Trumps nye travel ban bremser højesteretssag

I søndags, på udløbsdagen for det nuværende indrejseforbud i USA, udskrev Trump et nyt og skærpet indrejseforbud. Både tidspunktet for lanceringen og indholdet i det nye indrejseforbud er langt fra tilfældigt. Den længe ventede højesteretssag om det nuværende indrejseforbud var nemlig sat til at begynde om få uger – Nu tyder meget på, at der slet ikke bliver nogen højesteretssag.

Søndag udløb Trumps oprindelige 90-dages indrejseforbud, der forhindrede personer fra fem muslimske lande indrejse i USA. Det markerede den amerikanske præsident med at indføre et nyt og udvidet indrejseforbud, der med præsidentens egne ord har til formål at styrke nationens sikkerhed. Det nye indrejseforbud har flere overraskende og kontroversielle elementer sammenlignet med s nu forældede forgænger. Først og fremmest har Trump valgt at tilføje tre ekstra lande på listen over nationaliteter, der ikke må rejse ind i USA. Derfor tæller indrejseforbuddet nu Iran, Somalia, Libyen, Sudan, Yemen, Syrien og Chad, Venezuela og Nordkorea. For det andet skal det nye indrejseforbud gælde på ubestemt tid, modsat det tidligere indrejseforbud, der havde udløbsdato efter 90 dage. Endeligt, er det nye indrejseforbud konstrueret, så der gælder forskellige regler for hvert land på listen. I nogle tilfælde, som for eksempel for personer fra Syrien, betyder det, at det ikke er muligt at opnå visum til USA. For andre, som for eksempel for personer fra Venezuela, er indrejseforbuddet mere snævert og gælder for visse officielle personer og deres nærmeste familier.

Fælles for de nye elementer i indrejseforbuddet er, at Trump sender et stærkt signal om, at de seneste mange måneders juridiske kampe om hans præsidentielle ret til at indføre et indrejseforbud, ikke har afskrækket ham fra at fortsætte sin kontroversielle linje på dette område. Tværtimod, så viser Trump fornyet kampgejst med det nye og udvidede indrejseforbud, der oven i købet kommer få uger inden højesteretssagen om det oprindelige indrejseforbud skulle begynde. Det nye indrejseforbud har vendt op og ned på planerne for den kommende højesteretssag, der i forvejen var kontroversiel, fordi den var sat til at finde sted efter indrejseforbuddets udløbsdato i søndags. Med lanceringen af det nye indrejseforbud har højesteretten derfor besluttet at aflyse de planlagte mundtlige høringer, der skulle være fundet sted den 10. oktober i sagen om det oprindelige indrejseforbud. I et interview med CNN, har Irv Gornstein, der er direktør ved Højesteretsinstituttet ved Georgetown Universitet, givet sit bud på bevæggrundene for aflysningen. Ifølge Gornstein kan domstolen ikke høre en sag om politik der er forældet og endda blevet erstattet af ny politik. Den forældede politik vil være ligegyldig og ikke brugbar til at vurdere sager af principiel betydning. Gornstein understreger, at sagen dog ikke droppet endnu, og at højesteretten kan vælge at genoptage høringerne, når de modtager yderligere information om det nye indrejseforbud.

Derfor har Justitsministeriet foreslået, at begge parter inden 5. oktober skal indlevere argumenter for, hvordan Trumps nye indrejseforbud har indvirkning på den planlagte højesteretssag. Det gør Trumps seneste tilføjelser til serien af indrejseforbud yderst relevant, hvis højesteretten påbegynder retssagen på et senere tidspunkt og vælger at inddrage det nye indrejseforbud. Spørgsmålet er dog om kampgejst og nye tilføjelser vil være nok for, at Trump kan vinde et kommende slag om indrejseforbud i højesteretten.

Hvis man ser nærmere på de seneste måneders juridiske kampe om Trumps indrejseforbud, tyder meget på, at præsidentens nye tilføjelser ville kunne opnå støtte i højesteretten. Det er der flere grunde til. Den mest åbenlyse årsag er konstruktionen af den nuværende højesteret. I begyndelsen af Trumps embedsperiode udnævnte han en ny højesteretsdommer, den konservative dommer Neil Gorsuch. Med udnævnelsen af Gorsuch sikrede Trump et konservativt flertal ved den højeste domstol i USA, hvor de ni dommere består af fem, der er kendt for at være konservative og fire, der er kendt for at være liberale i deres juridiske fortolkningsmetoder. I juni blev Trumps indrejseforbud behandlet i højesteretten for første gang. Det skete i forbindelse med en hastebehandling af en anmodning fra Trump-administrationen om at erklære en føderal domstols annullering af indrejseforbuddet for ugyldigt. Her blev den konservative dominans i højesteretten synlig, da Trump-administrationen fik medhold i dens anmodning – dog med visse forbehold, som for eksempel at det skulle være muligt for personer med nære og troværdige forhold til personer i USA at få indrejse, selvom deres hjemland stod på indrejseforbuddets liste. Senest, tidligere i denne måned, gav højesteretten endnu engang Trump-administrationen medhold i endnu en hastebehandling af et tvivlsspørgsmål om indrejseforbuddet. De seneste hastebehandlinger i højesteretten giver derfor et billede af en højesteret, der i store træk er positivt stemt over for Trump-administrationens indrejseforbud.

En anden årsag til, at højesteretten muligvis vil være positivt stemt over for det nye indrejseforbud, skal findes i de nye tilføjelser til listen af lande, der er indbefattet af indrejseforbuddet. Lige siden Trump indførte sit oprindelige indrejseforbud, er han blevet stærkt kritiseret af både menneskerettighedsorganisationer, medier og politiske modstandere, fordi landende på indrejseforbuddets liste udelukkende bestod af nationer med et overvejende flertal af muslimer. Der har været spekuleret i, at det religiøse aspekt ville blive brugt af modstanderne af indrejseforbuddet i den kommende retssag, der dermed ville komme til at have fokus på religiøs diskriminering. Med tilføjelsen af Chad, Venezuela og Nordkorea har Trump skabt et modargument for disse anklager. Samtidig har valget af de tre nye lande på listen et populistisk element, fordi både Chad, Venezuela og Nordkorea står meget lavt på popularitetsskalaen i amerikanernes bevidsthed. Det populistiske element bør dog ikke på nogen måde have indflydelse på højesteretsdommernes vurdering. Her kan Trump-administrationen i stedet bruge argumentet om, at der er spændinger mellem USA og de pågældende lande, hvor der i tilfældet med Nordkorea endda er en reel risiko for væbnet konflikt – i hvert fald, hvis man ser på Trumps twitter-profil. Sådan en påstand vil styrke Trumps forklaring om, at hans bevæggrund for indrejseforbuddet er at sikre amerikanske borgere mod terrorister.

Der, hvor Trump-administrationen kan få et forklaringsproblem i højesteretten, er i forhold til de forskellige restriktioner, der bliver pålagt personer fra landende, der er indbefattet af indrejseforbuddet. Især i forbindelse med de lande, som for eksempel Syrien, hvor det stort set bliver umuligt at opnå visum. Afvisningen af syriske visum-anmodninger begrundes med, at det ikke er muligt for de amerikanske immigrationsmyndigheder at indhente tilstrækkelig information fra den syriske regering om ansøgerne. Derfor argumentere Trump-administrationen for, at landets sikkerhed kan være i fare, når personer fra Syrien får lov til at komme ind i USA. Det er alle amerikanske kommentatorer dog langt fra enige i. David Bier, der er analytiker af amerikansk immigrationspolitik, skriver i en kommentar i avisen the Washington Post, at Trump-administrations argument er direkte forkert. Ifølge Bier er det immigrationsmyndighedernes opgave at behandle visum-ansøgninger, og hvis der ikke foreligger tilstrækkelig information om ansøgeren og vedkommendes formål med indrejse i USA vil det under alle omstændigheder ende med en afvisning. Derfor mener Bier, at det slet ikke er nødvendigt med et indrejseforbud. De to seneste hastebehandlede højesteretssager om indrejseforbuddet tyder endda på, at højesteretten kan ende med at forholde sig, i hvert fald delvist, enig med Bier. I højesterettens hasteafgørelsen tidligere på året var der nemlig visse forbehold, der sikrede, at personer der er omfattet af indrejseforbuddet alligevel kan rejse til USA, hvis de kan bevise et nært tilhørsforhold til personer i landet. Det kræver individuelle vurderinger af de enkelte ansøgeres anmodninger, og det har derfor gjort det svært for Trump-administrationen at skære alle personer fra indrejseforbuddets liste over én kam og afvise dem ved grænsen blot på baggrund af nationalitet. I en fremtidig højesteretssag om indrejseforbuddet er der derfor stor sandsynlighed for at lignende forbehold vil indgå i domsafsigelsen.

Endeligt har højesteretten indtil nu ikke skulle forholde sig et indrejseforbud på ubestemt tid. Det tidligere indrejseforbuds grænse på 90 dage blev der ikke taget stilling til i de to hastebehandlinger tidligere på året. Det er derfor svært at sige, hvordan højesteretten vil forholde sig til en sag, der i princippet kan skabe præcedens for permanente indrejseforbud – ikke bare for personer fra landene på den nye liste, men muligvis for mange flere nationaliteter. Højesteretssager danner nemlig ofte præcedens, og kan derfor overføres på situationer, der ligner dem, der er truffet afgørelser om. Det betyder, at det er sandsynligt, at højesteretten vil overveje længden af indrejseforbuddet en ekstra gang, og muligvis vil kræve det begrænset til en specifik periode. Dermed vil det betyde en opblødning af dele af Trumps nye indrejseforbud. Der er dog en sandsynlighed for at Trump-administrationen med vilje sigter over målsætningen. De markante skærpelser af indrejseforbuddet kan nemlig være et forsøg på at starte “hårdt” ud, for at få de grundlæggende dele af indrejseforbuddet igennem, mens der er spillerum til at acceptere kompromiser på nogle områder.

På trods af en overvejende konservativ højesteret, der på mange punkter har vist sig positive over for Trumps indrejseforbud, er der derfor stadig mange ubekendte faktorer, der kan skabe ændringer og omskrivninger i Trumps nye indrejseforbud. Alligevel står det klart, at højesterettens nuværende konstruktion giver Trump et stærk kort på hånden, der med al sandsynlighed vil give ham medhold i en fremtidig retssag. I første omgang har Trump-administrationen været succesfuld med at bremse den kommende højesteretssag midlertidig. Det er dog helt sikker, at vi ikke har hørt det sidste om Trumps indrejseforbud – Undertegnede tør godt spå, at hvis højesteretten afviser at høre den ellers planlagte højesteretssag, så går der ikke lang tid før de føderale domstole igen begynder at røre på sig. I så fald kan se frem til mange flere domme og juridiske kampe om Trump og hans travel ban.