At være god til at skyde i en børnehave

Vi kan i dag sende soldater i krig og tage dem hjem igen, men der er ikke nogen, der forbereder soldaterne på at gå civilt. Så hvad sker der, når soldaten går ud på den anden side af hegnet?

Af Anne Lillelund, selvstændig krisepsykolog og formand for Soldatens Hus

I krig er det afgørende at have kontrol. Mental kontrol. Derfor forberedes soldaten på at gå i krig inden en international mission. Påkørsel af vejsidebomber og raketangreb i lejren øves og læres udenad, soldaten lærer om stress- og krisereaktioner og får strategier til at håndtere de mentale belastninger.

Formålet er at øge tilpasningsevnen og lære at tage psykisk kontrol. Har du først tænkt et worst case-scenario igennem, er der større sandsynlighed for, at chokket ikke bliver helt så stort, hvis det sker, og du kan dermed bedre håndtere det.

Vi er i løbet af årene blevet gode til at sende soldater i krig og tage dem forsvarligt hjem igen. Men skiftet fra soldat til civil indeholder nogle problemer, som soldaterne ved meget lidt om. Mange soldater mangler en mental forberedelse på, hvad det vil sige at være civil, og det kan skabe uro, utryghed og stress for den tidligere soldat.

Fra kampsoldat til børnehavepædagog

Det kan være svært at oversætte de militære færdigheder til civilt sprog. Hvordan forklarer man en civil, hvad der skal til for at være en god kører i Afghanistan? Eller GV1’er i en infanterigruppe? Eller efterretningsbefalingsmand i Camp Price?

Som en 29-årig tidligere kampsoldat under uddannelse til pædagog udtrykker det: ”De kompetencer, jeg har fået i Forsvaret, er ikke så håndgribelige. Jeg har førstehjælpskurser, stort kørekort og er god til at skyde med en riffel, men det kan jeg jo ikke bruge i en børnehave.”

En anden udfordring er, at de civile arbejdsgange er anderledes end i Forsvaret. Soldaten kommer fra en operativ kultur, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling, og tonen er direkte. Har du gjort noget forkert, får du det at vide. Med det samme. I det civile er kommunikationen anderledes, beslutningsprocesserne er ofte lange og krogede, og det er ikke altid tydeligt, hvem der kan eller skal tage en beslutning.

Det kan være svært at navigere i, fordi det kræver en helt anden arbejdsform, som soldaten ikke nødvendigvis har lært. Derudover oplever mange soldater, at de i mødet med det civile skal nedbryde en del fordomme, fordi civile ofte har nogle bestemte forestillinger om, hvad det vil sige at være soldat.

Soldater kan klare alle former for pres

En af fordommene er, at soldater kan klare alle former for pres uden at blive stressede. Tanken opstår formentlig, fordi soldater arbejder under ret ekstreme vilkår, og hvis man kan klare ildkampe og vejsidebomber, må man kunne klare, hvad som helst. Indenfor psykologien er det velkendt, at vi mennesker kan håndtere temmelig mange belastninger, så længe vi er forberedt på, at de kan opstå, og vi har lært strategierne til at håndtere dem. Stress opstår, når kravene, der stilles til os, overstiger vores kompetencer, for så mister vi kontrollen.

Det oplevede en 32-årig oversergent, der efter en udsendelse til Irak og tre til Afghanistan valgte at gå civilt og blive mellemleder i Føtex: ”Det, vi er trænet til som soldater, er den intensive stress. Vi får en deadline på fire eller ti timer, og så skal vi nå en masse. Det er vi pissegode til. Men at tage en soldat og sætte ham helt alene ind i Føtex i et år, det er en helt anden form for stress. Jeg levede ikke på adrenalin i Føtex. Det gør man i en ildkamp og mange andre situationer under en udsendelse, det gør man ikke, når man står i Føtex 50 timer om ugen.”

Soldater fortæller ofte, at de selv bliver overraskede over stressreaktionerne, fordi både soldaten og den civile kan have en forventning om, at det ikke burde være særlig svært. Soldaten har jo været i krig.

Alene i civilt terræn

I krig er du afhængig af din kammerat for at overleve, og derfor lærer du, at alle har et fælles ansvar. Ingen går hjem, før opgaven er løst, og du har altid din kammerats ryg. Under pres ser soldaterne sider af hinanden, de fleste kun vil opleve med nære familiemedlemmer. Derfor opbygges et stærkt kammeratskab og netværk, og du er aldrig alene. Skiftet til en civil virkelighed, hvor kulturen er langt mere individualiseret kan føles markant.

Det oplevede oversergenten fra Føtex, da han gik civilt: ”Jeg savner nogle gange friheden ved, at kunne gå ind på min arbejdsplads og føle mig hjemme. At jeg er omgivet af folk, der kender mig. At jeg er beskyttet af et hegn, og der kommer ikke nogen, med mindre de får lov til at være derinde.”

Tabet af et netværk, hvor der er et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvad krig er for en størrelse, kan skabe en følelse af fremmedgjorthed, fordi soldaten ikke genkender sig selv i det civile. Det civile kan omvendt have svært ved at forstå, hvad det vil sige at have været soldat.

Soldaten står med en række udfordringer i overgangen til det civile. De har intet med PTSD eller psykiske efterreaktioner fra krig at gøre, men de er i høj grad relateret til manglende mental forberedelse. Spørgsmålet er, hvordan man kan styrke soldaten i overgangen til det civile.

Soldatens Hus på Kastellet

Soldatens Hus er et netværksbaseret aktivitetstilbud for nuværende og tidligere udsendte soldater, der vil styrke tilhørsforholdet til det civile, og hvor soldaten kan få sparring, strategier og inspiration til at finde arbejde, uddannelse og et solidt ståsted i det civile liv.

Ved vores arrangementer fortæller tidligere tjenstgørende om, hvordan de håndterer udfordringerne og bruger deres færdigheder i det civile. Derudover skaber vi mulighed for erfaringsudveksling og netværksdannelse både mellem nuværende og tidligere tjenstgørende, men også med civile virksomheder.

Fra foråret påbegynder vi en række netværksarrangementer, som afholdes den første torsdag i måneden. Vi holder åbningsarrangement torsdag d. 02. marts 2017, kl. 18.00-22.00 på Kastellet.

Tidligere kompagnichef og udsendt til Afghanistan Mads Jelbert Mikkelsen ved Den Kongelige Livgarde holder foredraget “Fra soldat til civil”, hvor han fortæller om egne erfaringer i overgangen til det civile. Mads Mikkelsen arbejder i dag for Coloplast. Læs mere om Soldatens Hus på Facebook, LinkedIn og vores website soldatenshus.dk.

Om bidragsyderen

Anne Lillelund er selvstændig krisepsykolog med baggrund i Forsvaret og formand for den frivillige organisation Soldatens Hus. Endvidere er hun i gang med et bogprojekt sammen med journalist Jimmy Solgaard om soldaters tilhørsforhold til det civile. Det er hér artiklens interviews stammer fra.