OPDATERING: Lovforslaget blev torsdag vedtaget torsdag eftermiddag amerikansk tid. 227 stemte for, og 205 stemte imod, heriblandt 13 Republikanere. Ingen Demokrater stemte for.
Republikanerne er desperate efter en lovgivningssejr, men bliver ved med at gøre det politisk sværere for sig selv.
Washington D.C. – Stop mig, hvis du har hørt det: Det Republikanske parti er vilde med lavere skatter og efter at reformere det amerikanske skattesystem.
Nu er de endelig tættere på målet, der skal redde et år fyldt med fiaskoer, særligt deres forsøg på at fjerne Obamacare.
Torsdag starter et par hektiske måneder i skattereformens tegn. Repræsentanternes Hus stemmer senere i dag amerikansk tid på deres lovforslag. Sent onsdag aften ligner det, at lovforslaget går igennem.
Here’s where we stand on the tax bill:
Republicans look good — about 10 hard noes — but some last-minute issues with conservatives are giving leaders a good sweat. https://t.co/TxRHzUIu4a pic.twitter.com/sNtH6FCG1r
— Matt Fuller (@MEPFuller) November 16, 2017
Planen i Senatet er at stemme deres forslag ud af udvalget næste uge før Thanksgiving og at få lovforslaget igennem hele Senatet i starten af december.
Det efterlader et par uger til at forhandle de sidste detaljer på plads mellem kamrene og udarbejde et lovforslag, der kan opnå flertal i begge kamre og ende på præsident Trumps bord til underskrift inden jul.
Og ja. Processen udfolder sig med Formel-1 hastighed, og de lovtekniske detaljer kan bedst beskrives som at have en kamæleons karakter – de ændrer sig alt efter det nuværende miljø, og udsigterne for succes ændrer sig på samme måde fra dag til dag. Fra time til time endda.
Når det er sagt, så ligger de overordnede rammer og begrænsninger for Republikanerne nogenlunde fast.
Det nuværende budget tillader en finansiel ramme på 1,5 billioner dollars over 10 år. De fleste skattelettelser står i øjeblikket til at blive koncentreret i toppen ifølge den upartiske tænketank Committee for a Responsible Federal Budget.
Skattereformen vil også øge USA’s gæld markant.
Og Senatet smed en stang dynamit ind i forhandlinger ved at introducere et forslag, der fjerner Obamacares såkaldte individuelle mandat. Ifølge Kongressens budgetudvalg, CBO, vil det føre til, at 13 millioner flere vil ende uden sundhedsforsikring og få forsikringspræmierne på det føderale marked til at stige med 10 procent.
Du skal derfor ikke forvente en eneste Demokratisk stemme i Senatet eller i Huset. I deres nuværende former er det svært at se, hvordan en Demokrat skulle krydse partilinjerne og stemme for. Selv den Demokratiske gruppe, der er økonomisk konservative – de såkaldte Blue Dogs – erklærede deres opposition til forslaget for nyligt.
Planerne er desuden ekstremt upopulære i den amerikanske befolkning.
52 procent af amerikanerne var imod det Republikanske forslag. Kun 25 procent var for ifølge en måling foretaget af Quinnipiac. I samme måling sagde 59 procent, at loven favoriserede de rigeste på bekostning af middelklassen. Og en måling, hvor planen havde mere støtte end modstand, viste trenden, at loven bliver mere og mere upopulær, jo mere vælgerne lærer om, hvad den rent faktisk indeholder.
Der er altså nok med udfordringer for den Republikanske kongres. Mange af dem er de samme, som sundhedsreformen stod overfor.
Det forbliver uvist om en skattereforms-sejr også er en politisk sejr. Men hvis succes betyder at gennemføre et større lovgivning, så indikerer disse fem politiske pejlemærker, om de er tættere på at nå i mål.
1. Senatorer at holde øje med
Uden Demokrater kan Republikanerne kun tåle at miste tre stemmer fra deres egne rækker.
Ron Johnson (R-Wis.) annoncerede onsdag, at han var imod Senatets nuværende forslag. Johnson var den første Republikaner, der offentligt meldte sin modstand. Han udmelding skal tages med et gran salt. Han var ligeledes særdeles aktiv i sin modstand mod Obamacare-repeal og var en nej-stemme, lige indtil få minutter før den såkaldte ‘skinny repeal’-afstemning. Men skattereform er anderledes, og Josh Barro har gode argumenter for, hvorfor det ikke bliver lige så let at vinde ham tilbage.
Siden det individuelle mandat er i spil, så er det desuden de to kvindelige senatorer Susan Collins (R-Maine) og Lisa Murkowski (R-Alaska), som sammen med John McCain (R-Ariz.) sank sundhedsreformen, der igen er værd at holde øje med. Presset på Collins er desuden steget, efter hendes hjemstat overvældende stemte for at udvide adgangen til sundhedsforsikring under sidste uges valg.
McCain tilhører også den såkaldte anti-Trump gruppe sammen med Bob Corker (R-Tenn.) og Jeff Flake (R-Ariz.). Flake og Corker har tidligere udtrykt bekymringer over den offentlige gæld og budgetunderskud. Det er ikke særligt sandsynligt, at de ødelægger reformen på grund af det, men det er værd at holde øje med, hvis processen pludselig bliver forstyrret af pudsige tilføjelser og ændringer til lovforslaget.
2. Forskellen mellem Husets og Senatets versioner
Ligesom med Obamacare-repeal var det store problem, at Senatet ikke kunne finde flertal for lovforslaget, Huset sendte deres vej.
Når det kommer til skattereform, er den mest åbenlyse forskel de såkaldte skattefradrag for stats-, og lokalskatter. Du vil se dem omtalt som SALT.
Senatets version fjerner dette fradrag. Problemet er kort fortalt, at det rammer folk fra den øvre middelklasse i blå stater, for eksempel dem med høje ejendomsskatter som New Jersey, New York og Californien. Nogle af de mest sårbare Republikanske medlemmer af Huset sidder i øjeblikket i disse stater. Et allerede svært genvalg bliver ikke ligefrem nemmere af at have hævet skatterne blandt vælgergruppen, der svingede mest fra D mod R i 2016, og hvis stemmedeltagelse typisk er højere i midtvejsvalg. Ifølge The Hill er der også en håndfuld andre GOP-medlemmer, hvis distrikter vil blive hårdt ramt. Det drejer sig blandt andet om Barbara Comstock (R-Va.), Erik Paulsen (R-Minn.) og Peter Roskam (R-Ill.). Disse distrikter indtager en nøglerolle i spillet om Huset i 2018.
Udvalgsformanden Kevin Brady (R-TX) har allerede sagt, at Huset ikke vil gå med til at fjerne SALT-fradraget.
3. Senatets regler
Republikanerne har valgt at bruge en særlig proces i Senatet, der tillader dem at gennemføre lovgivning med et simpelt flertal på 51 stemmer uden om filibuster-reglen. Men proceduren lænker dem til en række parlamentariske regler.
Den vigtigste er den såkaldte Byrd-regel. Groft sagt må skattereformen ikke øge underskudet med mere end de 1,5 billoner dollars, som budgettet sammenlagt antager, uden for et vindue på de næste 10 år. Vox har en længere forklaring. Det var Byrd-reglen, der gjorde, at Bush’ skattelettelser i 2001 og 2003 kun var midlertidige og ikke permanente.
Og her er Republikanernes udfordring: Det ligner ikke, at deres nuværende versioner af loven overholder reglen. Der er en afstemning i morgen i Huset, der ikke er begrænset af Senatets procedure, men det siger sig selv, at det ikke er smart at sende en lov videre, som bogstavelig talt ikke overholder Senatets regler, og derfor ikke kan vedtages selv med alle 100 stemmer .
Lige nu er der stadig usikkerhed om, hvorvidt Republikanernes eget lovforslag i Senatet overholder reglen. Og de har lavet en stor mængde talgymnastik for at få det til at gå op. For eksempel er der visse fradrag, der først træder i kraft senere, og personlige sænkninger er midlertidige.
Desuden er GOP stødt på den såkaldte PAYGO-loven. Ny lovgivning må ikke gøre det det beregnede underskud større i et givet budgetår. Hvis dette sker er administrationen nødt til at skære andre steder. Ifølge kongressens budgetkontor, CBO, vil skattereformen derfor kunne betyde automatiske nedskæringer i Medicare og services som grænsepatruljen og landbrugsstøtte allerede i 2018.
Held og lykke med at forklare besparelser i Medicare i et valgår. Særligt når et af præsident Trumps valgløfter var ikke at røre ved Medicare. Det vil også gøre sundhed til et af hovedemnerne med en energisk demokratisk base, der ser sundhedsreform som deres hovedmotivation for aktivisme og valgdeltagelse.
4. Hvad gør præsidenten og Det Hvide Hus
Og nu hvor vi er ved præsident Trump. Hvad bliver hans rolle?
Han har allerede vist sig som en fodlænke. Han introducerer nye udspil ind i debatten, der ikke var planlagt. Under sundhedsreformen var hans uvidenhed om substansen et problem.
Det betød ofte, at han havde ikke de store overtalelsesevner, og at han afsporede debatten og fremskridtet.
Desuden virker de nuværende ændringer i skattesystemet til at være designet til at give ham og hans familie enorme skattelettelser. Præsidenten står til at tjene fyrsteligt på ændringer i arveafgiften, ændringer i den alternative minimumsskat og et særligt fradrag for folk, der ejer golfbaner.
Givet at præsidenten allerede er sårbar overfor angreb om korruption og personlig berigelse, forærer det Demokraterne et potent talepunkt. Og endnu en åbning for at afkræve de endnu hemmeligholdte skattepapirer, præsidenten nægtede at frigive under valgkampen i 2016.
5. Budgetkrigen i december
Til sidst er der et problem med timingen. Den nuværende finansiering af staten udløber midnat den 8. december. Republikanerne har brug for 60 stemmer i Senatet for at holde staten åben. Demokraterne har derfor en god forhandlingsposition, og deres ønskeliste bliver ved med at gro.
Demokraterne vil være under pres fra aktivister og interessegrupper, der vil kræve politiske gevinster for at undgå føderal nedlukning. Det omhandler ømtålelige emner for Trump. For eksempel en løsning for DACA-modtagere og finansiering af Obamacares såkaldte CSR-tilskud.
Hvis staten lukker ned, bliver det efterfølgende sværere for Republikanerne at gennemføre, hvad befolkningen ser som en skattelettelse for de rigeste. Særligt når folks pensionscheck mangler, og de nationale parker er lukkede.
Den eneste ting der er sikkert under en nedlukning er, at partierne vil indlede en hektisk PR-krig, om hvem der har skylden. Måske straffer befolkningen Demokraterne for at kræve for meget. Omvendt er faktum, at Republikanerne sidder på magten i Det Hvide Hus og begge lovgivende kamre. Det virker til, at Demokraternes argument er lige til: I styrer staten. Det er jeres ansvar.
Lige nu, er der en fornuftig sandsynlighed for, at en eller anden version af skattereformen bliver til virkelighed. Modsat sundhedsreform er medlemmer af det Republikanske parti dybt involverede og investerede i dette emne. Og hvis de ikke kan få en større reform igennem, kan de altid gennemføre skattelettelser for selskaber og midlertidige sænkninger i de individuelle rater på linje med Bush i 2001 og 2003.
Når det er sagt, så viste forsøget på sundhedsreform, at det er ekstremt svært at spå om politiske udfald. Jeg er for eksempel gammel nok til at huske, at der engang var sammenhæng mellem, hvordan en politiker sagde, hun eller han forholdte sig til et lovforslag, og hvad der rent faktisk kom til at ske. Det virker ikke til at være tilfældet i et miljø, hvor lovgivnings presses igennem på under en måned, og hvor høringer, behandlinger og den normale lovgivningsproces er tilsidesat.
Samtidigt virker rammerne lige nu som taget ud af Demokraternes våde drøm for deres mest potente politiske angreb. Højere skatter for middelklassen og skattelettelser i toppen? Tjek. 13 millioner færre uden sundhedsforsikring? Tjek. Selskabsskattelettelser for at finansiere nedskæringer i Medicare, et brud på et af præsidentens største valgløfter? Tjek. Permanente skattelettelser til virksomheder, men midlertidige skattelettelser til helt almindelige amerikanere? Tjek.
Lederskabets jerngreb, de store bekymringer om donorklassens finansielle genvalgsstøtte og partiets desperation i forhold til endelig at skrive en sejr på tavlen før midtvejsvalget burde være nok til at sende et forslag til præsidentens bord. Måske bliver det i år.
Det kan stadig fejle. Og tidslinjen kan rykke sig ind i 2018. Men spørgsmålet lige nu er ikke, om GOP kan lykkedes med skattereform. Det er nok snarere, hvordan det kommer til at se ud.
You must be logged in to post a comment Login