USA er på vej mod en forfatningskrise

Givet alvorligheden af anklagerne og en uventet tilståelse fra en tidligere Trump-rådgiver virker det uundgåeligt, at Det Hvide Hus kan se sig fri for at reagere. Det sender sorteper til den Republikanske kongres og sender USA på vej mod en forfatningskrise.

Washington D.C. — FBI-undersøgelsen anført af Bob Mueller gik mandag morgen ind i en ny fase.

Muellers kontor tog det første tunge skridt i den igangværende undersøgelse ved at tiltale Paul Manafort og Rick Gates for blandt andet hvidvask, skattesvig og at lyve overfor FBI og justitsministeriet.

Nyheden om de første anklager trak forståeligt de fleste overskrifter i den politiske verden i Washington, men det er nyheden om, at en tidligere junior-rådgiver, George Papdopoulos, har erklæret sig skyldig overfor Mueller-undersøgelse, der burde ryste Trump-verdenen og Det Hvide Hus. Og det er de to ting taget sammen, som får umiddelbare konsekvenser for undersøgelsen om, hvorvidt Trump-kampagnen samarbejdede under bordet med Rusland for at forsøge at påvirke valgresultatet i 2016.

George Papadopoulos, en lavtstående udenrigspolitisk rådgiver erklærede sig skyldig i at lyve overfor FBI under interviews vedrørende potentielt samarbejde mellem Trump-kampagnen og Rusland. Det er den første officielle beskyldning fra Mueller vedrørende Trump-kampagnen.

Papadopoulos tilstod, at han både blev tilbudt og aktivt forsøgte at anskaffe politisk skadeligt materiale i form at tusindevis af emails i april 2016. Det var før emails fra det Demokratiske parti blev lækket under det Demokratiske konvent i juli 2016. Og før Wikileaks publicerede John Podestas, den tidligere kampagnechef for Clinton, emails.

Selvom dagens nyheder endnu ikke direkte implicerer kandidaten Donald Trump, så er det det bedste bevis indtil videre, der viser, at medlemmer af Trump-kampagnen aktivt forsøgte at samarbejde med russiske kilder i håb om at anskaffe materiale, der kunne skade deres politisk modstander.

Et møde i juni 2016 mellem Donald Trump Jr., Jared Kushner, Paul Manafort og den russiske advokat Natalia Veselnitskaya med forbindelser til Kreml er en lignende sag.

Mueller har siden maj undersøgt Ruslands involvering i valget i 2016 og om nogle personen i Trump-kampagnen samarbejdede. Siden er undersøgelsen blevet udvidet til at dække, hvorvidt præsident Trump forsøgte at obstruere den kriminelle undersøgelse.

Tilbage i maj skrev Kongressen om tre mulige spor. Kongressens undersøgelser har endnu ikke fundet en rygende pistol eller konkluderet, hvorvidt der var hemmeligt samarbejde mellem russere og Trump-kampagnen.

Dagens nyheder er anderledes. De er ikke bare den mest fremtrædende eskalation af FBI-undersøgelsen til dato. De efterlader en sørgelig konklusion: Trump-kampagnen forsøgte at samarbejde med Rusland for at skade Clinton.

Det virker uundgåeligt, at disse handlinger kommer til at fælde en række ansatte og føre til fængselsstraffe. Og spørgsmålet er nu, hvem var de øverst ansvarlige i kampagnen, der kendte til kontakterne med Rusland? Hvor gik Papadopoulos hen med tilbuddet om politisk snavs? Hvem godkendte hans gentagne kontakter med Rusland? Og hvem kendte til hele operation?

Det leder til en mere bekymrende tanke: Hvis anklagerne ender i de øverste kredse, for eksempel svigersøn Jared Kushner, sønnen Donald Trump Jr. eller kandidaten selv, så er der sandsynligvis ikke nogle grænser for, hvad præsident Trump vil gøre.

Han kan forsøge at fyre Mueller. En handling som medierne på højrefløjen som Fox og Wall Street Journal allerede har forsøgt at gøde jorden til.

Han kan desuden benåde sig selv og sine venner for alle kriminelle handlinger i forbindelse med Rusland. Dette er fuldt ud lovligt.

Begge tilfælde vil lede USA på vej imod en forfatningskrise.

Hvad skete der helt præcist i går?
Før vi kigger på de politiske konsekvenser, er her en hurtig opsummering af gårsdagens tornado af nye og bekræftede fakta.

Lad os starte med offentliggørelsen af en tilståelse fra den tidligere udenrigsrådgiver George Papadopoulos, som er beskrevet i diverse dokumenter fra retten.

Modsat Manafort og Gates, så er det den første kriminelle dom, der handler direkte om samarbejde mellem Trump-kampagnen og Rusland.

Papadopoulos indrømmede, at han løj overfor FBI’s efterforskere, da de interviewede ham tilbage i januar, blot syv dage efter Trumps indsættelse. Han blev anholdt og tiltalt tilbage i juli og samarbejdede med anklagemyndigheden mod en aftale om en nedsat straf. Pudsigt nok er det ikke sikkert, at nogle af de ting, han gjorde var ulovlige i sig selv. Men det er ulovligt at lyve overfor FBI.

Der er en række nye oplysninger. Her er de vigtigste punkter fra anklageskriftet (jeg opfordrer på det kraftigste til selv at læse de 13 sider):

Papadopoulos startede som rådgiver for Trump-kampagnen tidligt i marts. Han mødtes med en professor med forbindelse til Rusland, der kun virkede interesseret i at snakke, da han hørte om forbindelsen til kampagnen. Denne professor fortalte ham i april om tusinder af emails. Papadopoulos indså, at professoren havde gode forbindelser til Kreml og efter at have hørt om disse emails forsøgte han gentagne gange at arrangere møder mellem Trump-kampagnen og russiske statsansatte. Blandt andet Trump og Putin direkte. Papadopoulos løj som sagt om alle disse detaljer i sit første interview med FBI.

Paul Manafort kendte til disse forsøg og forsøgte angiveligt at lukke dem ned. For eksempel skrev han i en email til Rick Gates: ”Lad os snakke om det. Vi er nødt til at få en eller anden til at sige, at DT (Donald Trump) ikke kan tage turen personligt. Det bør være en, der er langt nede af rangstigen, så det ikke sender et signal.”

Papadopoulos var i de følgende måneder i jævnlig kontakt med en kontakt i det russiske udenrigsministerium for at arrangere er besøg mellem repræsentanter fra Trump-kampagnen og medlemmer af ministeriet og Putins kontor. Et medlem af Trump-kampagnen, der kun fremstår som “Campaign Supervisor” skrev senere, at “jeg vil råde dig til at tage turen, hvis det er muligt.”

Papadopoulos havde desuden en forbindelse til kandidaten Trump og nuværende justitsminister Jeff Sessions. Han mødtes begge til et sikkerhedsmøde den 31. marts, hvor han fremlagde, han havde forbindelser, der kunne arrangere et møde mellem præsident Putin og Trump.

Både Trump og Sessions var altså personligt til stede, da Papadopoulos fremlagde disse oplysninger. Dette er særligt problematisk for Sessions, der under godkendelseshøringer i Senatet erklærede, at han ikke kendte til situationer, hvor personer fra Trump-kampagnen kommunikerede med Rusland.

De sidste par linjer af dokumentet bør også være særligt bekymrende for Trump-verdenen.

Siden Papadopoulos blev arresteret har han givet yderligere information til Mueller. Og endnu vigtigere: Han har samarbejdet med FBI i flere måneder, og anklagerskriftet indikerer, at der er yderligere information, som endnu ikke har set dagens lys. Hvem har snakket med ham siden da? Har han optaget samtaler, som en del af undersøgelsen?

Mueller nævner, at anklagerne mod Papadopoulos skal holdes hemmelige i første omgang, fordi alt andet ville kompromittere hans evne til at være en såkaldt “aktiv samarbejder”. I tidligere retssager bliver det udtryk generelt forbundet med at foretage undercover arbejde på statens vegne.

Har Papadopoulos kontaktet medlemmer af Trump-holdet og fortalt, at han overvejer at indrømme det hele og indsamlet bevismateriale for Mueller, hvis de foreslog, at han skulle holde sin mund, og at de ville benægte og sløre eller slette potentielle beviser?

Det er en mulighed. Ikke bekræftet, men en mulighed. Og i så fald kan Papadopoulos meget vel være brikken, der holder klodsmajor-tårnet sammen. Og så snart han bliver trukket ud falder det hele sammen.

På længere sig er Manafort, Gates og Flynn nøglen
Nogle gange bliver det klart, at normerne for hvad der er en politisk skandale i Trump-alderen er forsvundet. Mandag var sådan en dag.

Trump-kampagnen hyrede en chef, der ifølge dagens anklager var en uregistreret lobbyist for et pro-russisk ukrainsk parti, og som hvidvaskede penge, mens han sad som øverste leder for denne kampagne under et Republikanske konvent, hvor der blandt andet blev forsøgt fiflet med partiets politisk overfor at sende våben til Ukraine som et led i den igangværende konflikt med Rusland.

Den tidligere chef for Trump-kampagnen, og hans højre hånd Rick Gates, der fortsatte hos kampagnen og var de fakto chef efter Manaforts fyring blev tiltalt for 12 forskellige anklager af Bob Mueller og hans hold. Manafort og Gates står tiltalt for konspiration mod USA, hvidvask af penge, uregistreret udenlandsk lobbyarbejde og dokumentfalsk, skattesvig, at lyve overfor justitsministeriet som et led i den aktive undersøgelse, 7 manglende indsendelser af transaktioner fra udenlandske banker og kontoer.

Manafort og Gates overgav sig tidligt mandag morgen til FBI i Washington D.C. De erklærede sig begge uskyldige.

Når det er sagt, så pas på med at drage hastige konklusioner. Manafort og Gates er uskyldige indtil andet er bevist. Og det ligner ikke, at nogle tiltaler imod dem, deriblandt om konspirationen mod USA er relateret til handlinger, Gates eller Manafort foretog i forbindelse med Trump-kampagnen.

På den anden side er anklagerne himmelråbende alvorlige. Der er beskyldninger om at hvidvaske mere en 75 millioner dollars gennem udenlandske konti. Strafferammen er mere end 100 år bag tremmer.

Hold særligt øje med Gates fremfor Manafort. Washington Post erfarede mandag aften, at det er Gates, der vækker mest bekymring i Det Hvide Hus. Han har en familie, har færre penge til at kæmpe imod anklagerne og har forsat kontakten med administrationen. Både som involveret i indsættelsen og deltager i flere møder i the West Wing. Gates er også tæt på Tom Barrack Jr., seniorrådgiver og Trumps personlige ven gennem mange år.

Det virker også klart, at Manafort og Gates har mere information end Papadopoulos. Og deres vidneudsagn bliver kritiske på længere sigt, hvis højtstående medlemmer af Trump-kampagnen kommer under tiltale.

Konsekvenser for Det Hvide Hus
Det er ikke tilfældigt, at nyheden om, at Papadopoulos har erklæret sig skyldig kommer på samme dag.

Det er tydeligt, at Papadopoulos havde kontakt med Paul Manafort omkring møder med russerne og russernes tilbud om at dele skadeligt materiale, de påstod at have på den Demokratiske kandidat Hillary Clinton.

De voldsomme anklager er en måde at signalere til Manafort, at han er nødt til at samarbejde. Og Papadopoulos er et signal om, at han ved langt mere, end Manafort kunne forvente, ud fra hvad der indtil videre er blevet rapporteret i pressen.

Ifølge eksperter indikerer Muellers aggressive strategi, at han vil presse Gates og Manafort til at vidne imod andre. Og det sender et signal til potentielle vidner, der kunne have relevant information: samarbejd med os nu eller forvent, at vi kommer efter jer, med at hvad vi har.

Det er særligt vigtigt, fordi vi allerede ved, at der er en række nøglepersoner, der uden tvivl er i juridiske problemer. Det drejer sig for eksempel om den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn, rådgiveren Carter Page og Trumps ven og mentor gennem mange år Roger Stone Jr.

På nuværende tidspunkt er det ikke sikkert, at det kommer til at få konsekvenser for Trump-administrationen.

På trods af de svimlende beskyldninger, så er vi først lige startet. Manafort og Gates tiltalen omhandler ikke Trump-kampagnen. Men Mueller-undersøgelsen kommer til at fortsætte langt ind i 2018. Sandsynligvis i længere tid. Han kan allerede være i besiddelse af Trumps skattepapirer. Han kunne gå efter Trumps personlige forretningsinteresser, der i bedste kluddermor-stil er viklet ind i russiske oligarker og forretningsaftaler med en række folk med forbindelse til Rusland. Og så undersøger han, hvorvidt Trump obstruerede rettens gang med fyringen af daværende FBI-direktør James Comey.

Hvad sker der, hvis Trump fyrer Mueller? Får det nogle konsekvenser, hvis han benåder sig selv og alle medlemmer af sin kampagne?

Hvad gør Republikanerne, hvis politiske skæbne er bundet til Trump, og som med få undtagelser har vist sig tandløse overfor en normbrydende præsident i denne omgang?

Hvad gør de, hvis FBI-undersøgelsen viser endnu værre tilfælde af løgn, ulovligheder og eventuelt landsforræderi?

USA er splittet. Alt forstås gennem en partisk linse. Der er ingen ide om en fælles virkelighed længere. Fakta er for længst drejet i en politisk retning, hvor D og R betyder mere end en objektiv sandhed.

I de seneste dage har vi set en koordineret spinmaskine opdigte en historie om Clinton-kampagnens forbindelser til Rusland. Højrefløjens medier har skreget i kollektiv forargelse over en uran-aftale, Clinton ikke havde en stemme i, og at det såkaldte Steele-dokument blev betalt af et advokatfirma, kampagnen hyrede til at foretage oppositionsresearch.

Det er et klassisk greb af såkaldt whataboutism, som Rusland ironisk har gjort sig mestre i at bruge for at retfærdiggøre autokrati overfor traditionelt vestlige værdier.

Trump-administrationen sendte desuden prøveballoner op mandag eftermiddag.

“Trump er bekymret for, at specialanklagerens undersøgelse kan svække hans evne til at forhandle med verdensledere. Verden er mindre sikker på grund af undersøgelsen, og den vil forblive mindre sikker, indtil den er overstået,” sagde en rådgiver fra Det Hvide Hus til CNN’s Jeremy Diamond.

Efter 10 måneder har den Republikanske kongres ikke vist sig opgaven voksen. Udgangspunktet må være, at de ikke gør noget. Og hvis de gør vil det være en positiv overraskelse.

De politiske vinde kan vende i 2018, hvis det bliver klart, at midtvejsvalget står til at blive ligeså blodigt som the Red Wedding på trods af gunstige forhold. Men indtil da er det svært at se, hvor modet skulle komme fra.

De eneste Trump-kritikere er allerede begyndt at pakke deres kontorer i flyttekasser.

Hvis partiet lader Trump slippe af sted med en fyring eller benådninger, står det klart, at de har opgivet klassiske frihedsværdier og har overgivet sig til en opførsel, vi kun forventer af en autokrat og ikke USA’s præsident.

Og skulle Demokraterne vinde Huset i 2018 vil deres base kræve, at de indleder en rigsretssag.

Der er altså en håndfuld måder på kort og på lang sigt, hvor USA snart kan finde sig i en forfatningskrise. Hvis der er flere udviklinger, som dem i går i Mueller-undersøgelsen, virker det uafværgeligt.