Den overraskende succesfulde FN-ambassadør

Der var ikke meget i kortene, som talte for at Nikki Haley skulle blive en markant figur i Trump-regeringen. Trods alle odds har den tidligere guvernør placeret sig som en central udenrigspolitisk aktør i den amerikanske regering. Så central at hun rygtes at kunne afløse Rex Tillerson som udenrigsminister.

Verdens øjne er i disse dage rettet mod FN’s hovedkvarter i New York, hvor der afholdes Generalforsamling. Her er vi på Nikki Haleys hjemmebane. Den tidligere guvernør i South Carolina blev udnævnt som USA’s FN ambassadør i begyndelsen af Donald Trumps regeringstid.
Den klare forventning var at Donald Trump ikke ville lægge nævneværdigt meget vægt bag USA’s engagement i FN. Derfor var det en rimelig antagelse at Haley rimelig meget skulle flyve solo i New York, mens Trump drænede sumpen i Washington D.C.

Ganske overraskende er Nikki Haley nu placeret (næsten) som Trumps højre hånd på verdensscenen. I hvert fald indtager hun den rolle i højere grad end udenrigsminister Rex Tillerson.

Tillerson har af flere omgange været på kant med Donald Trump, og rygterne om hans afgang har floreret i lang tid. For nogle måneder siden tog Tillerson pludseligt på ferie, hvilket fik rygterne til at svirre om at nu var han på vej væk. Det faldt sammen med det totale kaos man var vidne til hen over sommeren.
Udenrigsministeren har da også sørget med flere udtalelser at bringe sig i kontrast til præsidenten. Der var udtalelsen om at præsidenten talte for sig selv, når det kom til værdier, og for mindre end en uge siden udtalte han at USA måske nok kunne blive i Paris-aftalen. Den idé blev ret hurtigt skudt ned af Det Hvide Hus. Ifølge rygter fra Det Hvide Hus så er Trump generelt træt af sin udenrigsminister, og derfor er det ikke usandsynligt at han forlader posten på et tidspunkt. Han har jo også selv udtalt i et interview kort tid efter sin tiltræden, at han slet ikke havde lyst til at tage jobbet.

Med sin indsats i FN og den hårde, men afmålte, retorik har Nikki Haley manøvreret sig ind som Trumps udenrigspolitiske makker, når det kommer til især situationen på den koreanske halvø.
Her har den 45-årige FN ambassadør talt med store bogstaver til både Nordkorea, men også kineserne – dog et par nøk under hendes chefs retorik. Men hun har også arbejdet hårdt for at følge det retoriske pres op med diplomatisk pres. Det har ledt til nye sanktioner mod Nordkorea, som dog ikke levede op til USA’s ønsker, men Haley fastholder arbejdet med det diplomatiske spor. Hendes hårde retorik er en ret naturlig følge af at sidde i den regering hun nu en gang gør. Magt er et centralt middel for præsidenten i hans måde at se og håndtere verden, og derfor er det interessant den måde Haley forsøger at balancere det aspekt med en erkendelse diplomatiets nødvendighed.

Med sin indsats i FN har Haley formået at gøre det vi var flere som ikke troede muligt, nemlig at gøre spørgsmålet om FN’s plads i international politik til noget som Trump arbejder med. Haleys gode arbejde har formodentlig fået FN på Trumps radar, og det er overraskende. Vi skal selvfølgelig ikke være naive og tro at FN vil fylde vildt meget. FN har en rolle i Trumps verden, og det er at gøre hvad Trump ønsker. Det var også derfor vi hørte hans dundertale i går. FN har nogle fine idealer, men man har ikke kunne løfte opgaven. FN skal reformeres – så de kan arbejde med de opgaver som USA ønsker. Det er FN’s plads.
Men det er ret imponerende hvad den indisk-amerikanske tidligere guvernør har opnået i sine otte måneder som FN ambassadør. Det er derfor absolut uvist om vi ikke får meget mere at se til hende i tiden fremover.