Doug Jones choksejrer i Alabama. Hvad nu, GOP?

Valget af Doug Jones har store konsekvenser for den Republikanske agenda. Men mindre betydning for kampagnepolitik

Washington D.C. – Tirsdag aften valgte Alabama Doug Jones som deres næste repræsentant i Kongressens øvre kammer.

Efter en højst usædvanlig valgkamp slog Jones den Republikanske kandidat Roy Moore med 49,9 – 48,4 procent af stemmerne i Alabamas specialvalg.

”Folks, I got to tell you, I think that I have been waiting all my life and now I just don’t know what the hell to say,” sagde Jones tirsdag nat amerikansk tid, efter det stod klart, at han ville vinde pladsen i Senatet som den første Demokrat siden 1992.

Som Jones sagde: Resultatet er chokerende.

Valget i Alabama udviklede sig til et af de mere opsigtvækkende efter Washington Post afslørede, at Moore som 32-årig havde haft seksuel kontakt med den dengang 14-årige Leigh Corfman. I ugerne efter fortalte otte andre kvinder om Moores hang til at date teenagere, da han var statsanklager i sine 30’ere.

Moores kontroversielle fortid var uden tvivl den største grund til, at stemmedeltagelsen blandt typiske Republikanske vælgere dalede. Statens anden senator, Richard Shelby, annoncerede desuden, at han ikke kunne støtte Moore to dage før valgdagen. Og andre dele af partiet nægtede at støtte den tidligere Højesteretsdommer.

Men på trods af partiledelsens afvisning og de grusomme anklager, var det stadig umuligt at forudse, hvem der i sidste ende kunne erklære sig som vinder.

I sidste ende var svaret Doug Jones.

Der er ingen tvivl om, at nattens resultat er en uhørt sejr for det Demokratiske parti. Træd et skridt tilbage. Alabama er en af de rødeste stater i landet, og de har et af de laveste antal svingvælgere i landet. Staten har ikke været en prioritet siden 1990’erne.

Det er vanvittigt, at Alabama sender en Demokrat til Washington.

Det politiske miljø
Et af de store spørgsmål er, hvad valget indikerer om det politiske klima i Trump-æraen. Midtvejsvalget er under et år væk, og medlemmer af Kongressen træffer i disse dage beslutninger om, hvorvidt de vil søge genvalg.

Vi har allerede set en række sårbare medlemmer af det Republikanske parti træde tilbage. Jones’ sejr vil kunne få medlemmer i Huset til at kigge sig selv en ekstra gang i spejlet og træde tilbage. Særligt hvis de ved, at de har skelletter i skabet, der kunne komme ud under en valgkamp.

Jeg er skeptisk over, hvor meget Alabama fortæller os om det nationale miljø. Som jeg skrev før valget, så ville ikke overraske mig, hvis enten Moore eller Jones vandt med 10 procentpoint.

Desuden er der ingen tvivl om, at resultatet viser, at der er stor entusiasme blandt Demokraterne. Stemmedeltagelsen blandt afroamerikanere bekræftede den teori. Men det vidste vi omvendt allerede inden tirsdagens valg fra en række målinger, resultaterne fra Virginia og de andre specialvalg, der har været i 2017.

Valgkampen var unik. Specialvalget fandt sted to uger før jul. Et tidspunkt, hvor amerikanerne slet ikke er vant til at tænke politik. Der findes ikke en rødere stat end Alabama, der både stemte på Trump og Romney med over 20 procentpoint.

Og Moore var allerede en skandaleplaget kandidat, inden beskyldningerne om seksuelle overgreb og mishandling kom frem. En normal Republikansk kandidat ville have slået Jones.

Nu bliver det sværere for Republikanerne
Tirsdagens resultat har store konsekvenser på kort sigt.

Doug Jones besværliggør først og fremmest Republikanernes mulighed for at gennemføre deres helt store politiske projekt: skattelovgivningen, der lige nu bliver forhandlet på plads mellem Senatet og Huset.

Loven, der blev skrevet færdig sent om natten, har siden hen vist sig at have en række provisioner, som Republikanerne ikke have til hensigt at gennemføre.

Det virker overvejende sandsynligt, at Senatet er nødt til at stemme et nyt forslag igennem. Det var svært nok sidste gang. Forslaget gik igennem 51-49 med Republikaneren Bob Corker som den eneste nej-stemme fra deres parti.

Med endnu et Demokratisk nej kan Republikanerne ikke tåle at miste tilslutning. Det er et problem, fordi Huset allerede har sagt, at de løfter, som blev givet for at sikre Susan Collins fra Maines stemme ikke kan finde et flertal i Huset. Collins er et af de mest moderate medlemmer af Senatet, og hendes stat har netop sagt ja til en stor ændring i sundhedssystemet gennem deres eget initiativ.

Det nedre kammer har også signaleret, at de ikke vil fjerne Obamacares individuelle mandat, hvilket vil gøre gælden endnu større og få de libertære medlemmer som Rand Paul og Mike Lee til at tage endnu et kig. Jeff Flake fra Arizona kunne også blive et problem.

Jones’ sejr åbner desuden vejen til et Demokratisk flertal i Senatet i 2018.

Demokraterne stirrede allerede på et ekstremt ugunstigt landskab. En håndfuld af deres kandidater søger genvalg i stater, hvor Trump vandt stort. Endnu en håndfuld sidder i stater, som Trump vandt i 2016. Og Al Frankens opsigelse efterlader et tomt sæde i Minnesota, som bevægede sig til højre i 2016.

Selv hvis de kunne forsvare alle deres pladser, var det stort set umuligt at se, hvordan de kunne flippe tre stater. Deres bedste chance var enten Texas eller Tennessee, to særdeles røde stater.

Men med Jones’ sejr er der pludselig en mulighed, hvis de kan vinde i Nevada (hvor Clinton vandt i 2016) og Arizona, som har et åbent sæde.

Demokraternes chancer for at overtage flertallet i Senatet forbliver små. De har bedre muligheder i Huset. Men med Doug Jones som senator, og en spinkel mulighed for at John McCains plads i Arizona kunne blive ledig inden 2018, er der for første gang en smule optimisme.