USA bryder med traditionelle menneskerets værdier

Menneskerettigheder. Et ord mange under valgkampen frygtede ville blive et ikke-eksisterende begreb hvis Trump fandt vej til det Hvide Hus. Og med god grund. Trump er nu USA’s mest magtfulde person, og han har tidligt gjort det klart, at han vil forsøge at føre en politik, der følger den hadefulde retorik, der kendetegnede hans valgkamp. Kongressen.com har mødt Amnesty Internationals generalsekretær, Trine Christensen, til en samtale om menneskerettigheder under den nye Trump-administration.

Da den nye udenrigsminister, Rex Tillerson, valgte at udeblive fra lanceringen af udenrigsministeriets årlige menneskerettighedsrapport, sendte det et tydeligt signal til omverdenen: den nye Trump-regering vil hverken bruge politisk energi eller økonomiske ressourcer på at promovere demokratiske værdier og internationale menneskerettigheder. Generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling, Trine Christensen, understreger betydningen af denne handling og vigtigheden i at i tale sætte internationale menneskerettigheder:
”Trumps retorik sender et splittende signal. Og vi ser nu politikker der følger denne retorik. Tillersons udeblivelse signalerer afstandtagen fra rapporten og lille interesse for internationale menneskerettigheder,” siger Trine Christensen.

Promovering af demokratiske værdier og opretholdelse af internationale menneskerettigheder har traditionelt været en integreret del af amerikansk udenrigspolitik. Lanceringen af det amerikanske udenrigsministeriums årlige rapport, der beskriver hvordan det står til med overholdelsen af internationale menneskerettigheder i forskellige lande, bliver derfor fulgt med stor bevågenhed af både menneskerettighedsforkæmpere og af andre landes statsledere. Det er en begivenhed, der tidligere er blevet prioriteret højt af amerikanske udenrigsministre, hvad enten det har været Demokraterne eller Republikanerne, der har siddet i det Hvide Hus. Signalet til andre statsledere er dermed klart: USA vil ikke længere have samme bevågenhed med, hvordan andre landes regeringer vælger at behandle deres befolkning.

Udenrigsministerens manglende interesse i rapportudgivelsen har derfor sat gang i alarmklokkerne hos amerikanske og internationale menneskerettighedsorganisationer, såsom Human Rights First, Human Rights Watch, og Amnesty International, fortæller Trine Christensen:
”Vi befinder os i en uvant situation. At en udenrigsminister udebliver fra denne begivenhed er uhørt.”

Tillersons fravær kan tyde på, at Trump-regeringen ikke har tænkt sig at følge traditionen med at promovere opretholdelsen af internationale normer gennem landets udenrigspolitiske arbejde, og har endda skabt kritik fra Trumps eget parti.

Den nye linje retter sig også mod USA’s deltagelse i internationale organisationer. Trump har ikke været bleg for at kritisere FN, som han ikke mener er i stand til at løse nogen problemer, tværtimod. I december udtalte han eksempelvis: ”When do you see the United Nations solving problems? They don’t. They cause problems.” Trump-regeringen har blandt andet proklameret, at den overvejer at trække sig fra FN’s Menneskerettighedsråd, som USA blev medlem af i 2009. Her er det især Menneskerettighedsrådets kritik af Israel, der spiller en rolle. Til trods for at FN’s Menneskerettighedsråd ”blot” kan belyse og diskutere menneskerettighedskrænkelser, og derefter komme med anbefalinger til løsninger på en pågældende situation (der ikke er juridisk bindende), har det ifølge Trine Christensen stadig en betydningsfuld funktion:
”Menneskerettighedsrådet er ikke uden fejl. Men FN spiller stadig en vigtig rolle, som eneste internationale forum der samler og etablerer dialog mellem verdens nationer. USA’s potentielle udmeldelse vil derfor være en voldsom handling.”

USA’s politiske kurs kan derfor meget vel kan lede til både økonomiske og politiske forandringer, der kan medføre alvorlige følgevirkninger for mange mennesker rundt om i verden. En af de konsekvenser Trump-regeringens konservative værdipolitiske holdninger allerede har resulteret i, er USA’s beslutning om at stoppe økonomisk støtte til FN’s Befolkningsfond (UNFPA), der fokuserer på piger og kvinders sundhed og reproduktive rettigheder i mere end 150 lande, og blandt andet arbejder for at sænke dødeligheden blandt gravide kvinder. Dermed følger Trump-regeringen op på en af de første handlinger den nye administration udførte, da Trump i januar genetablerede den såkaldte ”global gag rule”, der fratager økonomisk støtte til NGO’er og programmer, der yder information eller økonomisk støtte til arbejde der inkluderer rådgivning omkring, eller støtte til, abort. I både 2015 og 2016 gav USA omkring $70 millioner til UNFPA, men fonden står nu til, som minimum, at miste $32.5 millioner i budgettet for 2017. Dette kan medføre alvorlige konsekvenser, forklarer Trine Christensen:
”USA har tidligere givet meget. Dette kan derfor få stor betydning for kvinders reproduktive rettigheder.”

Trump-regeringens beslutning kritiseres også af både UNFPA, Planned Parenthood og International Women’s Health Coalition, samt FN’s Generalsekretær, António Guterres.

USA’s nye politiske kurs afspejler sig også i Trump-regeringens bilaterale relationer. Et af de seneste tiltag er Tillersons beslutning om at fjerne alle menneskerettigheds-konditionaliteter i forbindelse med salg af våben til Bahrain. I følge the New York Times, er det ikke usandsynligt at Tillerson vil føre samme politik i det fremtidige samarbejde og handel med andre lande, som for eksempel Saudi Arabien, som Obama ellers i december blokerede salg af våben til grundet bekymring over Saudi Arabiens rolle i konflikten i Yemen. Tillersons planer om at sælge våben til Bahrain bliver derfor stærkt kritiseret af Amnesty International, der påpeger Bahrains rolle i den Saudi-ledet koalition, der anklages for at have bombet tusindvis af civile i Yemen. Trine Christensen understreger også, at menneskerettighedssituationen i Bahrain er blevet forværret i de senere år:
”I Bahrain har vi blandt andet set optrapning af tortur i fængsler og forfølgelse af fredelige menneskerettighedsaktivister, ligesom landet også har genoptaget henrettelser.”

Amnesty International kritiserer ligeledes Tillersons rosende tilgang til præsident Erdogan og situationen i Tyrkiet, samt Filippinernes præsident Duterte, der er blevet skarpt kritiseret for måden hvorpå han gennemfører sin anti-narko politik. Både Obama og menneskerettighedsorganisationer har fordømt Dutertes ”war on drugs”, der ifølge Amnesty International har kostet mere end 7.000 mennesker livet. Kigger man tilbage på Tillersons indsættelses-høring i januar, er den nye politiske linje ikke overraskende, eftersom Tillerson under høringen hverken ville fordømme Dutertes brutale krig mod narko eller kritisere styret i Saudi Arabien. Det ser dermed ud til, at USA’s udenrigspolitiske linje vil blive radikalt ændret med en mand som Rex Tillerson på posten.

Selvom Trumps retorik under valgkampen utvetydig signalerede at lige respekt for alle befolkningsgrupper og aktiv deltagelse i internationale organisationer ikke stod høj på dagsordenen, var det alligevel svært at vide med sikkerhed, hvor meget der var ren valgkamps-dramatik, og hvor meget der reelt ville blive gennemført politisk. Tillersons udeblivelse fra lanceringen af den årlige menneskerettighedsrapport har dog vist sig at være en varsling om, hvor lille en rolle internationale normer kommer til at spille i amerikansk udenrigspolitik under Trump. Dermed ser den amerikanske tradition med at promovere demokratiske værdier og respekt for internationale menneskerettigheder i udenrigspolitiske sammenhæng, ud til at være brudt.