blive tvunget ud i en betalingsstandsning på den statslige udlandsgæld.  Hvordan er det lykkedes Brasilien at vende denne faretruende situation så radikalt, som tilfældet er, og samtidig undgå at blive hårdt ramt af den finanskrise, der for øjeblikket udfordrer den europæiske økonomi alvorligt?

Et kort blik på landets historie kan give et måske overraskende svar.
I 1930’erne indførte Brasilien en ny udviklingsstrategi i kølvandet på den internationale finanskrise i starten af årtiet. Denne nye strategi prioriterede industriel vækst og var baseret på en meget central rolle til staten som producent. Staten intervenerede endvidere i stort omfang bl.a. med stor toldbeskyttelse til fordel for opbygningen af industrisektoren. Staten sørgede i 1952 endvidere for etableringen af en national udviklingsbank, BNDE (BNDES i dag), der fik til opgave at sikre langsigtet kredit, som gik i retning af prioriterede økonomiske sektorer. Det var baggrunden for en yderst succesrig industrialiserings- og vækstproces frem til 1980, hvor Brasilien blev fanget i den internationale finansielle ustabilitet på daværende tidspunkt med en anseelig udlandsgæld.

Det tabte årti
Det var begyndelsen på det såkaldte ”tabte årti” for Brasiliens og Latinamerikas udvikling i 1980’erne og førte i 1990’erne til et nyt skift i udviklingsstrategien i retning af økonomisk liberalisering og privatisering af statsvirksomheder og en stærk mindsket statslig intervention i økonomien. Den strategi fik den galopperende inflation under kontrol, men var ikke nok til at skabe finansiel stabilitet, og sidst i 1990’erne stod Brasilien atter i en situation med stor finansuro med økonomisk stagnation og stigende fattigdom.

Et af svarene på denne situation under Arbejderparti-regeringerne, der har været ved magten fra 2003 til i dag, var at revurdere statens rolle i økonomien. Statens aktive strategiske tiltag gennem industripolitik og den nationale udviklingsbank kom på ny på dagsordenen i et komplekst nationalt udviklingsprojekt. Det var med til at sætte skub i økonomien, der også blev hjulpet godt på vej af en international økonomisk vækst mellem 2003 og 2008 og ikke mindst af Kinas voksende appetit efter brasilianske råvarer. Fra at have stået for 2 procent af den brasilianske eksport i starten af 2000’erne nåede eksporten til Kina op på 17-18 procent i 2011 – og det af en i forvejen stærkt øget eksport. Det var med til at stabilisere økonomien og få gang i den økonomiske vækst. Den økonomiske vækst er dog gradvist blevet drevet mere og mere af det interne nationale forbrug i Brasilien, der bl.a. er vokset på baggrund af stor jobskabelse, et stort fald i fattigdommen og i den store sociale ulighed, der dog stadig er høj. 30-40 millioner brasilianere er kommet op i middelklassen i løbet af de sidste 10 år og har skabt basis for fortsat økonomisk vækst.

Femtestørst i 2020
For øjeblikket er væksten dog faldet til et lavt niveau som det forsinkede resultat af den internationale finanskrise, der brød ud i 2008 i USA, ligesom også andre udviklinger i den brasilianske og den internationale økonomi har været med til at skabe store udfordringer for Brasiliens fremtidige økonomiske udvikling. Hvis den nære fortid er en læremester, virker det dog sandsynligt, at de brasilianske autoriteter, der planlægger landets udvikling, vil finde en løsning, der vil gøre fornyet økonomisk vækst og fattigdomsreduktion til en realitet og sikre Brasilien positionen som femte største økonomi i 2020.

Steen Fryba Christensen er professor ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet med særlig fokus på Latinamerika. Var i 2010 medforfatter til bogen ‘Fremtidens Stormagter’ om BRIK-landene, hvor han skrev bogens første del om Brasilien. Analyserer hver måned Brasiliens relation til USA i Kongressen.coms BRIK-panel