Nye kontroverser venter i Højesteret

I det seneste år har den amerikanske Højesteret været stærkt omdiskuteret i amerikansk politik og medier. Især udnævnelsen af en ny højesteretsdommer bragte sindene i kog i både Senatet og præsidentvalgkampen. Da Højesteretten i sidste måned mødtes igen efter sommerpausen var der dog faldet mere ro på i USA’s øverste domstol. Alligevel ventes kommende sager at sætte gang i nye kontroverser.

Siden februar 2016, hvor den konservative højesteretsdommer Antonin Scalia, pludseligt døde, har den amerikanske Højesteret været omgivet af kontroverser. Senatet blokerede dengang Obamas forsøg på at udnævne den moderate Merrick B. Garland, ved at nægte at afholde høringer om hans godkendelse. Det betød, at i mere end et år bestod domstolen af otte højesteretsdommere – i stedet for ni, som traditionen foreskriver. Det var først i april i år, da Trump havde fået sin kandidat, den ultrakonservative Neil Gorsuch, godkendt i Senatet, at Højesteretten kunne stille fuldtalligt. Selvom udnævnelsen af Gorsuch uden tvivl har skabt en smule ro i domstolen, så tyder kommende retssager, Gorsuch’ tilvænningsperiode, samt Trumps opdatering af en liste for kommende udnævnelser af højesteretsdommere på, at der venter nye kontroverser omkring Højesteretten.

Den nye dreng i klassen
Lad os starte med at se nærmere på den nyest ankomne ved Højesteretten, Neil Gorsuch. Foruden utrolig stor magt og indflydelse i det amerikanske samfund, så er Højesteretten omgivet af traditioner og hierarki. De første måneder af Gorsuch’ virke som højesteretsdommer viste, at det kan være svært for en nyankommet at indordne sig den gamle institution. Traditionen foreskriver, at den nyest ankomne ved domstolen viser tilbageholdenhed og respekt for dommere med højere anciennitet. Ifølge iagttagere har Gorsuch gjort det stik modsatte. Magasinet The New Yorker beskrevet har blandt andet beskrevet, hvordan Gorsuch har belært sine meddommere om forfatningen, domineret spørgetiden i retssager og desuden holdt offentlige taler, der virker upassende i forhold til Gorsuch’ virke som repræsentant for den amerikanske Højesteret. Det har endda fået højesteretsdommeren Ruth Bader Ginsburg til at sætte ham på plads midt under spørgetiden i en sag – noget som Ginsburg, der har siddet ved domstolen siden 1993, aldrig før har gjort over for en kollega. Derfor bliver det interessant at følge udviklingen i dynamikken blandt dommerne, der er kendte for, på trods af meget forskellige holdninger, at være gode venner og kollegaer, som værdsætter og respekterer hinandens intellekt.

Det bliver dog med al sandsynlighed ikke Gorsuch’ personlighed, der får den største påvirkning på det kommende stykke tids retssager. Her er der større mulighed for, at hans ultrakonservative retsfilosofi vil få betydning. I sin godkendelsesproces i Senatet blev Gorsuch’ konservative fortid i sit virke som føderal dommer nærstuderet. Hans syn på den amerikanske forfatning følger et princip, der hedder originalisme. Det går ud på at fortolke forfatningen ud fra dens oprindelige tekst, og dermed ikke sætte den i kontekst med samfundets forandringer og udvikling. Med hans udnævnelse blev balancen i højesteretten dermed, at fem højesteretsdommere overvejende hører til en konservativ retsfilosofi mens fire hører til en liberal. Den fordeling kan vise sig at få stor indflydelse på den kommende periodes sager.

Signifikante sager i vente
Efteråret og vinteren byder nemlig på en lang række sager, der kan få betydning for det amerikanske samfund. Der skal træffes afgørelse i sager om politikeres ret til at bestemme valgdistrikters afgrænsninger; virksomhedsejeres ret til at afvise homoseksuelle par på et religiøst grundlag; arbejderes ret til at gå sammen imod en arbejdsgiver; og ikke mindst retten til privatliv i en digitaliseret verden. Som førnævnte højesterets-veteran Ruth Bader Ginsburg sagde i en tale ved Georgetown Law School i september: “Der er kun én ting, der er sikkert om den kommende periode: Den vil blive signifikant.”

Med en højesteretskalender af denne kaliber har Ginsburg uden tvivl ret. Højesteretsdommerne har nemlig umådelig stor indflydelse på borgeres, politikeres og arbejdsgiveres rettigheder, når de vurderer, hvorvidt en lovgivning er i overensstemmelse med den amerikanske forfatning. Højesteretsafgørelserne danner nemlig præcedens, hvilket betyder, at en afgørelse i én sag gør, at alle lignende sager vil have samme udfald – i hvert fald indtil et nyt spørgsmål inden for samme lovgivningsområde når til Højesteretten. Helt praktisk betyder det for eksempel, at Højesteretten, i den igangværende sag om valgdistrikters afgrænsninger, kan få indflydelse på, hvordan valg afgøres i fremtiden. Indtil nu har det nemlig været tilladt for politikere at bestemme valgdistrikternes grænser. Det har for eksempel betydet, at man taktisk har kunne fordele ‘bidder’ af et overvejende demokratisk område ud på nærtliggende valgdistrikter med en overvægt af republikanske vælgere. Med det amerikanske valgsystems regel om, at “the winner takes it all” i hvert valgdistrikt, har det betydet, at man har kunne sætte hele områder, i dette eksempel et demokratisk område, uden for indflydelse. Hvis Højesteretten beslutter, at denne manøvre er forfatningsstridig vil det gælde alle valgdistrikter i USA, og dermed få indflydelse på kommende valgs udfald.

Trump ruster sig til nye udnævnelser
Der er altså lagt op til en række kontroversielle sager i den kommende tid i Højesteretten, der på trods af et, på papiret, konservativt flertal, sjældent er forudsigelig i dens afgørelser. Selvom der er en overvægt af konservative dommere, stemmer højesteretsdommerne nemlig langt fra altid mod hinanden i henholdsvis konservative og liberale blokke. Én af de dommere, der ofte har været tungen på vægtskålen i de seneste års afgørelser er Anthony Kennedy (der for øvrigt ingen relation har til den tidligere amerikanske præsident). Han blev udnævnt af Reagan i 1988, og bliver kategoriseret som én af de fem konservative højesteretsdommere. Kennedy er dog længe blevet anset som en midtersøgende dommer, der kan vippe til begge sider i sine afgørelser. Siden Scalias død i 2016 har Kennedy endda i overvejende grad holdt sig til den liberale fløj. Derfor er det værd at holde øje med højesteretsdommernes vurderinger i den nærmeste fremtid.

Der bliver dog holdt øje med mere end blot Kennedys afgørelser i Højesteretten. Med en alder på 81 år og tidligere udsagn om, at han overvejer livet som pensionist, er der spekulationer om, hvorvidt den nærmeste fremtid vil kunne byde på en ny udnævnelse til Højesteretten. Så sent som i fredags tilføjede Trump endda nye navne til sin liste af mulige kandidater til Højesteretten. Hvis Kennedy lader sig pensionere imens Trump er præsident, er der slet ingen tvivl om, at han vil indsætte en dommer, der er mindst ligeså konservativ som Neil Gorsuch. Trumps liste er nemlig udarbejdet i samarbejde med The Federalist Society – en organisation, der arbejder for at fremme retsfilosofien, originalisme.

Dermed er der lagt op til en spændende tid i Højesteretten. Den nyest ankomne, Neil Gorsuch, skal finde fodfæste og lære traditionernes gang, hvis der ikke skal opstå internt drama blandt dommerne. De får nemlig travlt med at afgøre en række sager af principiel karakter, der vil få betydning for millioner af amerikanere. Samtidig kan en mulig pension til Kennedy skabe omvæltningerne i sammensætningen af dommere, hvilket kan få afgørende betydning for både Højesterettens, men også de amerikanske borgeres valg og muligheder. Det bliver i hvert fald ikke kedeligt at følge med i den traditionsrige institutions vurderinger af højaktuelle og moderne samfundsspørgsmål. Der er lagt op til masser af debat og diskussion – og måske endda også en smule drama.