Bliver vi klogere uden at lære noget nyt?

Offentliggørelsen af de mange hidtil klassificerede dokumenter om Kennedy-mordet er ventet med spænding. Kan det kaste nyt lys over forbrydelser, der fortsat er kimen til utallige konspirationer? Formentlig ikke. Vi ved nemlig godt det meste i forvejen. Men dokumenterne kan give os nye detaljer, ikke mindst om efterretningsarbejdet. Og det bliver ikke nødvendigvis kønt at få frem i lyset.

Jeg har det lidt blandet med offentliggørelsen af de mange hidtil klassificerede dokumenter om Kennedy-mordet, som senest i morgen den 26. oktober bliver offentliggjort. Som mangeårig Kennedy-nørd bliver det i sagens natur er jeg naturligvis spændt på at få indsigt i dokumenterne og deres indhold. Men når jeg alligevel ikke er helt ved at gå ud af min to meter høje krop af spænding over offentliggørelsen, er det fordi min klare forventning er, at de ikke vil indholde ret meget nyt. Forstået på den måde, at de ikke kommer til at rokke fundamentalt ved det, vi har vidst i en del år allerede.
For hvad ved vi. Det er måske værd lige at få på plads her, dagen før offentliggørelsen af de mange dokumenter.

Vi ved at Lee Harvey Oswald skød og dræbte præsident Kennedy fra skolebogslageret på hjørnet af Elm Street i Dallas, Texas.
Vi ved også, at Oswald senere samme eftermiddag blev anholdt af politiet for mordet på præsidenten.
Og så ved vi, at langt det meste af det efterfølgende politi- og efterretningsarbejde var af så jammerlig en karakter, at der ikke er noget at sige til, at man siden hen har forsøgt at skjule det.

Intet af dette er nyt, og vil formentlig kun blive yderligere dokumenteret i de mange nye dokumenter, vi som offentlighed nu omsider får indsigt i.

Uanset, hvor mange konspirationsteorier, der findes om mordet – og det er ikke så få, skulle jeg hilse og sige, så ændrer det ikke på, at der er tale om en ret enkel forbrydelse. Oswald skød Kennedy. Mordvåbnet blev fundet kort tid derefter. Oswald blev pågrebet af politiet og taget med på stationen.
At der så derfra skete nogle ting, der kan pirre en konspiratorisk tankegang, det er så en anden sag. Dels at Jack Ruby skød og dræbte Oswald i kælderen på politigården, dels at den rapport, Warren Kommissionen efterfølgende lavede er så sjusket, så mangelfuld og så ufærdig at det er umuligt at forsvare.

Men igen, alt det her ved vi godt. Det vil formentlig blive yderligere dokumenteret efter offentliggørelsen af de resterende dokumenter. Men vil ikke ændre fundamentalt på forståelsesrammen omkring Kennedy-mordet.

Der, hvor der kan komme nyt frem, som næppe bliver kønt, og som vil give mangt en efterretningsagent røde ører, er spørgsmålet om, hvad der skete bag facaderne. Spørgsmålet om, hvem der vidste hvad hvornår. Og hvad der eventuelt må være blevet forsøgt for at dække over makværket efterfølgende. For man skal ikke være særlig politikyndig for at kunne se, at konklusionen om ‘The Magic Bullet’ i Warren Kommissionen er latterlig. At en af de patroner, Oswald affyrede skulle have opført sig så særpræget, som rapporten hævder at den gjorde, er at gøre grin med folk. Og med opklaringsarbejdet. Det må man også have vidst internt i efterretningskredsene. Spørgsmålet er hvornår og hvad det efterfølgende gav anledning til? Det er for mig at se dem helt store ubekendte og der, hvor der er størst sandsynlighed for, at vi får noget nyt at vide om mordet.

Det er i sig selv både spændende og vigtigt, men min klare vurdering er, at det er på det niveau, vi skal forvente nye oplysninger. Jeg har meget svært ved at se for mig, at der hele verden går i breaking torsdag med nyheden om, at det slet ikke var Oswald, der gjorde det, eller at der var flere, der stod bag. Eksempelvis, at man nu omsider ved, hvem den anden mand på højen var…

For et par år siden blev der lavet en fremragende dokumentarfilm om mordet, der i alle detaljer og med den nyeste teknologi gennemgik både hændelsesforløbet, alt tilgængeligt materiale og videooptagelserne fra både Zapruder og andre gæster på pladsen den dag i Dallas.

Den punkterer definitivt konspirationen om manden på højen. For som teknologien viser i dag, så ville skaderne på Kennedys hoved have været langt mere omfattende, hvis han var blevet skudt med den patronkaliber fra den afstand og vinkel, der i så fald ville have været tale om. Det er med andre ord usandsynligt at den teori holder vand. Uanset hvor mange gange vi alle sammen har hørt Kevin Costner sige ‘Back and to the left…’ i Oliver Stones JFK-film fra starten af 90’erne. Samme film har også fået mange med på ideen om, at det slet ikke kunne lade sig gøre for Oswald at affyre tre skud på de knap ni sekunder, som Zapruder optagelsen hidtil har givet os indtrykket af, at selve mordet tog. Men som dokumentarfilmen viser, så tog det længere tid end de knap ni sekunder. Oswalds første skud rammer slet ikke Kennedy og er ikke med på Zapruders optagelse. Det skud har med stor sandsynlighed ramt en tværgående jernstang, hvor der hang en lyskurv i. For optagelser foretaget af en anden gæst viser, at Oswald allerede havde taget sigte flere sekunder før Zapruder begyndte sin optagelse. Det betyder pludselig at der er langt flere sekunder til rådighed for Oswald til at affyre sine to resterende skud, end vi hidtil har haft opfattelsen af. Og så er det lige pludselig ikke så umuligt at se for sig længere.

Min vurdering er således at det mest banebrydende, vi kommer til at få ud af offentliggørelsen af de mange nye Kennedy-mord dokumenter ikke er nyt om, hvem der gjorde det, men i højere grad nyt om, hvad der skete i kulisserne.

Det kan være med til at gøre os klogere i detaljegraden, men lærer os ikke meget nyt om de store linjer. Samtidig vil det formentlig stimulere konspirationsteoretikerne ganske gevaldigt. For bare fordi alt nu vil være frit tilgængeligt, er det langt fra det samme som, at alle ville vil parkere ideerne om at det enten var mafiaen, Lyndon Johnson, Nikita Krustjov, Fidel Castro eller våbenindustrien, der i virkeligheden stod bag det hele. Den skade har Warren Kommissionens rapport og de mange års efterfølgende hemmelighedskræmmeri definitivt forvoldt på sagen. I hvor høj grad man internt har været bevidst om dette, og hvad man siden hen gjorde for at dække over det, det vil vi formentlig blive klogere på når dokumenterne er offentliggjorte. Men rykket fundamentalt på det, vi længe har vist, nemlig at det var Lee Harvey Oswald, der skød og dræbte John F. Kennedy den 22. november 1963 i Dallas, Texas, skal man ikke forvente.

Køb ‘JFK100’ her