Ny rapport fra Pentagon har i år meget fokus på Kinas øgede globale tilstedeværelse og dermed direkte indflydelse flere steder i verden. Samtidig gør man opmærksom på kinesernes indsats for at provokere i tilpas lav grad til at undgå konflikt. Det er altså en rapport, som peger på Kina som reel geopolitisk spiller – men nu i mere global sammenhæng.
Hvert år udgiver Pentagon en rapport om det seneste års udvikling i det kinesiske militær. Rapporten har i de seneste år haft større fokus på Kinas mere aggressive opførsel i det Sydkinesiske Hav, og i 2015 gik man så langt som til at konstatere at Kinas opførsel bidrog til regional ustabilitet.
I den seneste rapport har amerikanerne opmærksomhed på Kinas mere globale ageren. Traditionelt har kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik fokuseret på situationen med Taiwan, og de medfølgende spændinger både med Taiwan, men også med USA. I de senere år har det kinesiske fokus flyttet sig ud i en mere regional setting, hvor man fokuserede på interesserer og krav i det Sydkinesiske Hav. Det er stadig den klart højeste prioritet for kineserne, men Pentagon gør opmærksom på, at kineserne i højere grad engagerer sig globalt bl.a. for at sikre kommercielle interesser.
I forhold til det Sydkinesiske Hav så konstaterer amerikanerne, at kineserne meget kalkuleret opfører sig provokerende og aggressivt overfor andre lande i regionen. Dog er kineserne også meget opmærksomme på at holde provokationerne på et så lavt niveau, at det ikke medfører en åben konflikt med det andet land. Som Pentagon skriver om formålet, så er det: to enforce maritime claims and advance its interests in ways that are calculated to fall below the threshold of provoking conflict. Den opførsel gør det selvfølgelig også svært for de andre lande, og især USA at håndtere. For selve handlingerne er ikke så alvorlige i sig selv, men det samlede billede er af et Kina som håndhæver sine krav i regionen.
Men Kinas økonomi er baseret på et globalt netværk af handelspartnere, og derfor er landets sikkerhedspolitiske fokus blevet mere globale. Pentagon konstaterer at det har haft indflydelse på kinesiske doktriner, og udvikling af kapaciteter. Nu prøver man i højere grad at udvikle systemer og kapaciteter, så man kan støtte operationer langt væk fra det kinesiske nærområde. Et eksempel på dette har været den kinesiske deltagelse i anti-pirateri operationen ud for Somalias kyst.
Ud over doktriner og kapaciteter så ser Pentagon også en stigende tendens til at Kina udvider sit netværk i regioner, hvor man har sikkerhedspolitiske interesser. Det betyder bl.a. kinesiske baser eller rettigheder til at have materiel opmagasineret i venlige havne. Kina er for eksempel i gang med at bygge en base i Djibouti, og Pentagon konstaterer at det vil være trenden fremover: China most likely will seek to establish additional military bases in countries with which it has a longstanding friendly relationship and similar strategic interests, such as Pakistan, and in which there is a precedent for hosting foreign militaries.
For Pentagon skal Kina altså i stigende grad ses som en global sikkerhedspoltisk spiller, som også er begyndt at investere i sådanne kapaciteter. Kina har i mange år været en global økonomisk magt, og dermed også haft sikkerhedspolitiske interesser. Forskellen er at Kina nu er begyndt at investere i de nødvendige kapaciteter for at sikre disse globale økonomiske interesser. Vi er stadig ikke i nærheden af USA’s globale kapaciteter, men det er en ændring i kinesisk fokus, som Pentagon forsøger at holde fokus på. Udfordringen for USA i håndteringen af Kinas stigende globale tilstedeværelse er det høje konfliktpotentiale som findes i det Sydkinesiske Hav, hvor Kina stadig har sit primære fokus. Det globale fokus er i de begyndende stadier. For kineserne er det vigtigste stadig at kunne kontrollere sit nærområde.
Det store spørgsmål bliver hvordan USA under Donald Trump vil håndtere udfordringerne i Asien. Præsident Obama prøvede med et stort fokusskifte mod Asien, som mistede pusten. Trump lagde hårdt ud under valgkampen med kritik af Kina, men efter at have sat i det Ovale Kontor, så er tonen blevet en anden og mere forsonelig. Samtidig er militæret dog gået i gang med sine Freedom of Navigation Operations tæt på områder som Kina gør krav på i det Sydkinesiske Hav. Så har Pentagon og Trump gang i good cop – bad cop? Nok desværre ikke. Til det er der simpelthen ikke strategisk overblik nok i den amerikanske regering.
You must be logged in to post a comment Login