Bliver Nikki Haley USA’s første kvindelige præsident?

Det gav anledning til lidt undren, da Nikki Haley ved årsskiftet byttede tilværelsen som guvernør i South Carolina ud med jobbet som FN ambassadør. Hun bliver glemt, lød kritikken. Det modsatte er imidlertid sket, og dermed er spekulationerne om ‘Haley For President’ taget yderligere til i styrke. Måske allerede i 2020.

Hvem bliver USA’s første kvindelige præsident, nu, hvor det ikke blev Hillary Clinton? Hos Demokraterne har man et par seriøse bud, som det vil være klogt at holde godt øje med både frem mod 2020 og 2024. De er begge senatorer og hedder henholdsvis Kamala Harris og Kirsten Gillibrand. Den nuvalgte senator fra Californien og den lidt mere rutinerede ditto fra New York er begge stærke demokratiske profiler og blandt de forventelige ved præsidentvalget i 2020 eller 2024.

Hos Republikanerne er de mulige kvindelige kandidater lidt sværere at få øje på. Tænk bare på, at der ved primærvalget i 2016 var intet mindre end 17 republikanske kandidater i spil, da der var flest. Kun en af disse var en kvinde, nemlig den tidligere topchef, Carly Fiorina.

Et navn begynder dog i stadig stigende grad at figurere på diverse lister og i diverse analyser, når der tales om fremtidige republikanske præsidentkandidater enten i 2020 eller 2024. Det navn er Nikki Haley.

Haley har nået meget trods sine kun 45 år. I 2010 vandt hun posten som guvernør i hjemstaten South Carolina. En post hun genvandt ved det efterfølgende valg, og som hun egentlig havde planer om at fortsætte i, indtil en noget uventet begivenhed gav hendes karriere en ny drejning. For med Trumps valgsejr den 8. november, skulle der pludselig sammensættes et republikansk hold under præsident Trumps ledelse. Og her kom Haley hurtigt i spil. Ikke fordi hun havde været en af Trumps trofaste støtter undervejs i valgkampen. For det havde hun på ingen måde. Tværtimod havde hun i primærvalgkampen støttet Marco Rubio, ligesom hun efterfølgende var yderst afmålt i sine udtalelser omkring sit partis præsidentkandidat.

Når Haley alligevel blev nævnt som en mulig del af Trumps hold, var det fordi man i partiet ønskede at sætte så mange af ‘ledelsens folk’ ind på centrale poster i administrationen. Og da Trump samtidig havde en interesse i at signalere samling i et ellers splittet parti, ville en udnævnelse af Nikki Haley være yderst velset. Derfor blev der bejlet til guvernøren, som allerede på dette tidspunkt var et af partiets stjerner og en, man fra ledelsens side havde store forhåbninger til fremadrettet. Så store, at man i 2016 havde valgt Haley som den person, der skulle holde den republikanske ‘svar-tale’ til præsident Obamas sidste State Of The Union-tale. Et vigtigt hverv, der med al tydelighed viste, at man satsede på Haley.

Derfor var den store ubekendte omkring Haley og en plads på Trumps hold, om hun ville? Ville hun være interesseret i at blive en del af en administration, der fra starten delte vandene? Eller vurderede hun at det ville være skadeligt for hendes egne karriereplaner, hvis hun blev en del af Team Trump?

Svaret kender vi i dag. Nikki Haley takkede ja til buddet og rykkede fra guvernørboligen i South Carolina til Dag Hammarskjold Plaza i New York som ny amerikansk FN ambassadør. En udnævnelse, der fik flere til at rynke panden en smule. Hvad skulle hun der? Var nu klogt i forhold til hendes egne planer? Var hun ikke i fare for at blive glemt på den post? Især set i lyset af, at Trump undervejs i valgkampen havde langet godt og grundigt ud efter FN. Omvendt var der generel anerkendelse af, at hun på den post ville kunne skabe sig et godt internationalt netværk og dermed tilføre den sidste dimension, hun for alvor kunne kritiseres for at mangle som fremtidig præsidentkandidat, nemlig international erfaring. Det ville hun kunne få på posten som FN ambassadør. Om hun så ville være lige så profileret undervejs, det var så mere tvivlsomt.

Som vi ved i dag, har eksponerings bekymringen på Haleys vegne vist sig at være ubegrundede. Trods en mildest talt begrænset diplomatisk erfaring, er Haley hurtigt trådt i karakter som en stærk og karismatisk FN ambassadør. Nærmest i en sådan grad, at man af og til glemmer at det ikke er hende, men Rex Tillerson, der formelt set er amerikansk udenrigsminister.

Har Nikki Haley derfor gode kort på hånden, når hun en dag melder sig som præsidentkandidat? Bestemt. Er det så det samme som, at vi kommer til at se hende gå efter posten allerede i 2020? Det er mere tvivlsomt. Dels fordi vi stadig ikke ved om Trump genopstiller. Og såfremt han gør, vil det så være klogt at udfordre ham internt? Og for det andet, så er det ikke givet, at Haley fortsætter som FN ambassadør. Såfremt Tillerson smutter, er hun storfavorit til at overtage posten som udenrigsminister. En prestigefyldt post, der imidlertid er umulig at bestride samtidig med at man fører præsidentvalgkamp. En sådan udnævnelse vil være endnu en grund til, at Haley beslutter sig for at sidde over i 2020 og vente til 2024.

Bliver Nikki Haley USA’s første kvindelige præsident? Det kan man bestemt ikke udelukke. Hun har rigtig gode kort på hånden. Hun var en populær guvernør. Hun nyder bred opbakning i partiet. Hun kommer fra en stærk republikansk stat. Hun har trods sin unge alder en kolossal erfaring. Og lige nu er hun en stærk profil som FN ambassadør.

Jeg ville ikke blive overrasket, hvis vi en dag kommer til at referere til Nikki Haley som ‘den amerikanske præsident’. Om hun allerede melder sig som kandidat i 2020, er jeg lidt mere i tvivl om. Umiddelbart vil det være mere sikkert for hende at vente til 2024. Men at hun kommer til at være en del af en af de kommende præsidentvalgkampe som kandidat, det må anses for værende yderst sandsynligt. Lige nu er hun en af de stærkeste republikanske profiler. Og uden sammenligning partiets bedste bud på USA’s første kvindelige præsident.