Konservative Gorsuch sikrer sejr til den liberale fløj i Højesteretten

For første gang siden sin udnævnelse har den konservative højesteretsdommer Neil Gorsuch stemt sammen med den såkaldte liberale fløj ved USA’s øverste domstol. Dermed er Gorsuch tungen på vægtskålen, der sikrer de liberale dommere sejren, i en sag om udvisning af kriminelle immigranter. Håbefulde, liberale amerikanere bør dog slå koldt vand i blodet. Gorsuch’ stemme er nemlig nærmere et udtryk for hans konservative overbevisninger, end den er et tegn på sympati med liberale retsprincipper.

Det var en splittet Højesteret, der tirsdag offentliggjorde afgørelsen i sagen Sessions v. Dimaya. I en 5-4 afgørelse besluttede domstolen, at de amerikanske myndigheder ikke længere kan udvise kriminelle immigranter uden videre. Det bemærkelsesværdige ved sagen er dog ikke, at Højesterettens dommere er uenige om afgørelsen – det er set så mange gange før. Det særlige ved netop denne afgørelse er den konservative højesteretsdommer Neil Gorsuch’ stemme, der ikke blot sikrede, at sagen blev afgjort til fordel for liberale amerikaneres forhåbninger, men også sørgede for, at Trump-administrationens immigrationspolitik led et stort nederlag. Selvom sagen allerede begyndte under Obama-administrationen, blev den nemlig hurtigt blev samlet op af Trumps Justitsministerium, der ikke ønskede, at domstolene blokerede for det Hvide Hus’ skærpede immigrationspolitik.

Retssagen i centrum for Gorsuch’ støtte til Højesterettens liberale fløj tager udgangspunkt i en særlig bestemmelse i en føderal lov. Bestemmelsen har indtil nu givet myndighederne lov til uden videre at tilbageholde og udvise immigranter, der opholder sig lovligt i USA, hvis de er dømt for en såkaldt alvorlig forbrydelse. Ifølge sagsøgeren Dimayas advokater er problemet med bestemmelsen, at den er forfatningsmæssigt vag, og at den i for høj grad skaber plads til brede fortolkninger hos håndhævere af loven. De argumenter var Gorsuch tilsyneladende enig i.

Det er langt fra første gang, at konservative, eller for den sags skyld liberale, dommere krydser deres ideologiske grænser i højesteretssager. Faktisk varierer afgørelser ved Højesteretten helt fra konsensus- til 8-1-afgørelser. Spørgsmålet i denne sag er dog, om Gorsuch’ stemme betyder, at den 50-årige højesteretsdommer, der er jo kendt for stærke konservative overbevisninger, har skiftet ideologisk standpunkt. Svaret er et rungende nej. Faktisk så følger Gorsuch’ argumenter i afgørelsen til fulde hans forgænger Antonin Scalias stærke konservative principper. Både Scalia og Gorsuch har nemlig advokeret for retsprincippet judicial restraint (juridisk tilbageholdenhed). Det indebærer en overbevisning om, at domstolene så vidt muligt skal være restriktive i deres fortolkninger af lovgivning og udelukkende dømme i sager, hvor forfatningen giver et klart og tydeligt mandat til det. I stedet skal det være lovgivernes opgave at løse eventuelle konflikter i samfundet ved at udstede nye love.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er domstolenes eller lovgivernes opgave at løse problematikken i denne sag, har været et konstant fokuspunkt. Derfor var det også et af emnerne, der blev debatteret, da sagens parter fremlagde deres argumenter for Højesteretten i oktober sidste år. Her udtalte den assisterende statsanklager Edwin Kneedler, at det er vigtigt, at domstolen forstår, at bestemmelser om immigration og udvisning ofte er skrevet i meget brede og generelle termer, og at det er op til de udøvende myndigheder, at give dem indhold.

Det er blandt den udtalelse som Gorsuch ikke vil anerkende som et argument for at dømme til fordel for den føderale lov. I sit bidrag til tirsdagens afgørelse skriver han blandt andet, at “vage love indbyder til vilkårlig magt”, og at sådanne loves tavshed “efterlader dommere til deres intuition og folket til deres skæbne”. Med det udgangspunkt argumenterer Gorsuch altså for, at det er lovgivernes opgave at tydeliggøre loven og dens bestemmelser i overensstemmelse med forfatningen. Dermed signalerer Gorsuch nærmere ønsket om juridisk tilbageholdenhed, end han udviser støtte til liberale principper.

Endeligt, så er Gorsuch’ afgørende stemme et tegn på, at han fastholder en stærk tradition for, at dommere, på trods af kendte ideologiske standpunkter, forholder sig neutrale overfor de politiske mærkesager, som præger det Hvide Hus. Gorsuch blev nomineret til Højesteretten af Trump, der havde en klar forventning om at kunne regne med, at Gorsuch’ konservative retsfilosofi ville komme det Hvide Hus til gavn i fremtidige sager. Det har allerede ved flere lejligheder vist sig at være sandt. I denne sag viser Gorsuch dog, at han er en mand af principper, og at hans konservative holdninger til domstolenes rolle i USA stikker dybere end politiske mærkesager. Tirsdagens afgørelse beviser dermed, at Trump uden tvivl kan regne med, at Gorsuch holder fast i den konservative linje ved Højesteretten, men at denne ikke altid stemmer overens med Trumps ønsker for amerikansk politik.