Regnestykket om Gorsuch: Ubekendte faktorer med nukleare løsninger

Første halvleg er overstået for Neil Gorsuch, Trumps kandidat til at blive USA’s næste højesteretsdommer. Høringerne af ham er overstået, og nu kan han bare vente. Vente på, at Senatet bliver enige om hans fremtid. Hvis det står til republikanerne, så sker det i denne uge, men spørger du flere demokratiske senatorer, kan der være lange udsigter til en endelig beslutning om, hvorvidt Gorsuch bliver USA næste højesteretsdommer.

Lad os starte med regnestykket: Der er 100 senatorer i det amerikanske Senat, hvoraf 52 er republikanere og 48 er demokrater. Republikanerne skal bruge 60 stemmer for at stoppe en eventuel filibuster, men blot 51 stemmer for at indføre en ”nuclear option”. Det lyder teknisk og kompliceret, og det er da også et politisk spil, der kræver snilde og erfaring at navigere i. Før vi ser på regnestykkets enkelte elementer og mulige udfald, skal vi først zoome ind på den forgangne uges hændelser omkring nomineringen af Neil Gorsuch.

Det var en fattet, rolig og til tider jovial Neil Gorsuch, der i sidste uge sad foran Senatets Juridiske Komité. Her lyttede han til udsagn om sit virke som dommer og sine personlige principper. Han blev udspurgt om økonomisk støtte, medmenneskelighed, retten til abort, arbejderes rettigheder, og endda sit forhold til rodeoer i delstaten Colorado, hvor han er fra. Hvert eneste spørgsmål blev besvaret roligt og velformuleret – om end til tider noget vagt. Når en republikansk senator havde ordet, lagde spørgsmålene op til, at Gorsuch kunne stadfæste sig som en familiefar fra ”the Midwest” med gode amerikanske, kristne værdier. Når demokraterne havde ordet, blev der gået hårdt til Gorsuch, der blev gransket og udspurgt om økonomisk støtte fra ukendte rigmænd, om sit virke som advokat i Bush-administrationen, hvor han hjalp med at udfærdige et forsvar af militærets brug af torturlignende forhørsmetoder, og om sine tidligere afgørelser som dommer ved appeldomstolen i Colorado.

Selvom demokraterne havde gjort et godt forarbejde og kom langt omkring, lykkedes det dog ikke de demokratiske senatorer, at rykke ved billedet af Gorsuch som en respekteret og fagligt dygtig dommer. Gorsuch’ konservative værdier skinnede igennem ved flere lejligheder, men det billede han tegnede af sig selv lignede hverken en ultra-konservativ dommer eller Trumps kommende håndlanger i Højesteretten. Med egne ord, sagde han, at han ville have takket nej til tilbuddet om at blive højesteretsdommer, hvis han var blevet bedt om tjenester fra det Hvide Hus til gengæld. Til spørgsmål om, hvorvidt han vil opretholde tidligere højesteretsdomme, der har givet amerikanerne retten til abort og retten til at bære våben, svarede han diplomatisk, dog meget vagt, at han respekterede juridisk præcedens – altså at opretholde tidligere domme.

Så langt så godt. Gorsuch’ faglighed og værdier overlevede høringerne, selvom demokraterne var grundige i forhøret af ham. Ligesom de fleste kandidater før ham, formåede Gorsuch at stå imod presset fra oppositionspartiet. Her stopper lighederne med tidligere højesteretsnomineringer. For som mange demokrater i den Juridiske Komité bemærkede under høringerne, så står Senatet i en helt ny og uventet situation. Der er selvfølgelig set konflikter og stridigheder over højesteretsnomineringer før, men denne gang er der tale om åben og udtalt krig mellem de to partier. Krigen startede, da et republikansk domineret Senat sidste år nægtede at afholde høringer om Obamas kandidat til den tomme plads i højesteretten. Herefter vandt Trump, imod alles forventninger, præsidentvalget, og det er blevet demokraternes mål, at kæmpe til sidste mand for, at Trumps politiske beslutninger ikke bliver ført ud i livet.

Filibuster og Nuklear Kold Krig
Derfor bliver de kommende uger, i hvert fald set fra undertegnedes perspektiv, ekstremt spændende. Med afslutningen af høringerne i den Juridiske Komité, overgår beslutningen om, hvorvidt Gorsuch skal blive USA næste højesteretsdommer til det fulde Senat. Republikanerne ønsker Gorsuch valgt ved et simpelt flertal, det vil sige minimum 51 stemmer, som reglerne foreskriver. Demokraterne ønsker at stoppe dette. Og det har de faktisk både ret til og mulighed for at forsøge. De kan foretage en såkaldt filibuster, der går ud på at man på diplomatisk vis trækker tiden i Senatet. En filibuster kan i princippet blive ved i en uendelighed, med mindre et kvalificeret flertal stemmer for at stoppe den – det kræver 60 stemmer. Det er 8 stemmer mere, end republikanerne har.

Før du tænker, jamen det er vel bare et spil for galleriet, der til sidst vil ende med, at republikanerne alligevel vinder kampen, skal det nævnes, at filibusteren har vist sig at være et yderst anvendeligt politisk greb, som har givet resultater ved flere afstemninger i Senatet – endda også ved afstemningen om en højesteretsdommer. Det skete i 1968, da Lyndon B. Johnsons kandidat til at blive Højesteretspræsident, Abe Fortas, blev afvist i Senatet ved en filibuster.

Lad mig stoppe dig igen, før du tænker, jamen så kan demokraterne jo vinde den her kamp. Ingen god gammeldags krig, hvor USA er involveret, uden truslen om nukleare løsninger. Republikanerne har nemlig et stærkt kort i ærmet – et kort, som de endda har fået af demokraterne. I 2013 indførte et demokratisk domineret Senat en såkaldt ”nuclear option” på flere typer lovforslag og nomineringer – dog ikke højesteretsnomineringer. Beslutningen betyder, at der ikke længere kan anvendes filibustere ved en række afstemninger i Senatet, herunder nomineringer til føderale domstole. Siden 2013 har disse nomineringer kunnet gå igennem Senatet ved et simpelt flertal. Nu siger republikanerne, at de vil indføre en ”nuclear option” på højesteretsnomineringer, hvis demokraterne påbegynder en filibuster af Gorsuch. Paradoksalt nok, så kræver det nemlig blot et simpelt flertal at indføre en ”nuclear option”, og med 52 stemmer kan det lade sig gøre for republikanerne.

Tæl til 60
For at gøre det hele en kende mere kompliceret, så er det værd at nævne, at det langt fra er sikkert, at demokraterne internt kan skabe konsensus omkring en filibuster. For klarhedens skyld tager vi derfor lige en gentagelse af regnestykket: Der er 100 senatorer, hvoraf 52 er republikanere og 48 er demokrater. Republikanerne skal bruge 60 stemmer for at stoppe en filibuster, men blot 51 stemmer for at indføre en ”nuclear option”. Selvom det umiddelbart virker nemmest, at indføre en ”nuclear option” har republikanerne i de forgangne måneder forsøgt at finde de 8 demokratiske stemmer, der kan forhindre en filibuster.

En ”nuclear option” er nemlig en meget ekstrem løsning – selv for de republikanske senatorer, der selv tog ekstremerne i brug, da de sidste år afviste at holde høringer om Obamas kandidat til Højesteretten. Den nukleare løsning kan nemlig give bagslag for republikanerne, hvis situationen om en årrække er omvendt, og der er en demokratisk præsident og et demokratisk flertal i Senatet. Ved de afsluttende bemærkninger i Senatets Juridiske Komité udnyttede mange republikanske senatorer netop muligheden for at fremhæve, at det var demokraterne, der startede den nukleare kolde krig i Senatet. De valg, der bliver taget omkring Gorsuch i denne uge, kan derfor få store konsekvenser for partiernes samarbejdsvilje på længere sigt.

Umiddelbart ser fremtiden lysere ud, hvis de republikanske senatorer finder 8 allierede demokrater. Der er allerede forlydender om, at flere af de såkaldte ”Red-state Democrats” er blevet kontaktet af republikanerne. ”Red-state Democrats” er demokratiske senatorer, som er fra stater som Trump vandt ved præsidentvalget – altså republikanske stater. Disse ”Red-state Democrats” kan presses til at stemme for Gorsuch, med truslen om, at Trump og det republikanske parti vil føre stærke kampagner mod dem ved næste midtvejsvalg.

En anden årsag til, at republikanerne har en chance for at kunne samle 60 stemmer er, at flere demokrater har udtalt, at det ikke er særligt klogt at presse republikanerne til at indføre en ”nuclear option” ved at true med en filibuster – i hvert fald ikke lige nu. Der er stor sandsynlighed for, at flere af de siddende, demokratisk udnævnte højesteretsdommere vil lade sig pensionere, eller måske endda afgå ved døden, inden for de kommende år.

Derfor mener mange demokrater, at man skal vente til partiet står stærkere i Senatet, og så tage kampen om Højesteretten der. Den konservative Gorsuch vil alt andet lige blot erstatte den nu afdøde og mindst ligeså konservative Antonin Scalia. Det kan derfor være en fordel for demokraterne at ”spare på krudtet” i denne omgang, og vente med at udkæmpe slaget om Højesteretten til et senere tidspunkt.

Så hvad kommer der så til at ske nu, spørger du sikkert ivrigt efter denne lange, tekniske smøre. Det korte svar er, at ingen i USA, hverken senatorer eller medier, er helt sikre. Gorsuch’ skæbne er nu op til Senatet. Ifølge republikanerne er den afgjort senest fredag i denne uge. Demokraterne mener, der vil gå længere tid. Det hele afhænger af, hvor stor en gruppe af demokratiske senatorer, der rent faktisk kan stå sammen om en filibuster. Det kræver minimum 41 senatorer. Indtil videre har omkring 20-25 senatorer, inklusiv formanden for demokraterne i Senatet, Chuck Schumer, offentligt udtalt, at de vælger filibusteren. Mange flere demokrater kan dog forventes at støtte op omkring den. De seneste udtalelser i de amerikanske medier tyder i hvert fald på, at republikanerne forbereder sig til den sidste og altødelæggende nukleare mulighed.

I skrivende stund, tirsdag dansk tid, har den republikanske Senator, John McCain udtalt til CNN, at det er en sorgens dag i Senatet, fordi det republikanske flertal ser sig nødsaget til at indføre ”the nuclear option”. Når det sker er flere 100 års demokratisk tradition omkring den amerikanske Højesteret ændret, og et simpelt flertal vil fremover have mulighed for at godkende personer til et af landets mest magtfulde embeder. Et embede, som har betydning for hver enkelt borgers rettigheder i forhold til køn, race, seksualitet, status, indkomst, uddannelse, stemmeret og meget mere. Og Gorsuch, spørger du? Der er stadig ubekendte faktorer, der kan spille ind i løbet af de næste dage, måske endda timer efter denne artikel er sendt afsted. Lige meget hvordan man vender og drejer regnestykket, peger alle mulige udfald dog på, at resultatet bliver, at Gorsuch om kort tid vil kunne kalde sig amerikansk Højesteretsdommer.