Amerikansk dybfryser får Trump til at efterlyse global opvarmning

Store dele af USA har de seneste par uger oplevet ekstrem kulde, snefald og stærk vind. De usædvanligt lave temperaturer fik Trump til at efterlyse global opvarmning, et par dage inden, kalenderen skiftede til et nyt år. Trumps tweet medførte stor opmærksomhed og kritik. Men det er ganske bevidst, at Trump stiller spørgsmålstegn ved global opvarmning, når omkring 150 millioner amerikanere fryser mere end normalt.

Tocifrede minusgrader har været en daglig gene for amerikanere i gennem flere uger. Det har været så koldt, at Niagara vandfaldet er frosset til is, og sne er faldet i Florida. Et ganske naturligt spørgsmål popper derfor op i mange amerikaneres hoved; Hvor bliver den globale opvarmning af?

Spørgsmålet stillede præsidenten også indirekte, da Trump proklamerede, at man godt kunne bruge lidt global opvarmning for at for bugt med den isnende kulde, der har lagt sig som en kold dyne over store dele af USA. For en del år tilbage oplevede USA også ekstrem kulde. I vinteren 2010 og 2011 var der også lavere temperaturer end normalt, hvilket dengang fik Trump til at kalde global opvarmning et fupnummer. For hvordan kunne der dog være global opvarmning, når de store søer i det nordlige USA kunne fryse til is?

Det mest almindelige svar fra klimaforskerne er, at der er en tydelig sammenhæng mellem global opvarmning og ekstremt vejr. Herunder både øget risiko for langt mere varme og koldere temperaturer end man normalt har været vant til. Hvorvidt der er en sammenhæng mellem den kulde, USA oplever i disse dage og global opvarmning er vanskeligt at svare entydigt på. Men en ting er sikkert. Det kolde vejr betyder ikke, at global opvarmning er snyd og bedrag.

Trump er måske blevet lidt mere klimaklog
Til forskel fra sit tweet fra vinteren 2011 har Trump ændret sin tone. I hvert fald en lille smule. Tidligere var der en tydelig klimaskepsis at spore hos Trump. Denne skepsis har han tonet en lille smule ned siden han blev præsident. Nuvel, Trump har trukket USA ud af Paris-aftalen. Nuvel, Trump har givet grønt lys til mere kul og store olierørledninger. Men det handler ikke længere om, hvorvidt der er global opvarmning eller ej. Trump fokuserer nu i højere grad på, at klimakampen koster amerikanske arbejdspladser og skader amerikansk økonomi. Med Trumps tweet om kulde og klima var der mere en sarkastisk tone at spore end en egentlig affejning af global opvarmning.

Med tweetet søgte Trump at sætte ord på det, som mange amerikanere ganske naturligt tænker, når de oplever, at der er koldere uden for end i deres egen kummefryser. Trump ville fremstå folkelig og solidarisk med de frysende amerikanere. Samtidig talte han helt tydeligt til sit vælgersegment. De amerikanere, der fortsat er klimaskeptikere og særligt de amerikanere, der ikke mener, at USA skal engagere sig i mere end andre lande i noget, der er en global udfordring. Trump er udnyttede dermed en vejrmæssig situation til både at tale til den brede amerikanske befolkning og til sine støtter. Og samtidig ikke som tidligere stemple global opvarmning som noget nogle har opfundet for egen vindings skyld.

Fortsat klimaskepsis hos politikere
Trump har under sit første år i Det Hvide Hus tilsyneladende fået lidt mere forståelse for, hvad global opvarmning og klimaforandringer indebærer. Men han tilhører stadig en fløj i amerikansk politik, som har svært ved at tage problematikken særligt alvorligt. For et par år tilbage kastede senator for Oklahoma, James Inhofe, en snebold gennem kongressen som modbevis på global opvarmning. Inhofe ramte vist ikke nogen, men det var et tydeligt bevis på, at klimaskepsis stadig hersker i USA og i amerikansk politik. Inhofe blev dengang latterliggjort for sin noget bizarre handling. Det er nok lidt usandsynligt, at der igen vil flyve snebolde igennem luften inde i senatssalen. Men det er slet ikke utænkeligt, at der vil ske noget andet overraskende for at sætte streg under en eller flere politikeres klimaskepsis under denne ekstreme vinter.

Og det tog da heller ikke lang tid før flere amerikanske politikere kommenterede på Trumps tweet. Særligt meget opmærksomhed fik Kentuckys guvernør, Matt Bevin. Han skrev nemlig i klare vendinger og på kontroversiel vis, at ’Trump har ordnet problemet med global opvarmning’. Bevin fik mange kritiske svar på sit tweet. Faktisk så mange, at han var i radioen for at forklare sig. Bevin sagde, at det blot var en joke. Hvilket det formentlig også var. Men når Bevin er udtalt klimaskeptiker, falder forklaringen lidt til jorden. Selvom Bevin affejede kritikken, viser hans tweet, at der fortsat er amerikanske politikere, som ikke giver meget for klimakampen. Og Bevin sagde da også, at det kan godt være, at der er klimaforandringer her i verden. Men det er ikke menneskets skyld.

Lille ændring at spore i amerikansk klimaskepsis
At Matt Bevin antyder, at kloden oplever global opvarmning er et lille skridt fra total benægtelse til anerkendelse af klimakrisen. Samme forståelse synes James Inhofe at have fået. Der er klimaforandringer, men det er ikke noget, som vi kan gøre noget ved. For det er højere magter end mennesker, der styrer vejr, klima og klodens sundhed. Der er en generel holdningsændring at spore hos klimaskeptikere i amerikansk politik. Man er gået fra at underkende målinger og statistikker over jorden temperaturer til at fokusere sin tvivl på, hvorvidt mennesket er indblandet i forandringerne.

Trumps holdninger til klimaforandringer ligger tæt på denne gruppe af klimaskeptikere. De har flyttet sig, og Trump har også flyttet sig. Men Trump bruger økonomi som argument snarere end guddommelig involvering. Og det gør Trump klogt i. Stabilitet og vækst i amerikansk økonomi synes overordnet set at være væsentligt vigtigere for amerikanerne end kampen mod klimaforandringer. Og selvom langt de fleste amerikanere er bevidste om, at global opvarmning er en realitet, kigger mange amerikanere langt efter varmere vejr i disse dage. Nogle vil måske endda efterlyse global opvarmning. Præcis som præsident Trump gjorde det for nyligt.