Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Fremragende præstation af Gary Oldman som Churchill

I den nye film ”Darkest Hour” ser vi en fremragende præstation af Gary Oldman som Winston Churchill i den svære tid, hvor Storbritannien stod alene mod Nazi-Tyskland. Filmen skildrer den tid, hvor den britiske premierminister måtte udvise kampgejst for at overbevise USA, om de burde hjælpe, og på den måde sikre en vestlige front mod Nazi-Tyskland.

“We shall go on to the end, we shall fight in France, we shall fight on the seas and oceans, we shall fight with growing confidence and growing strength in the air, we shall defend our Island, whatever the cost may be, we shall fight on the beaches, we shall fight on the landing grounds, we shall fight in the fields and in the streets, we shall fight in the hills; we shall never surrender, and even if, which I do not for a moment believe, this Island or a large part of it were subjugated and starving, then our Empire beyond the seas, armed and guarded by the British Fleet, would carry on the struggle, until, in God’s good time, the New World, with all its power and might, steps forth to the rescue and the liberation of the old.”

Sådan slutter filmen “Darkest Hour” med en af de mest berømte taler holdt af den britiske premierminister Winston Churchill. Gentagende gange i løbet af sommeren 1940 appellerede Churchill til USA for at få hjælp til at kæmpe mod Hitlers Tyskland – en appel som premierministeren gentog gentagende gange.

Filmen begynder da Winston Churchill kastes ind på scenen som premierminister i Storbritannien. Han er hadet af sit eget parti og tåles kun modvilligt af oppositionen. Alligevel er han den eneste alle kan blive enige om, som afløser for Neville Chamberlain.

Churchill udnævnes samme dag som tyske styrker krydser grænsen til Holland og Belgien i deres store vestlige offensiv med det formål at besejre Frankrig. Over de næste uger som filmen også følger, ser vi en premierminister som ikke bare må kæmpe for sin post, men også må se til mens den britiske hær trænges tilbage mod Den Engelske Kanal i et uset tempo.

Med en fremragende præstation af Gary Oldman i hovedrolle som Churchill er publikum godt underholdt. Der er den spændende historiske dimension, og der er også en humoristisk side til fortællingen, hvor både nørder og almindelige biografgængere kan grine. Og det er det filmen gør godt. Både os nørder som ellers kan være en pinsel at gå ind og se en historisk film med er faktisk godt underholdt – og det samme er almindelige normalt tænkende væsner.

Der kan heller ikke være nogen tvivl om, at Gary Oldman med sin rolle har lagt sig lunt i svinget til en Oscar-statuette for sin præstation, lige som make-up folkene på filmen ligeledes absolut må kandidere til en Oscar for en fantastisk præstation med at få Oldman til at ligne Churchill.

Da det er godt skjult i ovenstående, så vil jeg her til sidst slå fast: Darkest Hour kan klart anbefales.

Written By

Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør på Kongressen.com og har ansvaret for 'Sikkerhedsrådet'. Han er cand.mag. i amerikanske studier fra Syddansk Universitet med studieophold i Amsterdam. Han har tidligere arbejdet som fuldmægtig ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, og ved Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland. Forfatter til 'I Nationens Tjeneste. David H. Petraeus og USA i krig fra Vietnam til Islamisk Stat' som udkom ved Syddansk Universitetsforlag. Desuden har han skrevet udgivelsen 'Velkommen til Trumps verden' og været redaktør på bogen 'Præsidenter - fra Washington til Trump' fra Lindhardt & Ringhof. Han har også bidraget til en række andre udgivelser og bøger om amerikansk politik og historie.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen