Trumps juridiske problemer vokser

Domstolene forbliver den største risiko for den siddende præsident. Det nye søgsmål smider en dunk benzin på det brændende hus. 

Washington, D.C. — Et nyt søgsmål anklager præsident Trump for at bryde forfatningens såkaldte honorarklausul og åbner en ny defensiv front for en administration, der synes omhyllet i skandaler.

Justitsministrene i henholdsvis D.C. og Maryland mener, at præsidenten gør sig skyldig i interessekonflikter ved at fastholde sin finansielle andel af the Trump Organization.

”Præsident Trumps fortsatte ejerskab i et globalt forretningsimperium, og som indsvøber ham i en række udenlandske og indenlandske statsaktører, er i strid med forfatningen og sår tvivl om basale retsprincipper og det politiske systems integritet,” skriver de i søgsmålet.

Der er gode argumenter for, at Trump er i strid med forfatnings honorarklausul. Den gør det ulovligt for den siddende præsident at modtage honorar, gaver eller kompensation fra en konge, prins eller fremmed magt.

Non-profit organisationen Citizens for Responsibility and Ethics in Washington sagsøgte præsidenten i januar for samme problemstilling. En restaurantgruppe tog på samme måde Trump i retten over honorarklausulen i marts.

Flere ledende eksperter som juraprofessor ved Harvard Lawrence Tribe, den tidligere F.E.C. formand Trevor Potter og juraprofessor Zephyr Teachout fra Fordham University er enige.

Men de tidligere sager i retten har haft minimale chancer for at nå videre i retssystemet. Problemet var, deres spinkle grundlag for at bevise, at præsidentens atypiske forretningsinteresser skadede dem direkte. Maryland og D.C. har ifølge eksperter et bedre argument.

”Denne sag er mere seriøs, fordi Maryland er anset som at have ligestillet suverænitet,” vurderer Zachary Clopton, der er juraprofessor ved Cornell University i New York Times.

Der er to grunde til, at Trump-administration bør tage dette søgsmål mere seriøst.

For det første har domstolene vist sig at være den eneste måde at kæmpe imod Trumps agenda. To føderale appeldomstole har indtil videre afvist præsidentens kontroversielle indrejseforbud, og justitsministeriet har bedt Højesteret om at høre sagen.

På samme tid virker de demokratiske justitsministre fra en håndfuld stater til at være de eneste med magt til at kæmpe imod præsidenten i en periode, hvor Republikanerne kontrollerer begge kamre af kongressen og Det Hvide Hus. Under Obama-administrationen førte flere Republikanske justitsministre fra røde stater som Texas flere søgsmål, der underminerede den Demokratiske agenda.

For det andet er der en mulighed for, at en domstol tillader D.C. og Maryland-søgsmålet at gå videre. Det vil åbne op for en proces, hvor begge institutioner vil bede om dokumenter, der kan belyse Trumps finansielle interesser.

Det første de vil bede om er præsidentens selvangivelser, der var et omstridt emne i valgkampen, og som administrationen i flere måneder har givet vage undskyldninger for ikke at frigive.

Spørgsmålet om at frigive skattepapirerne vil uden tvivl blive et juridisk tovtrækkeri, der vil nå hele vejen til Højesteret og medføre flere hovedpiner og grunde for medierne til at dække sagen.

For en præsident, der er besat af mediernes omtale og reality-versionen af præsidentposten kan negativ omtale føre til politiske selvmål. Det var Trumps forsøg på at overtage fortællingen om Rusland og Comey, der i sidste ende førte til udpegelsen af Bob Mueller som særlig anklager i den russiske affære.

Det er åbent spørgsmål om den føderale domstol vil tillade sagen at gå videre til stadiet, der efterlader præsidenten sårbar. Og Trumps støtte blandt den Republikanske kongres virker stadig urokkelig til det punkt, hvor det ikke engang er sikkert, at de ville bryde deres loyalitet, hvis han skød en mand på Fifth Avenue.

Men det nye søgsmål og den voksende modstand fra statslige justitsministre bør skabe hovedbrud blandt medarbejderne i Det Hvide Hus og manden i Det Ovale Kontor.